»Den danske folkeskoles undervisning er af så høj kvalitet, at den vanskeligt kan blive bedre«.

Første linje i Per Fibæk Laursens nye bog er svær ikke at hoppe i stolen over. Måske er Per Fibæk-chokket i 2017 ikke så stort som Pisa-chokket var i 2001, men det er en markant konklusion og et opgør med snart to årtiers negativ fortælling om folkeskolens formåen, som pædagogikprofessoren drager i sin nye bog »Dialog - Realistiske ambitioner for folkeskolen«.

God dialogisk undervisning

Han fremhæver nogle af folkeskolens resultater i en række internationale sammenligninger: Danske 4.-klasseelever ligger i topfem i læsning. Danske elever er internationale topscorere, når det gælder forståelse for demokrati og demokratiske holdninger. Danske lærere og elever er blandt de flittigste og mest erfarne it-brugere. 4.-klasseelever er i den bedste halvdel, når det gælder matematik og naturfag. Trivslen er høj, og danske elever er de næstbedste i verden til engelsk som fremmedsprog.

Sådan ser det altså ud i for eksempel Timss og Pirls, men hvad med Pisa - ligger vi ikke halvskidt der?

»Det er naturligvis korrekt, at vi ikke er i top i Pisa. Men vi er nogenlunde på niveau med de bedste bortset fra Finland og en gruppe sydøstasiatiske lande, hvor der hersker særlige kulturelle forhold, som gør elever og forældre ambitiøse og meget motiverede«, fortæller Per Fibæk Laursen.

Dermed tager professoren et opgør med den dominerende fortælling om folkeskolen, der lyder: »Den danske folkeskole er blandt verdens dyreste, men den er langtfra blandt de bedste«. Det er med udgangspunkt i den fortælling, at lands- og kommunalpolitikere og embedsfolk har vedtaget og implementeret det ene projekt efter det andet i skolernes hverdag, som fagbladet Folkeskolen dokumenterede i en serie artikler om »projektitis« tidligere i år.

»Det har nu stået på i cirka 25 år, og effekterne har været små«, konstaterer Per Fibæk Laursen. Han understreger, at selv om den danske folkeskole er i verdensklasse, kan den godt blive bedre, men man skal regne med, at det vil kræve tid, og at effekterne vil være beskedne, fordi niveauet i dag allerede er højt. I dag er den største udfordring ifølge Per Fibæk Laursen at få alle elever med; et emne, han beskæftigede sig med i en bog sidste år.

Dialogen giver den gode undervisning

Hvad er god undervisning?

Professoren har undersøgt, hvad der kendetegner god undervisning, og fundet frem til, at god undervisning er dialogisk. I bogen viser Per Fibæk Laursen, at det med dialogbegrebet er muligt at bygge bro mellem dansk skoletradition og evidensorienteret forskning. De to tilgange peger ifølge professoren på de samme kvaliteter.

»Dialogbegrebet kan forene dansk skoletradition og den internationale forskning om effektiv undervisning. I dansk skoletradition er dialogiske synspunkter og begreber brugt af blandt andre N.F.S. Grundtvig, teologen K.E. Løgstrup og pædagogen Holger Henriksen. I den internationale evidensorienterede forskning fremhæves, at god undervisning er kendetegnet ved lærerens troværdighed, ved at læreren lærer af eleverne lige så vel som omvendt, ved forventninger, ved godt klima, ved samarbejde med mere. Det, der virker i undervisning, er sådanne grundlæggende dialogiske kvaliteter og ikke bestemte metoder, teknikker, hjælpemidler eller ydre rammer«, forklarer Per Fibæk Laursen.

Den danske dialog

 Hvorfor har projekter lav effekt?

Når der i dag sættes nye projekter i gang, så sker det ofte med argumentet om, at eleverne kan lære mere, ved at man bruger en given metode. I effektforskningen har man evidens for, hvad der virker. Og de forskellige tiltag har en på forhånd udregnet effekt. Nogle gange påstås det, at der er et helt års læring at hente for eleverne. Tænkningen er, at hvis man lader metoden komme ud at arbejde i skolen, så vil den effekt kunne høstes. Men sådan virker det ikke, når man prøver nye tiltag af i Danmark:

»Der er påfaldende mange danske undersøgelser, hvor der ikke er en effekt ved en række tiltag, som man umiddelbart skulle have forventet havde en effekt«, fortæller Per Fibæk Laursen og begynder at remse op:

Efteruddannelse af lærere i klasseledelse, mindre klassekvotient, efteruddannelse af lærere i linjefag, større skoler, undervisningsdifferentiering, feedback til elever - det har ikke effekt i Danmark.

Og tendensen gælder ikke kun i den danske folkeskole. Den hollandske skoleforsker Jaap Scheerens peger på, at der gennemgående i europæiske undersøgelser opnås mindre effekt end den, man ifølge effektforskningen burde opnå. Ifølge Per Fibæk Laursen er forklaringen ikke, at det halter med implementeringen ude på skolerne - tværtimod:

»I de undersøgelser, som Hattie og andre bygger på, opnår man de nævnte effekter af en særlig indsats med et tiltag sammenlignet med en undervisning, hvor man enten slet ikke eller kun i ringe grad anvender det pågældende tiltag«. Han uddyber:

»Hvis man sammenligner med biler helt uden bremser, vil det forbedre trafiksikkerheden dramatisk, hvis man installerer bremser i bilerne. Hvis man sammenligner med biler, der har nogenlunde gode bremser, kan man måske opnå en mindre effekt af at bruge bedre bremser. Men hvis man sammenligner med biler, der allerede har gode bremser, vil effekten af endnu bedre bremser være lille eller måske lig nul«.

Og sådan er det altså i Danmark, her er bremserne - altså skolerne - allerede så gode, at effekterne udebliver.

»Det er ikke, fordi det er en dårlig ide at have gode bremser. Eller at man skal hive bremserne ud af bilerne. Mange af de pædagogiske ting, man har forsøgt, kan godt have kvalitet. Det er bare ikke det samme, som at de er effektive midler til at gøre undervisningen endnu bedre i et skolevæsen som det danske«, forklarer Per Fibæk Laursen.

Hvad virker i hvilke skolesystemer

Selv om det er vanskeligt at hæve kvaliteten i den danske folkeskole, er det ikke umuligt. Per Fibæk Laursen har i en rapport fra konsulenthuset McKinsey fundet bud på udvikling af forskellige skolesystemer:

• I svagt fungerende skolesystemer i fattige lande virker det især at give detailorienteret støtte eller styring til de uuddannede lærere og at satse på grundlæggende færdigheder i matematik og hovedsprog.

• I lidt bedre skolesystemer er det en god ide at udvikle testsystemer og holde skoler og lærere ansvarlige for elevernes resultater.

Meget af det, der virker for svage skolesystemer, er altså blevet indført i Danmark via folkeskolereformen fra 2014. Om det siger Per Fibæk Laursen:

»Hvis man skulle være provokerende, kan man sige, at meget af det, som politikere og forvaltningsfolk gør i Danmark, ville virke rigtig godt i et uland. Det er tydeligt, at man har overvurderet effekten af, at Undervisningsministeriet, Folketinget og kommunerne vedtager bestemte tiltag, som man presser ned over skolerne. Og det er tydeligt også ud fra den McKinsey-rapport, at det ikke er sådan, man udvikler skolesystemer som det danske«, siger Per Fibæk Laursen og uddyber:

»Her i Danmark er det, som virker, at støtte lærernes og skoleledernes professionalitet og at fremme innovation ved at give lærerne gode betingelser for at lære af hinanden. Derfor skal danske lærere have rum og mulighed for selv at udvikle deres praksis. Det har man også tidligere haft tradition for herhjemme, men i dag er støtten til professionalisering og kollegial udvikling blevet overhalet af kommunalt og centralt besluttede projekter«.