Der er ikke meget tro på, at ministeren vil give lov til at skrotte den understøttende undervisning og lektiehjælpen i Greve ovenpå ministerens nej til Frederiksberg.
Foto: Flemming Leitorp
Greve forventer også minister-nej til dispensation
Der er ikke meget håb i Greve om, at ministeren kommer op med et positivt svar på kommunens ansøgning om at droppe den understøttende undervisning og lektiehjælpen ovenpå ministerens afvisning af Frederiksbergs ansøgning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvor man på Frederiksberg tirsdag fik svar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby, afventer man stadig i Greve svar på en lignende dispensationsansøgning. Her forventer man at modtage samme svar som Frederiksberg.
Kommunen er den eneste anden kommune, som har søgt dispensation til at droppe den understøttende undervisning og lektiehjælp. Den eneste forskel er dog, at Greve kun har søgt om at korte i skemaerne for eleverne i 0.-3. klasse.
K og LA sender ministeren i samråd efter Frederiksberg-nej
Formand for udvalget og medlem af Liberal Alliance Henrik Klem Lassen oplyser til folkeskolen.dk, at han forventer et nej, og spørger man det socialdemokratiske medlem af udvalget Bjarke Abel er svaret nogenlunde det samme.
"Ud fra det jeg hører i administrationen, og det jeg hører i medierne, er det en svær sag at få de dispensationer. Jeg synes, at det ville være et frisk pust, hvis der kunne komme en dispensation. Men jeg tror, at der er større chance for, at vi får et afslag", fortæller Bjarke Abel.
S: Vil ikke blokere for alternative muligheder
Hvor partiet står bag reformen på Christiansborg, mener han, at det er værd at kigge på muligheder for at løsne op. Skulle det ske, at Greve modsat Frederiksberg får et ja til deres ansøgning, har udvalget dog ikke afgjort, hvordan muligheden for at fjerne den understøttende undervisning og lektiehjælpen skal praktiseres. Det vil først være en diskussion, som udvalget tager op, hvis udvalget får et positivt svar retur fra ministeren.
Minister gør igen opmærksom på muligheden for at korte skoledagen
"For os socialdemokrater handler det om, at vi ikke vil blokere for, at vi kan drøfte muligheden for alternative løsninger, og hvad de kunne være, det er næste skridt i den proces, hvis dispensationen bliver givet", siger Bjarke Abel.
Han fortæller, at han ikke kender til nogen Greve-skoler, som har givet udtryk for et ønske om at helt at droppe den understøttede undervisning. Men han forventer, at der vil være nogle skoler, som vil overveje at nøjes med at gøre lektiecaféerne obligatoriske for nogle af skolens elever.
Ifølge formand for udvalget Henrik Klem Lassen har kommunen også fået nej på deres ansøgning om at deltage i ministeriet forsøgsordning, hvor to lektioner af den understøttende undervisning kan sløjfes til fordel for tid til konfirmationsforberedelse.
Skolechef: Ingen dato for ministersvar
Det er Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokraterne og Enhedslisten, der i Børne- og Ungeudvalget har stemt for dispensationsansøgningen.
Skolechef i kommunen Charlotte Groftved oplyser, at hun ikke ved, hvornår kommunen får svar på sin ansøgning.
Køge-skole forkorter skoledagen for alle elever
Ellen Trane Nørby begrunder sit nej til Frederiksberg med, at ministeriet ikke har modtaget nogen pædagogisk begrundelse for ansøgningen. Mai Mercado fra Konservative oplyser, at hun sammen med Liberal Alliance har kaldt ministeren i samråd. Hun kræver, at ministeren forklarer sammenhængen mellem sit Frederiksbergs-nej, og at hun tidligere i fagbladet Folkeskolen har udtalt, at hun stiller sig åben over for dispensationsansøgninger.
Også Assens Kommune har søgt dispensation om at korte skoledagen. Her har man søgt om lov til at nedsætte timetallet, men dette gælder kun for et dagbehandlingstilbud.