De tosprogede unge, der forlader de danske folkeskoler, klarer sig betydeligt ringere end indfødte danske i både læsning, matematik og naturfag Og andengenerationsindvandrerne klarer sig dårligere end dem, der lige er kommet til landet. Hvor der i de øvrige vestlige lande sker en udvikling, så andengenerationsindvandrerne nærmer sig de indfødtes faglige niveau, så rykker de tosprogedes faglige niveau sig tilsyneladende ikke i Danmark. I Norge klarer andengenerationsindvandrerne sig omtrent lige så godt i matematik som de norske børn, og også i læsning og naturfag klarer de sig bedre end de elever, der er født i udlandet. I Danmark er andengenerationsindvandrernes testscorer ikke spor bedre end første generations, og de er samtidig ringere end de tosprogede i stort set alle de andre lande i undersøgelsen.

Ringe politisk bevågenhed

Som forfatteren til matematikdelen af den danske Pisa-undersøgelse, Lena Lindenskov, skriver: 'Det kunne tyde på ringe integrationspolitik og uddannelsespolitisk bevågenhed'. Danmark har ikke tradition for at teste eleverne og offentliggør kun nødtvungent karaktergennemsnit. Og der er ingen mulighed for at se på, hvordan tosprogede elever klarer de nationale afgangsprøver sammenlignet med dansktalende elever. Pisa-undersøgelsen har heller ikke haft den sammenligning som formål, og datamaterialet er da også meget lille - kun 2,4 procent af de 15-årige er førstegenerationsindvandrere. Men som Lena Lindenskov skriver: 'Skulle undersøgelser inden for og uden for Pisa bekræfte, at Danmark adskiller sig fra alle andre lande, så er der behov for særlig opmærksomhed og særlige tiltag over for andengenerationen'.

I USA har man fulgt effekten af forskellige tosprogsprogrammer på de tosprogede elevers faglige resultater og kan påvise, at det eneste, der kan bryde en ond cirkel for de tosprogede, er faglig undervisning på modersmålet.

'Der er en del undersøgelser internationalt, som viser, at man bør indlede matematikundervisningen på førstesproget, og det er mit indtryk, at man er mere opmærksom på det i Sverige og Norge, end man er herhjemme', siger Lena Lindenskov.

Og der findes også danske tal, der støtter effekten af tosproget undervisning. I Aalborg har man haft tokulturelle klasser med en dansk og en tosproget lærer op til 4.-5. klasse på de mest indvandrertætte skoler. Og i et universitetsspeciale fra 1998 kunne man konstatere, at af de unge tosprogede fra Aalborg, der havde gået ti år i folkeskolen, var der dengang 69,8 procent, der var i gang med en videregående uddannelse - et væsentligt højere tal end for indvandrerunge generelt, oplyser Anne Froberg fra videnscentret om tosprogede, UC2.