Det er uden lektier, test og konventionelle fag, når Byskolen Gnist i dag for første gang åbner dørene for cirka 55 elever i alle aldre. 

Friskolen er 100 procent projektorienteret og bygger på inspiration fra dansk og udenlandsk forskning om, hvordan børn leger og lærer.

Ifølge skoleleder og antropolog Ciara Coogan, der i det kreative bureau Gejst har været med fra start til at tage initiativ til skolen, ser skolens rammer meget anderledes ud end i en almindelig folkeskole, hvilket er noget, de nyansatte lærere har skullet lære.

Umage alliance: Skoleforskere og bureau går sammen om ny skole

"I vores ansættelsesproces har der både været aflæring og oplæring. For folk kommer med en helt bestemt opfattelse af, hvad læring og undervisning er, og hvilken rolle man har som lærer. I en almindelig skole er man den, der lærer noget til eleverne. Men i den projektbaserede læring er man medspiller i eksperimentet. Så på den måde har lærerne skullet aflære en masse ting", siger hun.

"Man er med til at stille spørgsmålene, og man griber elevernes nysgerrighed, så i stedet for at sige; 'nej, det kan vi ikke', så siger man 'Hvordan fik du den ide? Lad os prøve at undersøge det'", fortæller Ciara Coogan.

Vil være fremtidens skole

Blandt andre pædagogik- og psykologiforskeren Hans Henrik Knoop og Louise Klinge, der forsker i lærer-elev-relationer og børns behov, er tilknyttet projektet som sparringspartnere. 

De har hjulpet med viden om, hvad der er de optimale forhold for børns trivsel og læring. Helt konkret har initiativgruppen arbejdet på at besvare spørgsmålet: Hvordan skal en skole se ud, hvis den skal være det fedeste sted i et barns liv?

Skolen er blevet til med inputs fra forskerne, en masse amerikansk inspiration og ud fra bureauets egne undersøgelser og workshops. Nu glæder Ciara Coogan sig til at se det blive til virkelighed.

"Jeg har i flere år været ude på folkeskoler og ungdomsuddannelser, tale med børn og unge og undersøge, hvordan skoler fungerer i dag. Og så har vi spurgt: Okay, hvordan kunne man ellers gøre det? Det spørgsmål har både målgruppen og forskere været med til at arbejde på, og nu står vi så her med et koncept".

"Jeg glæder mig så meget til at se, hvordan børnene tager imod det. Noget af det vigtigste for mig er, at vi lærer børn, at de godt må stille krav til meningsfuldheden i læringen. Når de fx lærer om sinus og cosinus, skal det give mening og tilfredsstile barnets behov for at skabe og bidrage. Og hvis meningsfuldheden glipper, så må børnene godt minde os om det", siger Ciara Coogan.

Skolelederen har et håb om, at skolen - fri af folkeskolens rammer, krav og regler - kan blive et innovativt billede på, hvordan skole også kan se ud, hvis man spørger skoleforskere. 

"Derfor går vi rigtig meget op i ikke bare at sejle i vores egen sø i den hyggelige baggård i Aarhus, men faktisk at komme ud og bygge bro, lave samarbejder og projekter med lokalområdet og de andre skoler. Målet er også at få knyttet følgeforskning på, så der kommer håndfast empiri ud af det", siger Ciara Coogan.

"Men først skal vi lige byde børnene velkommen, få en god hverdag i gang og sørge for, at børnene er trygge, glade og har det sjovt".

Fra bureau-ansat til skoleleder

33-årige Ciara Coogan, der som antropolog og bureau-ansat er vant til at arbejde et stykke væk fra skoleverdenen, har allieret sig med en faglig leder, Mikkel Oldenburg, der har lærerbaggrund og får den pædagogiske drift og udvikling som ansvarsområde. 

Ciara Coogan skal sørge for det administrative samt at "holde den visionære kurs". Hun har allerede oplevet, at folk bliver overraskede over det store brancheskift, det er at skifte fra kreativt bureau til skoleleder.

"I Gejst og i mit arbejde som antropolog er jeg vant til at undersøge og konceptudvikle. Og det skal jeg jo stadig. Så jeg vil mene, at det ikke er et kæmpe brancheskift", siger Ciara Coogan, der stadig er spændt på en masse nye ansvarsområder.

"Jeg er ikke fra skoleverdenen og har ikke været leder før. Så det bliver en stejl læringskurve. Og det er måske også meget godt, at det bliver én helt uden forventninger og kassetænkning om, hvad skoleledelse er. Generelt er der en masse ting, vi ikke ved noget om, og som vi må finde ud af, hvordan vi løser hen ad vejen".