På Enghave Plads Skole på Vesterbro i København er der ikke noget, der hedder: 'nu har de arabiske drenge lavet ballade igen', eller 'de muslimske forældre vil ikke lade deres børn komme med på lejrskole'.

Hvis der er problemer omkring en elev, behandles det som en individuel foreteelse.

Denne konsekvente tilgang til arbejdet med eleverne og i skole-hjem-samarbejdet har bevirket, at skolen ikke mærker noget videre til de typer problemer, som andre skoler med en multikulturel elevgruppe vånder sig over. Ikke fordi skolen på virkelighedsfjern vis nægter at se virkeligheden i øjnene, men fordi en lang række problemer forsvinder, når man ikke stiller velfungerende børn og deres forældre i en automatisk forsvarsposition, fordi de uden videre puttes i en problemgruppe. Omvendt accepterer skolen ikke, at en elevs problematiske adfærd undskyldes med kulturforskelle. Man konfronterer den formastelige med, at andre elever med samme baggrund er i stand til at opføre sig eksemplarisk.

Opskriften hedder tillid og indlevelse. Samt accept af forskelligheder.

'Et barn skal ikke presses til på samme tid at forsvare sig selv, sin kultur og sin religion', siger lærer Ümran Germen.

'Har man begået en fejl, skal man kunne forholde sig til den som en personlig fejl eller misforståelse'.

Bøger på mange fremmedsprog

Skoleinspektør Hanne Reppien har ingen patentopskrift på, hvordan man indarbejder gensidig forståelse i en skolekultur, men et godt sted at begynde kunne være initiativer i stil med de mødregrupper, hendes skole tog initiativ til for nogle år siden. Det rykkede. Her fik mødrene gennem samtaler på deres eget sprog afmystificeret en lang række forhold omkring deres børns skolegang.

'Når sagernes sammenhæng gik op for mødrene, var mange problemer ryddet af vejen, og vi kunne gøre meget mere sammen med deres børn', siger Ümran Germen, som tillægger mødreinitiativet en stor del af æren for, at skolen har et godt samarbejde med forældrene. Forældrene har simpelt hen fået tillid til skolen, mener hun.

Elevernes forskellige kulturer gøres synlig i mange sammenhænge. Man har medvirket i projekter med verdensmusik, hvor alle eleverne på mellemtrinet fik hinandens musik til at forplante sig til dansefødderne. Biblioteket har en pæn samling af bøger på fremmede sprog. De lånes på kryds og tværs af nationaliteter, for billederne og historierne er universelle. Et fællestema om prinsesser i østen og i vesten havde indlagte digte på tyrkisk, så forældrene kunne se, at det også var deres børns skole. Muslimske helligdage markeres på skolen. Så tager alle børnene pænt tøj på, også de danske. For det hører sig til ved sådanne lejligheder.

Ved skolens årlige tredagesfest er der reklameskilte for boderne på alverdens sprog, og maden på de bugnende borde er halal. Det kan spises af alle.

'Kun en enkelt gang har vi været ude for negative reaktioner fra danske forældre', siger Ümran Germen. 'To mødre markerede, at deres drenge i første klasse ikke ville spise halalslagtet kød. Vi svarede dem blot, at de så måtte nøjes med æggemadder og kylling. Så kom der ikke mere ud af den sag'.-Tonny Hansen er freelancejournalist