Fremmed(e) i skolen

De fylder meget, de fremmede børn, og de er også anderledes. En anderledeshed, der kan være både besværlig og berigende

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når børnene ikke forstår, at det kun er for sjov, man siger, de må lave deres lektier - hvis de får tid, og når de kigger ned i gulvet, hvis de får skældud, så er det sikkert, fordi der er tosprogede børn på skolen.

Tarup Skole i Odense har i godt tre år haft modtageklasser for især somaliske børn. I modtageklasserne bliver de introduceret til det danske sprog og samfund og bliver langsomt over en periode på to år sluset ud i de danske klasser.

Seks sorte og lysebrune elever sidder ved bordene. Helt oppe ved katederet sidder klassens Benjamin, Guled på 13 år. Han lyser over hele fjæset, for hans bror, der også går i klassen, og han selv fik nyt tøj i går, og han viser stolt støvlerne og den nye jakke frem.

Efter at have rost det nye tøj går lærer Kirsten Sterregaard i gang med undervisningen, der foregår på dansk. I nogle timer har de en lærer, der kan både somali og arabisk, men i dag må den somaliske pige Mustaq holde for. Hun taler nemlig også både somali og arabisk og kan derfor oversætte for fire nye piger i klassen. To fra Irak og to fra Somalia.

Mens Kirsten Sterregaard underviser, vifter hun ustandseligt med armene og gestikulerer for at gøre sine budskaber mere tydelige. Og pegefingeren går som en taktstok i luften. Flere fagfolk har gjort opmærksom på, at mange fagter kan opfattes fornærmende over for fremmede. Men Kirsten Sterregaard afviser, at hun skulle begynde at lave sig selv fuldstændig om, fordi hun underviser tosprogede børn. De må også vænne sig til vores kultur, mener hun og fortæller, at hun i øvrigt ikke har haft problemer med det. På nogle måder mener hun endda, at det er godt, hun forklarer med hænderne. Og indimellem har det givet anledning til morskab i klassen.

- En gang i mellem er de knækket sammen af grin og har sagt, at jeg taler ligesom en italiener, siger hun og forklarer, at en del af Somalia under kolonisationen havde italienere som koloniherrer.

Deles om samme taske

Før børnene begyndte på Tarup Skole, har deres forældre alle sammen været til samtale. Men sådan var det ikke i den første tid.

- Engang fik vi en masse vrøvl med en søskendeflok, for faderen mente, at de kun skulle undervises i dansk og matematik. Derfor gør jeg nu meget ud af at fortælle forældrene, hvilke fag børnene skal have, og at de skal have skoletaske og idrætstøj med. Den slags er slet ikke en selvfølge. Mange forældre tror for eksempel, at søskende kan deles om den samme skoletaske, siger Kirsten Sterregaard.

Mange af de børn, der kommer til Danmark enten som flygtninge eller i forbindelse med familiesammenføringer, har svære traumatiske oplevelser bag sig. Oplevelser, der kan påvirke deres indsats i skolen.

- Vi ved ikke, hvor mange børn der har været ude for traumatiserende oplevelser, fortæller psykolog i Dansk Flygtningehjælp, Ida Schiørring.

Hun regner dog med, at Flygtningehjælpen får fat i de fleste af de stærkt traumatiserede børn, i de 18 måneder de befinder sig i organisationens regi. Men for en del børn kommer reaktionen først, når de endelig kan falde til ro og er kommet til et sted, hvor de kan blive. Og for meget ambitiøse børn kan reaktionen komme meget senere, når det danske sprog er ved at være på plads, og de er godt i gang med integrationen.

Koncentrationen ryger

De fremmede børn reagerer på samme måde som for danske børn, der rammes af svære tab. De mister koncentrationen, får svært ved at sove om natten, hvilket kan gøre dem mere uoplagte til næste dag, og de er ofte meget triste. Ro og faste rammer i hverdagen er en god hjælp, men har barnet store problemer, er der brug for professionel hjælp.

De fleste, der arbejder med børnene fra de sydlandske kulturer, fortæller først og fremmest om et anderledes forhold til tid. Det gælder både forældrene og børnene, der i begyndelsen har svært ved at fatte, hvorfor det er så vigtigt at møde til tiden. Og igen og igen fortæller lærere og to-sprogskonsulenter om, hvordan de har arrangeret forældremøder, hvor de sidste forældre først kom en time efter det aftalte tidspunkt.

Skolekonsulent i Odense Kommune, Annette Winther, fortæller, at de somaliske elever har en anden holdning til det at blive væk fra skolen. De kan sagtens pjække fra deres egen skole og i stedet møde i kammeraternes klasse på en anden skole. Uanset om der er undervisning eller ej.

De svære uskrevne regler

Et andet gennemgående tema er disciplinen. Det kan være svært at få især de mindre elever til at sidde stille, at følge undervisningen og lave lektierne. Men årsagerne kan være modsatrettede for de forskellige børn.

Nogle af dem kommer fra omtumlede liv i flugt og i flygtningelejre, hvor der sjældent har været stillet krav til dem om at sidde stille og koncentrere sig. Andre har gået i skoler med benhård disciplin, hvor den mindste afvigelse har medført korporlig straf. Især for dem kan det være svært at forstå de mange uskrevne regler i den danske skole.

- Man skal nok skære reglerne ud i pap, og skolen skal have en klar, fælles holdning til, hvad børnene må og ikke må, fortæller Ellen Widding, der er lærer og har skrevet en ph.d.-afhandling om tosprogede børn i den danske folkeskole.

- Hvis jeg former mine tilsyneladende ordrer for blødt og for eksempel bruger sarkasme, så går det ikke op for dem. Vi skal udtrykke os klart og mere koncist. Hvis man siger til en tosproget elev, at 'du må jo lige se, om du får tid til at lave lektier', så ser de på, om de får tid, forklarer Annette Winther.

Den manglende disciplin kan også skyldes, at eleverne simpelthen bliver hurtigt trætte, fordi de ikke forstår så meget af, hvad der foregår omkring dem. Det meste af undervisningen foregår på dansk, også i modtageklasserne.

Men manglende respekt for læreren kan også være en årsag. Præcis som med de danske børn. Og respekten får børnene kun, hvis læreren er fagligt velfunderet.

Understøt de stærke sider

Motivationen hos de fremmedsprogede børn er ofte i top. Nogle gange over målet, fordi boglige uddannelser anses for klart finere end håndværksuddannelser. Og det kan være et problem at opfylde ambitionerne, hvis man er kommet til Danmark som 13-årig og knap nok kan læse og skrive på sit eget modersmål, endsige er blevet præsenteret for matematiske problemstillinger tidligere.

- De ambitioner skal vi bruge til at understøtte deres stærke side, siger skolekonsulent Annette Winther.

Samtidig understreger hun, at mange af børnene faktisk er meget dygtige og for eksempel behersker flere sprog. Men det kan måske være sprog som somali, arabisk og italiensk og altså ikke de sprog, som vi satser på i den danske folkeskole.

- Jeg er stødt på lærere, der ikke vidste, hvad deres elevers modersmål var, og ikke vidste, hvor dygtige elever de faktisk havde. Nogle lærere sammenstiller tosprogsproblematikken med specialklasseproblematikken, og det gør, at de fremmede børn forbindes med 'dumme' børn, også selv om det slet ikke er tilfældet, siger Annette Winther.

Hun erkender dog, at det kan være svært at vurdere, om et tosproget barn, der ikke tager så hurtigt fra, har direkte indlæringsproblemer, eller om det skyldes den fremmede baggrund.

Mette Breinholdt er freelancejournalist