Eleverne i en 3. klasse, som ph.d. og lektor på UCC's læreruddannelse Annette Søndergaard Gregersen følger, laver øvelser fra et ark. Timen er sat af til lektiehjælp og faglig fordybelse, og stemningen er god.

I små grupper går snakken højlydt om opgaverne, og der er ingen utilfredse miner at skue udover klasselokalet.

Da timen slutter, når stemningen sit absolutte højdepunkt. Læreren meddeler til højlydt jubel fra eleverne, at de ikke får nogen lektier med hjem i weekenden.

Elevernes jubeludbrud er for Annette Søndergaard Gregersen et godt eksempel på en central udfordring.

Minister: Den obligatoriske lektiehjælp virker bedre i Danmark end i Norge 

"Traditionelle lektier er egentlig ikke den bedste måde at lære på. Ingen kan lide det, men vi accepterer det alle som noget, der er nødvendigt for, at vi kan lære nok.

Eleverne i 3. klasse vil helt klart helst være dem foruden, men de accepterer dem, fordi lektier er noget, vi har taget med fra generation til generation", siger hun.

Traditionerne holder lektierne i live

Annette Søndergaard Gregersen har sammen med tre andre forskere fra UCC observeret lektiehjælp og faglig fordybelse på fire forskellige skoler. Og her oplever hun, at skolernes afsatte tid til reformelementet ikke bliver brugt optimalt.

"Jeg mangler at se fordybelsesdelen. Men det er ikke nødvendigvis skolernes skyld. Det handler om den måde, vi alle ser på lektier. Det gælder både ministeriet, lærere, eleverne og måske i særdeleshed forældrene. Vi ser lektier som træningsøvelser, og jo flere desto bedre", fortæller Annette Søndergaard Gregersen.

"Jeg hører tit lærere, der klager over, at deres elever ikke får lavet de ting, de giver dem for derhjemme. Andre fortæller, at når de ikke giver lektier for, så klager forældrene over det. Alle er enige om, at lektier er nødvendige, men der er næsten ingen, der diskuterer, hvad vi får ud af at give eleverne lektier for", siger hun.

Forsker: Skrot ordet lektier

I den indledende litteratursøgning fandt forskerne, at lektier som begreb er overset et forskningsområde. Generelt betragtes lektier som noget positivt, og derfor problematiseres begrebet ikke i litteraturen.

Forsker: Stop med at belaste elever med lektier hjemme 

"Det bedste bud på, hvad der skal til for, at eleverne kan få noget gavnligt ud af lektier, fandt vi i et canadisk forskningsprojekt, som siger, at hvis lektier skal øge elevernes faglige præstationer, så skal de engagere eleverne i aktiv læring og få dem til reflektere over egen læring".

Annette Søndergaard Gregersen så gerne, at skolerne gik helt væk fra at snakke om lektier.

"Vi har i forskergruppen talt meget om, om vi kunne finde et andet ord end lektier, fordi det er behæftet med noget negativt. Vi skal have fundet nye løsninger. Det er rigtigt fint at træne og øve, men vi skal også sørge for, at eleverne får anvendt det", siger hun.

Lærer fik klage for ikke at være langt nok i læremiddel

Annette Søndergaard Gregersen, havde for nylig en snak med en af sine tidligere lærerstuderende, som i dag er lærer på en folkeskole. Læreren fortalte, at hun og parallelklassens lærer brugte samme læremiddel.

Men hvor parallelklassen var kommet til kapitel 10, var hun selv kun ved kapitel 3.

"For hun brugte som princip 'først øve, så anvende'. Så hver gang, at eleverne har lavet et øvelsesark, skal de ud og bruge det i praksis".

Riisager: Pædagoger på tynd is i lektiecafeerne 

At eleverne ikke var ligeså langt som parallelklassen, huede dog ikke forældrene.

"Forældrene vælger at klage til ledelsen udenom læreren. De mente, at deres børn lærte mindre, når de ikke var kommet ligeså langt som parallelklassen", fortæller hun og tilføjer:

"Det viser for mig, at der er en dyb konsensus om, at lektier er nødvendige og lærebogsmaterialer er den sikre vej til læring".

Eleverne skal føle et ejerskab

Men det er en misforståelse, mener Annette Søndergaard Gregersen. I stedet foreslår hun, at skolerne udnytter tiden til lektielæsning og faglig fordybelse til eksempelvis at arbejde langt mere værkstedsorienteret.

"Eleverne skal sættes i situationer, hvor de selv formulerer opgaver, gør sig opdagelser og hvor de selv er aktive. Det skal føle et ejerskab til det, de laver".

Som eksempel nævner hun en situation, hvor eleverne netop har lavet øvelser med nutids-r.

Forskere: Træningsopgaver fylder for meget i skolen 

"Så siger man til eleverne 'tag jeres smartphones og gå ud i skolegården og lav nogle aktiviteter, I godt kan lide. Og imens I gør det, skal I tage billeder af det, I gør'".

Når eleverne vender tilbage til klasselokalet, skal eleverne herefter lave det, Annette Søndergaard Gregersen kalder for en billedreportage.

"Eleverne udvælger de bedste billeder, og så skriver de en kort tekst om, hvad de laver på billedet: vi sjipper, vi hopper, vi danser…

På den måde bliver øvelsen til en meningsfuld læring for eleverne. De laver et produkt, som de kan dele med andre elever og deres familie og samtidig kan læreren se, om eleverne har forstået, hvordan man anvender nutids-r".

Kræver mere forberedelsestid

Annette Søndergaard Gregersen erkender dog, at en mere anvendelsesorienteret tilgang til lektiehjælpen og den faglige fordybelse kræver mere tid til forberedelse.

"Tillidsrepræsentanten på den skole jeg besøgte sidst fortalte, at lærerne i gennemsnit maksimalt har 13 minutter til hver lektion. Hvis vi skal have en god sammenhæng mellem undervisning og en faglig fordybelse, der er mere dynamisk og selvflekterende for eleverne, så kræver det mere forberedelsestid".

Lektiehjælpen flytter ind i timerne, og hver 10. skole er lektiefri 

En rundspørge fra Epinion viste for nyligt, at halvdelen af skolerne primært har placeret lektiehjælpen som et selvstændigt element på skemaet, mens 4 ud af 10 har placeret lektiehjælp og den faglige fordybelse som en integreret del af fagundervisningen.

11 procent af skolerne erklærede sig i undersøgelsen for lektiefrie.

De fire forskere forventer at have en forskningsrapport klar til næste efterår.