Foto: Thomas Arnbo
Elever, lærere og forældre i fælles appel: Invester i skolen nu
Lærerforeningen, BUPL, Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever vil have brudt den negative spiral, hvor udgifterne til specialtilbud udsulter folkeskolens mulighed for at rumme børn, så de trives og ikke skal i specialtilbud.
Finansminister Nicolai Wammen (S) og KL-formand Martin Damm (V) skal ikke igen forhandle kommunal økonomi uden at forholde sig til de i eksplosivt stigende udgifter til specialiserede undervisnings- og behandlingstilbud, som udsulter de almindelige folkeskoler.
For et par uger siden var det lærerformændene i Danmarks seks største byer, der sendte et åbent brev, i går bakkede de samme byers skolepolitikere op, og senere på dagen modtog Nicolai Wammen en indtrængende appel fra folkeskolens ansatte og daglige brugere.
"Vi er nødt til at styrke normalundervisningen og folkeskolens fællesskab. Lige nu ser vi, at alle de tiltag, man kan gøre for at gøre folkeskolen mere inkluderende spares væk", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
Sammen med formand for pædagogerne i BUPL Elisa Rimpler, elevformand Marie Holt Hermansen, formand for skolelederne Claus Hjortdal og formand for forældreorganisationen Skole og Forældre Rasmus Edelberg skrev han i går eftermiddags til finansministeren og appellerede til ham og KL om at tage et politisk ansvar for folkeskolen.
Ifølge KL steg de budgetterede udgifter til specialtilbud i folkeskolen fra omkring 5,6 til 6,5 milliarder kroner fra 2018 til 2023 - en stigning på omtrent 900 millioner kroner.
"Et stigende antal kommuner genåbner budgetterne – og så er det folkeskolens almene undervisning, der igen og igen står for tur, når der skal findes besparelser", skriver de blandt andet.
"Hvis kommunerne er tvunget til at hente midlerne fra den almene undervisning, passer pengene ganske enkelt ikke på skolerne, når skolelederne skal få budgetterne til at gå op. Ofte er der kun få muligheder for at finde ressourcerne: På den almene undervisning og SFO, på støtte til børn med særlige behov eller på antallet af lærere og pædagoger og dermed på de forebyggende tiltag, der kunne modvirke mistrivslen tidligt, så færre får behov for specialtilbud".
"Vi har set det her ske i 10 år", fremhæver Gordon Ørskov Madsen, "nu må vi bruge de erfaringer til noget og se folkeskolen som en samfundsinvestering".
"Eleverne kan ikke holde til og mistrives på grund af et dårligt undervisnijngsmiljø. Men lærerne kan heller ikke holde til det", påpeger han.
"Vi har brug for en sikker økonomi under folkeskolen, så vi ikke står i den samme situation igen om et år".
