Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så er det nu, du skal sænke skuldrene, puste ud og smile. For lige om lidt udkommer en bog af en højt estimeret professor, som konkluderer, at den danske folkeskole er i verdensklasse!
Ja, det er rigtigt. Lærerne gør det godt, eleverne får lært en masse og er samtidig engagerede og demokratiske. Så klap lige dig selv og dine kolleger på skulderen.
Ny bog dokumenterer: Skolen er i verdensklasse
Det er professor Per Fibæk Laursens nye bog, der er tale om. Resultaterne i folkeskolen er ifølge hans analyse faktisk så gode, at nye metoder kun får marginal betydning her, fordi skolen i forvejen fungerer rigtig godt, siger professoren.
Per Fibæks pointe er, at i stedet for hele tiden at finde på nye koncepter, som måske kan flytte eleverne 0,32 point på Hattie-skalaen, er det bedre at se på, hvad det er, den danske folkeskole gør godt, og så gøre mere af det. Det er det, hans bog handler om. For som alle ved, kan man lære mindst lige så meget af at finde ud af, hvad der giver gode resultater, som af nidkært at finde hår i suppen.
»Dialog«, kalder han metoden, hvor alle bogstaverne i ordet samtidig er en forkortelse, som dækker over en række elementer i god undervisning: Blandt andet dialog i klassen, aktivering af eleverne, god organisering, klarhed på indholdet, orientering mod læring og forventninger, som eleverne kan forstå.
Per Fibæk argumenterer for, at forskerne - lige fra dem, som har udspring i den danske højskoletradition, til effektmålende angelsaksiske Hattie - fra hver deres udgangspunkt efterhånden er nået frem til, at disse ingredienser fører til god undervisning, hvor eleverne lærer noget og udvikler sig.
Det er under alle omstændigheder tiltrængt, at metoden får et navn.
Alle de nye koncepter har navne, som regel forkortelser med store bogstaver, mens det, som lærerne gør til daglig, jo bare kaldes undervisning.
Forvaltninger og politikere, som gerne vil vise handlekraft og demonstrere, at de prioriterer folkeskolen, er - som fagbladet Folkeskolen har vist i »projektitis«-serien før sommerferien - tilbøjelige til hele tiden at opfinde nye projekter. Her er det svært for ganske almindelig god undervisning at komme på banen - for den er jo ikke ny.
Med Dialog-navnet og beskrivelsen af alle elementerne er det muligt at se på metoden i sin helhed og være skarp på, hvad den består af.
Navnet gør det også nemmere at stille sig op til forældremøder og over for forvaltningen og forklare, hvilket vellykket koncept lærerne arbejder efter, og dermed slå andre af banen.
Så tillykke med navnet. Må både navnet og indholdet brede sig på skoler, forældremøder og i forvaltningen. Dialog.