Efter halvanden times debat vedtog kongressen i stor enighed et politikpapir om integration af tosprogede elever. En håndfuld af de delegerede stemte blankt, resten stemte for.

Papiret er på ti sider og har overskriften 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund. Danmarks Lærerforenings syn på folkeskolens arbejde med integrationsopgaven<.

Debatten centrerede sig om to problemstillinger. Dels om, hvorvidt faget kristendomskundskab skal omdøbes til religion, sådan som papiret foreslår det.

Dels om følgende formulering: 'Hvis det skal lykkes at opbygge et fællesskab for alle, må alle 'gamle' såvel som 'nye' danskere åbne sig og være indstillet på at lægge dele af deres kultur, der ikke er forenelige med grundlæggende principper i et demokratisk dansk samfund, bag sig<.

Holger Jacobsen, Kolding Lærerkreds, foreslog, at dette afsnit blev taget ud af papiret.

'Stening, tvangsægteskaber og omskæring - det skal vi ikke blande os i. Det tager straffeloven sig af. Vi er en skole, der giver eleverne kompetencer, og som dyrker reel dannelse'.

Kongressen forkastede imidlertid Holger Jacobsens forslag.

Marianne Ditlevsen, Lærerstuderendes Landskreds, anbefalede kongressen at stemme hele papiret ned. Hun mener, at det kan misforstås derhen, at DLF går ind for assimilation.

Flere talere vurderede, at den risiko var minimal. En af dem var formand for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, der påpegede, at netop formuleringen om, at både 'gamle' og 'nye' danskere må åbne sig, klart viser, at DLF går ind for integration, ikke assimilation.

Den eneste tosprogede delegerede på kongressen, Basil Hammoud fra Odense Lærerforening, gik varmt ind for politikpapiret.

'Selvfølgelig skal papiret vedtages. Med det sender vi et signal om, at vi værdsætter det arbejde, som lærerne knokler med på de skoler, hvor der er elever fra mange forskellige kulturer, og det er også på tide', sagde han.

Politikpapiret kan udløse ekstra resurser

Han mente desuden, at papiret kan bruges til at stille krav til de ekstra resurser, som er nødvendige, når lærerne skal bruge tid til samtaler med forældrene og sætte sig ind i elevernes særlige baggrund.

Han havde ingen problemer med papirets fremhævelse af dansk, demokratisk kultur.

'De værdier, den danske kultur bygger på, er almenmenneskelige, og lad os da nævne demokratiet 500 gange. Og ligestilling mellem kønnene skal man have, uanset om man er pakistaner, araber, tyrker eller muslim'.

Marianne Ditlevsen sagde herefter, at hun ville stemme blankt, og håbede, at 'Dansk Folkeparti forstår det, som vi forstår det'.

Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening, anbefalede, at sætningen 'Faget kristendom skal ændres til religion og gøres obligatorisk' blev taget ud af papiret.

'Lad Folketinget tage det ansvar', sagde hun, men hendes forslag blev forkastet.

Politikpapiret var også oppe at vende ved sidste kongres, der vedtog, at foreningens integrationspolitik skulle diskuteres bredere, før kongressen kunne tage endelig stilling. Det er sket i det forløbne år, og papiret er som følge heraf blevet ændret på enkelte punkter - og altså nu vedtaget.

'Hovedstyrelsen vil så om et års tid evaluere, i hvilken udstrækning foreningens synspunkter har præget debatten og udviklingen i samfundet. Og parallelt hermed vil hovedstyrelsen gå i dialog med kredsene for at få et overblik over, i hvilken udstrækning kredsen har haft held til at påvirke kommunerne', sagde Jørgen Stampe.

Respekt for demokratiet

Men respekt for andre kulturer betyder ikke, at alt er lige gyldigt.

Ligeværd og ligestilling mellem kønnene, demokrati og gensidig respekt er eksempler på grundlæggende værdier i det danske samfund, som skolen skal arbejde for, at alle tager til sig. Skolen skal præsentere og klargøre disse værdier for elever og forældre, og temaerne må indgå i undervisningen gennem hele skoleforløbet.

Citat fra 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund'.