»Med et øget fokus på elevernes indflydelse på undervisningen og et brændende ønske om, at eleverne tager ansvar for egen læring, opfordrer jeg ofte eleverne til selv at udpege den næste, der får ordet i klassen. Derved kan eleverne tale færdig uden at blive afbrudt af en voksen og samtidig bestemme, hvem der må tale efterfølgende. Effekten har været bemærkelsesværdig og har medført lydhørhed, elever, der venter på tur, går i dialog, respekterer hinanden, og elever, der oplever at have indflydelse på undervisningen«.

Ny bog dokumenterer: 
Skolen er i verdensklasse

 

»Mange elever tør ikke række hånden op uden en forudgående makkerdiskussion, men ved at lade eleverne indgå i dialog sammen, før klassedialogen finder sted, har jeg oplevet, at langt størstedelen af eleverne deltager aktivt i undervisningen ved håndsoprækning. Forud for dialogen tydeliggjorde jeg over for eleverne, at det var deres egne holdninger, der var det rigtige svar. Jeg søgte som lærer ikke et bestemt svar, men var interesseret i, hvad de mente og syntes (…)«.

Dialogen giver 
den gode undervisning 

»Når elever spørger, hvad meningen er med indhold eller emne, ser jeg det som et tegn på, at de er interesserede i undervisningen. Som lærer får man mulighed for at forklare eleverne relevansen af undervisningens indhold, emne eller arbejdsmetode. I den pågældende situation talte vi om, hvor og hvornår eleverne møder svensk og norsk i deres hverdag. Ofte viser det sig, at nogle elever har været til fodboldstævne med en svensker og faktisk forstod, hvad der blev sagt, eller en anden elev har været på skiferie i Norge, og så er vi godt i gang med at afklare, hvad meningen er med inddragelse af svensk og norsk i danskundervisningen. Ved et begrundet og imødekommende svar finder eleverne ud af, at det er okay at spørge, og at det betaler sig at være nysgerrig«.