Indvandrer-elever i Danmark blandt verdens dygtigste til politik

Indvandrer-elever i Danmark er i top i forhold til indvandrere og efterkommere i andre lande. Det viser international undersøgelse af elevers forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske indvandrer-elevers gennemsnit er det næsthøjeste, mens efterkommere, altså andengernationsindvandrere, har det højeste gennemsnit i forhold til indvandrere og efterkommere i andre lande. Indvandrer-elever i Danmark klarer testen, der berører samfundsforhold, politik og hvordan demokratiet fungerer, næsten lige så godt som de indfødte elever i Norge. Samtidig viser undersøgelsen, at både indvandrere og efterkommere i gennemsnit scorer betydeligt højere end det internationale gennemsnit for alle elever i undersøgelsen.

"Det er meget positivt, at danske immigrantbørn har et gennemsnit, der svarer til det gennemsnit etniske elever har i mange andre lande. Det er vanskeligt at sige, om der er en direkte forklaring på det. Men undersøgelsen viser jo, at den danske skole generelt har et højt snit, og det løfter indvandrere og efterkommere", siger Jens Bruun, adjunkt ved Aarhus Universitet og projektleder på den danske del af undersøgelsen, tilfolkeskolen.dk.

Han påpeger dog, at der relativt set er stor forskel på indvandreres og efterkommeres og etniske elevers testgennemsnit i Danmark.

Danske elever generelt i top

De danske elever ligger generelt helt i toppen af undersøgelsen, kun overgået af Finland. Danmark har samtidig en gruppe meget dygtige elever, som intet andet land matcher. Undervisningsmister Tina Nedergaard (V) glæder sig over resultatet.

"Vi kan være meget stolte af det danske resultat. Undersøgelsen tyder på, at der på de danske skoler foregår en god undervisning af danske elever i forhold til politik, demokrati og samfundsforhold og at skolen på dette område faktisk lykkes med både at have en gruppe meget dygtige elever og samtidigt en stor variation, uden at ret mange elever befinder sig i den helt lave ende", siger hun.

Undersøgelsen viser, at de danske drenge er de suverænt dygtigste drenge i hele undersøgelsen, men generelt er kønsforskellen i Danmark meget lille, og de danske piger er lidt bedre end drengene.

Det danske bundniveau er desuden højt sammenlignet med de andre lande, dog lavere end Finlands. Efter Finland og Danmark følger Sydkorea, Taiwan og Sverige.

Kritisk og selvstændig tænkning

Ifølge Jens Bruun er en af forklaringerne på de gode danske resultater, at lærerne opfatter det som uhyre vigtigt at fremme elevernes kritiske og selvstændige tænkning.

"Grunden til, at danske elever klarer sig så godt, skal blandt andet findes i vores skolekultur og i vores samfund mere generelt. Vi er et åbent demokratisk og debatterende samfund, hvor dialog om samfundsforhold sættes relativt højt. Det skaber gode forudsætninger og naturlig interesse for området", siger Jens Bruun

"Det er en del af elevernes demokratiske dannelse. Det er afgørende for et demokratisk samfund, at borgerne ikke blot støtter systemet, men at de også forholder sig kritisk til systemet. Den kritiske dimension er afgørende. Tilsvarende er konflikthåndteringen også positiv. Eleverne skal lære at have en kritisk sans samtidig med, at der skal være plads til at være uenige".

Undersøgelsen International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) er lavet blandt 8. klasses elever i 38 lande. 4500 af de 140.000 deltagende elever, var danske.