Hvad har børn brug for, hvis de skal have det godt i skolen? 

Dét spørgsmål har skoleforsker Louise Klinge brugt årevis på at undersøge. Og efter at have dykket ned i hjerneforskningen, pædagogisk forskning, udviklingspsykologi, klasserumsforskning, humanfysiologi og motivationsforskning kunne hun i 2021 udpege seks behov, der skal være opfyldt, for at børn trives i skolen. Og ved at undersøge skoler herhjemme og i udlandet har hun identificeret en stribe konkrete tiltag, der kan indfri de behov. 

Louises Klinge sidder med andre ord med et evidens- og erfaringsbaseret modsvar til danske skoleelevers mistrivsel. På papiret i hvert fald. Men skal teorien skabe forandring i virkeligheden, skal der mere til. En omfattende afprøvning for eksempel, der kan vise, om hendes tilgang kan bruges i de danske skoler. 

"Nogle skoler lykkes til en vis grad med at støtte de her behov, men det sker på trods af skolens fundament. Jeg har længe håbet på at der kunne etableres en skole, der tager afsæt i almenmenneskelige behov, fordi skolernes fundament jo er støbt i en tid, hvor man vidste mindre om trivsel og læring”, fortæller Louise Klinge, der har været i dialog med flere kommuner om at oprette en forsøgsskole. 

Og en dag i efteråret 2021, da Louise Klinge holder et foredrag om sin forskning for en gruppe skoleledere, sker det. Skoleleder Sara Cort, Vesterbro Ny Skole i København, kommer op til hende og siger:

”Det, du fortæller om. Det er sådan en skole, som vi gerne vil skabe”. 

”Det var så godt. For jeg har virkelig været på udkig efter nogen, som ville gå all in”, fortæller Louise Klinge. 

Og matchet var perfekt. Ifølge Louise Klinge er Vesterbro Ny Skole nemlig en gennemsnitlig folkeskole uden et eneste græsstrå på matriklen, som har alt for lidt plads, gamle mursten, som har en stor socioøkonomisk bredde, og som er fanget i den samme driftsmølle som mange andre kommuneskoler. 

”Jeg vil så gerne realisere en prototype for en god skole for alle børn. Og hvis det kan realiseres på Vesterbro Ny Skole, så kan det lade sig gøre mange steder”, siger skoleforskeren. 

Et nødvendigt tilløb 

Arbejdet med at udvikle Vesterbro Ny Skole med udgangspunkt i Louise Klinges forskningsbaserede principper startede i sommeren 2022. 

Men selvom der snart er gået to år, er det er for tidligt at vurdere, om udviklingen af skolen fungerer efter hensigten, fortæller skolens leder, Sara Cort. Inden forandringerne kunne sættes i søen, skulle al pædagogisk personale nemlig først efteruddannes i relationskompetence og projektbaseret læring.

Og endnu før dét havde skolens ledelse en stor opgave i at sikre sig, at både lærere og forældre på skolen bakkede op om denne udvikling af skolen, fortæller Sara Cort. 

”Hvis ikke vi har medarbejderne med, så kan vi have nok så mange gode visioner, men så kommer vi ingen vegne. Det er vigtigt at de er motiverede for at bidrage, og kan se mening med den retning vi bevæger os i. Og sat på spidsen kan man sige, at hvis vi ikke har forældrene med, så kan vi ikke lave en skole, for så mangler vi børnene til det”, siger hun. 

Projektbaseret og senere mødetider 

Derfor er det først i dette skoleår, at eleverne oplever de første reelle forandringer i skoledagen. Men dem er der til gengæld også en del af, fortæller Sara Cort. 

Fra i år er der for eksempel blevet indført seks ugers forløb med projektbaseret undervisning to gange om året i alle klasser på hele skolen. Det har både resulteret i rigtig gode og spændende projektforløb og forløb, som er lykkedes mindre godt i første omgang, fortæller skolelederen. 

”Vi øver os, og vi lærer af vores fejl undervejs og bliver hele tiden klogere på denne her måde at arbejde på. Evaluering, feedback, vidensdeling og masser af fælles didaktiske drøftelser er en vigtig del af udviklingen af skolen”, siger hun. 

Skolen arbejder desuden hen imod en mere analog undervisning. Noget der godt nok skal ske gradvist, fordi budgettet ikke er til at investere i flere bøger og andre læremidler med et fingerknips. Vesterbro Ny Skole er også blevet mobilfri fra 1. januar i år, så de store elever har måttet vænne sig til at have kontanter med til 12-pausen. 

For udskolingseleverne starter undervisningen desuden nu først 8.35 i stedet for klokken 8, og indtil videre viser evalueringen, at både elever, forældre og lærere oplever en rigtig god effekt af tiltaget. 

”Vi ville gerne have mere af det. Eleverne siger allerede, at de 35 minutter giver dem bedre morgener, at de er gladere og mere friske når de møder i skole og har mere energi til at gå i gang med undervisningen, men vi har startet, hvor vi kunne”, siger Sara Cort. 

I de små klasser har skolen også indført stilletid i det første kvarter af første lektion, hvor de små elever kan spille spil eller snakke med læreren, inden undervisningen går i gang, fortæller skolelederen. 

Drevet af lærernes begejstring 

Skolens lærere spiller en stor rolle for mange af de forsøg, der bliver foretaget på skolen, forklarer Sara Cort. 

De lærere, der har lyst til at prøve nogle ting af, kan melde sig til en såkaldt kernegruppe, som mødes seks gange om året og laver didaktisk idéudvikling og deler erfaringer. 

”Det kan for eksempel være en gruppe, der handler om at få mere bevægelse ind i undervisningen. Så er der som regel en leder til steder og nogle gange også en ressourceperson, der har noget erfaring på området”, forklarer Sara Cort. 

En håndfuld naturfagslærere arbejder for eksempel med at få mere udeundervisning på skemaet, og på syvende årgang er de optagede af bevægelse hver morgen. 

”Alle de tiltag vi laver, adresserer de seks grundlæggende behov, som Louise har identificeret, og understøtter den retning, som vi gerne vil have skolen i. Men der er ingen opskrift på, hvordan skolen præcis skal se ud. Vi spørger hele tiden os selv, hvilke valg vil skal træffe for at understøtte børns basale behov, og så forventer vi at få nogle erfaringer, som vi kan bruge undervejs i vores udvikling”, siger Sara Cort. 

Den eksperimenterende måde at arbejde på skaber energi og arbejdsglæde for både medarbejdere og ledelse. 

”Men det er også hårdt. Det kræver energi at skabe forandringer. Så vores opgave som ledelse er, at skaber nogle rammer og en balance, så alle kan være med”.

Ny fri projektskole åbner: "Lærerne har skullet aflære en masse ting”

”Folkeskolen er det vigtigste” 

Louise Klinge er allerede involveret i arbejdet med en aarhusiansk friskole, der hedder Gnist. 

Det projekt er også skønt og vigtigt, fortæller hun, men prototypen på en god folkeskole for alle børn, har en særlig plads i Louise Klinges hjerte. 

”Folkeskolen er det vigtigste, for det er dér, de fleste børn går i skole”, som hun siger. 

Den travle forsker og underviser vurderer, at hun lægger, hvad der svarer til en lille fuldtidsstilling, i arbejdet med Vesterbro Ny Skole, ved siden af alle de andre ting hun laver. Den tid skulle egentlig have været betalt af en stor fond , der oprindeligt var positive overfor projektet. Men undervejs ændrede fonden kurs, og Louise Klinge arbejder derfor gratis lige nu. 

Men arbejdet har et vigtigt mål, forklarer hun. 

Anmeldelse

Klinge skåret ind til benet

”Jeg tror, at skoledanmark har brug for at se, hvad der sker, hvis vi tager den viden vi har om både børn og voksne alvorligt. Hvis vi laver følgeforskning på det, og det viser sig, at eleverne får det bedre, klarer sig bedre, og at medarbejdernes arbejdsglæde stiger, kan det forhåbentligt inspirere andre, siger Louise Klinge, og tilføjer:

”Hvis vi følger børnene efter de er gået ud af skolen, hvor færre kommer på overførselsindkomst og flere får en uddannelse, så vil ikke mindst politikerne også kunne se, at det ikke er en udgift at satse på folkeskolen men en god investering.”