"Der skal altid gives understøttende undervisning - men omfanget er ikke nærmere fastsat. Kommunalbestyrelsen kan derfor i princippet godkende, at næsten alle de ressourcer, der ellers ville gå til understøttende undervisning, flyttes over til undervisning i fagene".

Sådan skriver undervisningsminister Ellen Trane Nørby i et svar til tre Viborgpolitikere.

De tre politikere fra Viborg Byråd fra henholdsvis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde bedt ministeren om at redegøre for mulighederne for at skære i skoledagens længde. Og svaret fra ministeren er klart.

Hvidovre åbner for kortere skoledage

"Hvis der ville have været fx fem timers understøttende undervisning om ugen på et klassetrin, så kan de personaleressourcer, man ville have brugt på fire timers understøttende undervisning, overføres til flere voksne i undervisningen i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende", skriver hun.

Viborg klar til at give dispensation

Svaret glæder lærer og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget for Konservative i Viborg Byråd Stine Damborg, der er initiativtager bag henvendelsen til ministeren. Hun føler sig overbevist om, at der ikke går længe, inden byrådet er klar med en dispensation til skolerne til at konvertere undervisningen.  

"Jeg forventer, at vi får det i byrådet efter jul, og som det er lige nu, har jeg flertal. Det vil være fantastisk, hvis vi kommer igennem med det", siger hun.

Forskere: Rekordtimetal giver ikke nødvendigvis meget mere undervisning

Hun fortæller, at hun som lærer til daglig er vidne til, at eleverne har vanskeligt ved kaprere den lange skoledag, og mange af eleverne må droppe fritidsaktiviteter.

"Jeg kan mærke på mine elever, at de er trætte, og at de synes, at det er nogle lange dage. Og så bekymrer det mig meget, når forældrene fortæller mig, at deres børn er dybt trætte, når de kommer hjem, og at deres børn ikke har overskuddet til at tage til fritidsaktiviteter. De har end ikke ikke overskud til at have legeaftale med deres kammerater", fortæller Stine Damborg.

Politiker vil gøre skoledag så kort som mulig

Står det til hende, bør politikerne i Viborg bestemme, at skolerne kun skal beholde den ene time til understøttende undervisning, som ministeren skriver, at skolerne er forpligtiget til.

 "Vi kan som politikere bestemme, at de skal konvertere så meget af undervisningen, som de kan. Jeg kunne godt tænke mig at sige, at skolerne skulle køre med denne her ordning de næste to år. Og bagefter kan vi så gøre det op til skolerne selv, om de vil køre uden understøttende undervisning, eller om de vil tilbage til den almindelige understøttende undervisning", siger hun.

Danske elever går fire år længere i skole end finner

De tre partier bag henvendelsen til ministeren, har et massivt flertal i byrådet. Borgmester Torsten Nielsen er Konservativ, og tilsammen kan de tre borgerlige partier tælle til 20 medlemmer, mens Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten udfylder de resterende 11 pladser i byrådet.  

Også 1. viceborgmester Jens Rohde (V) glæder sig over udsigten til, at skoledagen ser ud til at blive kortere i Viborg. Han stod også bag henvendelsen til ministeren, og han er også glad for muligheden for at konvertere en stor portion af den understøttende undervisning.

"Jeg er varm tilhænger af, at vi åbner den mulighed for, at skolerne kan konvertere undervisningen. Min egen datter går i 1. klasse, og hun har lange skoledage. Selvom hun har understøttende undervisning og lektiecafeer, så har hun lektier for hver dag. Det giver en meget lang institutionaliseret dag for et barn, der går i 1. klasse. Det er jeg ikke super tilhænger af. Jeg mener faktisk, at livet handler om andet end bare at uddanne vores børn. Det handler også om at danne dem, og den dannelse sker ikke kun i skolen og via børnene", fortæller han.

Overvejer at søge dispensation til at vige fra loven

I brevet til ministeren spurgte de tre partier også til, om det er muligt helt at gøre lektiecafeerne frivillige og permanent at veksle hele den understøttende undervisning til tovoksentimer. Til det svarer ministeren, at byrådet har mulighed for at søge om en tidsbegrænset forsøgsordning, der giver mulighed for at fravige fra en række af folkeskolelovens paragrafer. Og det er en mulighed, som Stine Damborg er fortaler for.

Finsk lærerformand: Vi er bevis på, at få timer virker

"For mit vedkommende kunne jeg sagtens overveje det, men det kræver, at jeg har politisk flertal. Jeg er i den grad modstander af de obligatoriske lektiecafeer, så hvis der er noget, der kunne være med til, at vi kunne afvige fra det, så ville jeg helt klart kæmpe for det", siger hun.

Også Jens Rohde er åben over for muligheden for at søge om at tilladelse til at forme skoledagen på en anden måde end den, som loven foreskriver.

"Hvis der er en rimelig chance for, at vi kan komme igennem med det, synes jeg, at det er en god ide. Med den folkeskolereform, vi har lavet, er vi i gang med et kæmpe socialt eksperiment, og der tror jeg, at det vil være fornuftigt, at alle holder paraderne nede i et forsvar for det, man selv har besluttet. For det giver et bedre og bredere grundlag for at evaluere sidenhen. Så kan man jo finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker", siger han.