Et stort politisk flertal på Christiansborg står nu bag en ny delaftale, som for skoleområdet betyder sprogprøver, bortfald af børnecheck og lukning af skoler, der ikke leverer tilfredsstillende resultater.

Integrationsordføreren fra Socialdemokratiet, Mathias Tesfaye er kommet i blåt selskab. Han har sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA), undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF), undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V) og undervisningsordfører, Brigitte Klintskov Jerkel (C) indgået en delaftale om den omdiskuterede ghettopakke, der blev præsenteret den 1. marts 2018. Der er i udspillet anvendt hårde remedier, hvilket undervisningsministeren mener, er nødvendigt. 

Fire sprogtest i børnehaveklassen til børn fra ghettoer

Nye boller på suppen

"Der er brug for hårde bagkanter. Der er derfor meget konsekvenspædagogik i dette udspil, og det er meningen. Danmark er et lille land, hvor vi har haft svært ved at tage imod så mange migranter og sørge for at de bliver en del af samfundet. Den tidligere bløde indsats er ikke nok. Den skal følges op af en konsekvenspædagogik", siger Merete Riisager.

Den nye delaftale indebærer, at der vil være tre sprogprøver i børnehaveklassen på de 45 skoler, der har mere end 30 procent elever fra såkaldte ghettoområder. Helt konkret vil der ialt være tre sprogprøver i børnehaveklassen, en intensiv sproglig støtte i form af sommerskole samt en fjerde mulig prøve før skolestart i 1. klasse, hvis barnet tidligere har haft et, hvad de selv kalder, negativt udfald ved prøverne.   

"Det handler om at give børnene en chance. Når en elev begynder i 1. klasse, skal eleven lære at læse, regne og skrive. For mange børn starter på det forkerte ben. Hvis man ikke har et funktionelt dansk sprog, så er det meget svært at lære at læse. Det tager vi helt anderledes fat på nu. Vi gør det tydeligt, at der er et forældreansvar", siger undervisningsministeren.  

Foreninger om sprogprøverne: Vi skal forebygge, ikke straffe

Ministeren og aftalepartierne mener, at sprogprøver vil hjælpe de familer, hvor børnene har et negativt udfald ved prøverne. Disse forældre vil få en værktøjskasse til at udvikle barnets sprog.  

"Vi flytter ansvaret væk fra børnene og over på forældrene. Hvis forældrene ikke sørger for at børnene har et alderssvarende dansk, så udløser vi denne her sprogprøve", siger Alex Ahrendtsen (DF).  

Riisager går til DF for at lave aftale om sprogprøver i børnehaveklassen

Manglende tillid?

På nuværende tidspunkt er det op til skolelederen at bedømme, hvorvidt en elev skal gå børnehaveklassen om. Med en "dumpet" sprogprøve kan barnet risikere automatisk at skulle tage børnehaveklassen igen.  Der er derfor tale om at undervisningsministeren og aftalepartierne rykker ansvaret væk fra skolelederne.

"For at tale lige ud af posen, så fungerer socialpolitikken i verdensklasse i nogle kommuner med underretninger. Det er ingen hemmelighed at der i andre kommuner bliver lavet alt for få underretninger. Nogle børn får lov til at have et enormt højt fravær, uden at man griber ind. Det ser vi i det udsatte boligområder", siger  Mathias Tesfaye (S) og nævner, at der skal være både pisk og gulerod.

Der er i alt sat 32 millioner kroner af årligt til at styrke børnenes sproglige færdigheder. Partierne bag aftalen er enige om at prøverne skal være obligatoriske fra skoleåret 2019/2020. 

Ghettopakken: Sanktioner over for dårligt præsterende folkeskoler

Migrantforældrene skal tage ansvar

Forhandlingspartierne vil have forældrene på banen. Det vil derfor være muligt at fratage forældrenes børnecheck, hvis deres barn har mere end 15 procent ulovligt fravær i et kvartal. Der bliver afsat 21 millioner til den sociale indsats, for eksempel skal kommunerne som noget nyt automatisk reagere, hvis elevernes fravær vokser.

Undervisningsminister Merete Riisager siger herom:

"Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar at børnene kommer i skole. Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark".

Delaftalens konsekvenspædagogik kommer blandt andet også til udtryk ved, at staten kan pålægge en kommune, at lukke en skole, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater. Derudover kan undervisningsministeriet pålægge en skole at stoppe med at optage flere elever med et lavt fagligt niveau, hvilket betyder at eleven må finde en anden skole.  

SF: Stopprøver nærmer sig forligsbrud