De ansvarlige skolepolitikere i Danmarks seks største byer – fordelt på partier fra SF til Konservative - bakker i et svar til deres seks lokale lærerformænd 100 procent op om, at skal penge på bordet til folkeskolerne i de igangværende forhandlinger mellem KL og finansministeren om kommunernes økonomi.

Lærerkredsende skrev for tre uger siden et åbent brev til de lokale skolepolitikere, og det er dét brev, der nu er kommet svar på.

”Så vi kan sikre færre elever i klasserne, bedre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og et tættere samarbejde med PPR, så forebyggelsesarbejdet understøttes”, skriver de seks skolepolitikere i deres svarbrev.

”Vi kan jo se, at regeringen er i stand til at prioritere penge til bestemte formål – til forsvaret og i dag til sundhedsvæsenet”, siger rådmand for Børn- og Unge-forvaltningen i Odense Kommune Susanne Crawley Larsen, Radikale. ”Så hvis vi er enige om, at folkeskolen som en demokratibærende samfundsinstitution, som er en basis i vores land, fordi vi alle sammen har gået i skolen med hinanden og kender hinandens madpakker og hjem, så de også nødt til at prioritere den. For Christiansborg sætter nogle forventninger til, hvad folkeskolen skal kunne, og vi oplever, at den skal kunne mere og mere. Samtidig forandrer børnene sig, så det bliver dyrere og dyrere”.

”I min kommune, Odense, er det 10 procent af de 12-17-årige, der har en psykiatrisk diagnose. Og dertil kommer alle dem, der ’bare’ mistrives. Så opgaven har forandret sig meget i løbet af ikke ret mange år”, siger Susanne Crawley og peger på, at alle kommunerne må flytte flere og flere penge fra den almindelige folkeskoleundervisning til specialtilbud.

”Og det betyder jo, at vi ikke kan gøre det, vi gerne vil, for at rumme børn i den almindelige folkeskole, og så bliver der endnu flere der mistrives”.

Crawley: Giv kommunerne de penge, det koster

Susanne Crawley oplever, at Christiansborg-politikerne lover ting på vegne af kommunerne, som økonomien slet ikke gør det muligt at leve op til:

Lærerformænd i åbent brev: Besparelser dræner os og vores elever - der skal gøres noget nu

”Vi skubber en slags ’løftegæld’ foran os”, siger hun.

Men I er jo i kommunerne ikke meget for, at Christiansborg øremærker penge til bestemte formål?

”Hvis det er til ældrepleje, skoler og dagtilbud har vi ikke noget imod det”, siger Susanne Crawley og påpeger, at det de seneste dage har lydt som om, statsfinanserne er knap så pressede, som man hidtil har hørt.

”Vi har allermest brug for, at der bliver sat penge af til det specialiserede socialområde, herunder de mest specialiserede skoletilbud. For det er det, der presser alle kommunerne, fordi det er virkelig dyrt. Vi har brug for, at økonomiforhandlingerne giver kommunerne de penge, som det koster”.

Smider ikke håndklædet i ringen

I brevet til lærerkredsformændene understreger de seks lokale skolepolitikere, børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager (K), formand for Børn og Skoleudvalget i Esbjerg Diana Mose Olsen (SF), formand for Skole og uddannelsesudvalget i Randers Lise-Lotte Leervad Larsen (S), rådmand for Børn og Unge i Aalborg Morten Thiessen (K) og Susanne Crawley Larsen, at de ikke har tænkt sig at smide håndklædet i ringen, selvom skolen ikke bliver prioriteret ved økonomiforhandlingerne.

”Der er også behov for, at vi – i fællesskab og på tværs af forvaltninger, ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever – har et øget fokus på, hvordan vi får skabt et større ejerskab i befolkningen til den danske folkeskole”, skriver de i svarbrevet.

”I Odense har vi givet skolerne et ret stort beløb hver til at give skolen en rolle i lokalområdet. For eksempel til at renovere skolekøkkenet, så det kan blive det sted, foreninger holder arrangementer, så familierne kender skolen som et sted, hvor der sker fede ting, før de selv skal vælge skole til deres børn. Det tror vi på, for skolen skal være med til at drive fællesskabet i vores samfund”, siger hun og konstaterer, at 25 procent af Odense-familierne lige nu fravælger folkeskolen.

Mange af dem gør det, fordi folkeskolen har en pligt til at rumme alle børn i lokaleområdet, vurderer hun.

”Så vi konkurrerer på ulige vilkår. Og hvis regeringen ikke vil gøre noget ved det, må de kompensere os for, at folkeskolens børn er dyrere at undervise end privatskolebørnene”.