Lene Emilie Fauerskov er lærer og dansk som andetsprogsvejleder på Bankagerskolen, men det seneste år har hun været frikøbt fra sit arbejde til at være rejselektor på Island. 

Hun har hjulpet dansklærerne på de islandske skoler med, hvordan de underviser børnene i dansk blandt andet ved at lave introdage og kurser for lærerne. Og hun har arbejdet på læreruddannelsen på universitetet i Reykjavik, hvor hun blandt andet har haft sprogværksteder for de studerende, som har valgt dansk. 

Men hvordan fik hun jobbet?

”Hvert år i slutningen af januar bliver stillingerne slået op af Børne- og Undervisningsministeriet. Jeg søgte og blev kaldt til samtale i Holbæk. Der er en lektorstilling og to rejselærerstillinger, og i år tror jeg, at der var cirka 30 ansøgere til min stilling”, fortæller hun.

Lene Emilie Fauerskov har trukket meget på sin dansk som andetsprogsviden og sine praktiske erfaringer i forhold til, hvad det vil sige at lære sprog. Som rejselektor underviser man ikke et fast hold, men træder til, hvis underviserne er væk. Og hjælper med at udvikle danskfaget, som på Island er obligatorisk fra cirka 5. klasse og i gymnasiet.

Kender du jobbet?

Lene er frikøbt for at være rejselektor i et år: "Jeg har drømt om at gøre det her, siden jeg gik på læreruddannelsen"

”Jeg ville gerne have vidst, hvad jeg ved nu. Jeg ville også gerne have haft en større viden om det islandske sprog. Jeg prøvede at læse mig til noget på forhånd og købte en arbejdsbog til det basale. Men det, der har givet mest, er, at jeg var så heldig at sidde ved et godt frokostbord. De startede med at tale engelsk, og så bad jeg dem skifte til islandsk, og de var enige om, at jeg gerne bare måtte sidde og lytte og spørge, så meget jeg ville”, fortæller hun.

Må revidere sine tanker om forældrene

Lene Emilie Fauerskov har haft to af sine tre børn med, og hun fortæller, at det har været interessant som dansk som andetsprogslærer at følge sine egne børns oplevelser med at være dem, der havde et andet modersmål end resten af klassen.

”Jeg har lært rigtigt meget om, hvordan det er at komme udefra til et nyt land. Om at uanset, hvor meget man prøver, så vil der være ting, man ikke får deltaget i, eller kommer for sent til, fordi man ikke ved, hvad man skal spørge om, eller hvordan tingene fungerer”, fortæller hun.

Nogle af de ting, hun har tænkt som lærer om dem, der kommer udefra, har hun måttet revidere.

”Det er klart sværere, end jeg troede, selv med mine kompetencer som lærer og i en privilegeret situation med et fleksibelt arbejde. Bare sådan noget som at finde ud af, hvordan jeg skulle kommunikere elektronisk på den rigtige måde med mine børns lærere i deres Aula”.

Det har også været lærerigt at se, hvor frustreret hendes egen datter ind i mellem har været over sin islandsk som andetsprogsundervisning.

”Selv om hendes lærer er superkompetent, så har undervisningen ikke altid passet til det, hun var klar til. Jeg har virkelig fået en forståelse af, hvor individuel tid og progression er i sprogtilegnelsen, og hvis du ikke spørger ind til eleverne individuelt, så finder du ikke ud af, hvad de faktisk kan og har brug for. Så jeg har lært en hel masse nyt om at undervise nyankomne”.

Lene Emilies datter fortæller om at gå i skole i Island

Vil lave onboarding-tilbud til forældre

Det betyder også, at der er ting, hun vil gøre anderledes, når hun nu vender tilbage til sin dansk som andetsprogsundervisning herhjemme. 

Hun vil arbejde anderledes med modtagelsen af nye elever. For eksempel vil hun gerne lave et tilbud om et onboarding-forløb for forældre.

”Sådan et kunne jeg virkelig godt have brugt selv som ny forælder. Jeg ville gerne have haft en erfaren forælder, som havde sagt ja til at svare på alle de store og små spørgsmål, så man kunne ringe uden at føle sig som en plageånd. Jeg tror, at man nogle gange er lidt for berøringsangste over for, hvad de nye forældre har brug for”.

Hvis du vil søge stillingen som rejselektor næste gang den bliver slået op, kan du læse mere om den her.