Medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening Katrine Fylking blev både glad og lettet, da hun for nylig læste det længe ventede hyrdebrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med præciseringer til landets kommuner om reglerne for undervisning af nyankomne, udenlandske elever i folkeskolen.

"Jeg var meget lettet, for det står beskrevet så klart, hvordan kommunerne skal forholde sig. Lovgivningen på tosprogsområdet er svær at finde ud af. Hvad er op til den enkelte skoleleder og hvad er lovgivning? Det har været vanskeligt at agere i, og jeg synes, at hyrdebrevet skaber klarhed", siger Katrine Fylking.

Klarheden medfører også, at hun nu kan konstatere, at landets største kommune, København, er blandt dem, der ser stort på nyankomne elevers krav på basisundervisning i dansk som andetsprog ved siden af den almene undervisning.

Kommuner kan ikke finde rundt i reglerne

I november 2019 afslørede en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at mange kommuner har svært ved at finde rundt i reglerne, hvilket medfører, at en del kommuner rent faktisk ikke tilbyder de nyankomne elever den basisundervisning, de har krav på. Undersøgelsen gav anledning til ministeriets løftede pegefinger til kommunerne i form af hyrdebrevet, der blev sendt ud for tre uger siden.

Stadig flere kommuner lader udenlandske børn starte direkte i almenklasser 

Ifølge Katrine Fylking er Københavns Kommune blandt dem, der indskriver nyankomne, udenlandske elever direkte i almenklasser. Modellen - "Ny i København" - bygger bl.a. på en intention om, at den nyankomne elev kan modtage basisundervisning i klassen, men det er netop i strid med lovgivningen, påpeger Katrine Fylking.

"Der er forskellige muligheder, når der ankommer nyankomne elever til kommunen. En af de muligheder er, at man kan blive placeret direkte i en almen folkeskole, og her er intentionen, at eleven skal modtage basis-danskundervisning i klassen", siger Katrine Fylking.

Basisundervisning uden for klassens rammer

Men som det fremgår af hyrdebrevet fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet:

"Styrelsen skal derfor indskærpe, at nyankomne elever skal have basisundervisning i dansk som andetsprog UDEN FOR klassens rammer".

Katrine Fylking mener også, at den københavnske model medfører, at mange lærere løbende har været frustrerede, fordi de oplever at stå alene i klasserne med en ny og stor opgave uden de nødvendige resurser, støtte eller kompetencer i forhold til tosprogede elever.

"Derfor mener jeg også, at Københavns Kommune bør få rettet det her op. De er nødt til at gå ind og justere modellen, så de er sikre på, at man lever op til lovgivningen", siger Katrine Fylking.

Løftet pegefinger til kommuner: Slut med at bryde regler for sprogstøtte til udenlandske elever 

Hun oplyser, at bestyrelsen i Københavns Lærerforening endnu ikke har drøftet sagen.

"Men vi kommer til at tage kontakt til kommunen. Ikke fordi jeg tror, at kommunen har været i ond tro, for lovgivningen er kompliceret - men fordi kommunen hurtigst muligt bør ændre praksis. Og fordi vi i det hele taget er bekymrede over håndteringen af hele området for dansk som andetsprog, der udsultes. Ved sidste budget så vi store besparelser på tosprogsområdet", siger Katrine Fylking.

Hun peger på, at københavnske skoleelevers karakterer generelt gennem de seneste år har været stigende. Men ser man isoleret på de tosprogede elever, ligger de gennemsnitligt to karakterpoint under.

"Det underbygger klart, at vi er nødt til at se på det her. Og ja, jeg synes, at København svigter de tosprogede", siger hun.

Det var ved redaktionens slutning ikke lykkedes at få en kommentar til sagen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. 

Bekymring: Tosprogede elever sakker bagud i København