Dårligt præsterende folkeskoler kan fremover risikere at blive lukket af staten, hvis de ikke formår at løfte eleverne og forbedre skolens faglige resultater over en periode på tre år.

Som et hidtil noget upåagtet led i den såkaldte ghettopakke får staten nemlig fra i dag adgang til at pålægge kommuner at lukke skoler, som er under statsligt tilsyn, og som ikke har opfyldt de opstillede mål om forbedringer efter senest tre år.

Den nye statslige beføjelse går under betegnelsen "konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler" og træder i kraft samtidig med flere andre ghettopakkeinitiativer på skoleområdet, som folkeskolen.dk tidligere har omtalt.

Trods massiv kritik: Ny minister indfører fraværsstraf efter sommerferien

De omfatter blandt andet indførelse af sprogprøver i børnehaveklassen og fokus på forældrenes ansvar med truslen om træk i børnechecken, hvis  børn har for meget fravær fra skolen.

Ghettopakken, der skal sætte ind mod de såkaldte parallelsamfund i Danmark, blev vedtaget sidste år af et bredt flertal med den daværende borgerlige regering i spidsen. Med i aftalen er også den nuværende socialdemokratiske regering og Dansk Folkeparti.

"Uacceptabelt"

Statens nye sanktionsmulighed er et historisk brud med traditionen om, at det er de enkelte kommuner, der står for ansvaret for deres folkeskoler. Organisationer som KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforening har da også protesteret kraftigt og kaldt den nye lov for uacceptabel. De har samstemmende peget på, at den nye beføjelse er en "udhuling af det kommunale råderum og forvrænger forståelsen af opgavefordelingen mellem stat og kommuner", ligesom de har påpeget risikoen for, at problemerne bare flytter over på de andre skoler, som børnene fra en lukket skole flyttes over på.

Men det politiske flertal har stået fast på sit. For selv om langt de fleste kommuner løfter deres ansvar på folkeskoleområdet, som de skal, så er der også skoler, der vedvarende er i tilsynets fokus på grund af problemer med at lære eleverne tilstrækkeligt og trivslen på skolen. Og derfor giver det god mening at indføre nye statslige sanktionsmuligheder, har partierne bag aftalen pointeret.

"Staten har det kølige overblik"

Henrik Dahl, undervisningsordfører for Liberal Alliance, udtrykker det således:

"Vi endte med at blive enige om, at staten nok mere har det kølige overblik. Ellers ville en kommune jo komme til at fælde dom over sig selv, og så ville bestemmelsen nok ikke blive brugt meget. Det er jo ikke så tit, at folk går rundt og underkender sig selv. Og sagen er jo, at hvis man har en skole, hvor eleverne til syvende og sidst ikke bliver bibragt kundskaber, så har den skole fejlet. Så er det ikke en skole, og så må man erkende nederlaget. Og så kan det være nemmest at lukke den og begynde forfra".

Snuptagsløsning

Næstformanden i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, finder det derimod stærkt kritisabelt, at staten nu får adgang til at overrule hele den politiske proces med de lokale forvaltninger, skoler og skolebestyrelser.

"Og så er det altså også et forsøg på at lave en snuptagsløsning på en problemstilling, der er meget mere kompleks. Vi synes ikke, at det er en god løsning overhovedet, at man nu fra statens side kommer med en trussel over for de skoler, der har svært ved at præstere. I stedet bør man i højere grad fokusere på et målrettet samarbejde for at understøtte skolerne og løfte eleverne", siger Dorte Andreas til folkeskolen.dk

Hun frygter, at en statslig trussel om lukning vil medføre en ny usikkerhed blandt både ledere, lærere, pædagoger og forældre.

"Jeg kan godt blive bekymret for, om man så - i stedet for at arbejde med at understøtte og løfte - begynder at se sig om efter et andet arbejde".

Skoleledere kan nu få op til ét års fængsel for manglende underretning 

Nye indikatorer

De øgede statslige sanktionsmuligheder er en udbygning af de nuværende regler, som fx medførte, at ca. 60 skoler var i tilsyn i skoleåret 2016/17.  I det eksisterende kvalitetstilsyn screenes alle skoler på baggrund af deres resultater på udvalgte indikatorer, blandt andet andelen af fagligt svage elever i dansk og matematik målt i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver. Fremover skal tilsynet suppleres med nye indikatorer, der har særlig fokus på parallelsamfundsproblematikken - som fx omfang af snyd ved eksaminer, antal bortviste elever, vold og religiøs chikane.

Den første sanktion, som også findes i dag, er et tilbud om vejledning til en skole. Næste niveau er et statsligt pålæg om et rådgivningsforløb eller en handlingsplan. Det findes også i dag. Men som noget nyt skal kommunens handlingsplan nu godkendes af Undervisningsministeriet. En handlingsplan kan fx omfatte krav om bestemte pædagogiske tilbud eller stop for optag af sprogligt svage elever.

Og til sidst kommer så den nye, ultimative sanktion, som indebærer en statslig ordre om lukning af en skole. Det kan komme på tale over skoler, der "fortsat er i det statslige tilsyn, og som ikke har opfyldt de opstillede mål efter senest tre år".