»Vi skal lege en associationsleg. I skal sige mig, hvad I tænker, når jeg siger 'indvandrer'. I må sige alt, hvad der falder jer ind«.

Det er torsdag morgen på Brøndby Strand Skole. To 9.-klasser sidder presset sammen i ét klasselokale. Foran tavlen står journalist Norma Martinez. Med PowerPoint-show, store armbevægelser og rastløs gang mellem rækkerne udfordrer hun eleverne til at tage kritisk stilling til den virkelighed, medierne serverer.

Kritiske mediebrugere

Klasserne har allerede brugt lang tid på undervisning i kritisk brug af medierne, og de fleste af eleverne mener, at de er kritiske mediebrugere, og tror ikke, at medierne farver deres måde at se på verden på.

»Kom så. Alle skal sige noget. Men I skal ikke sige det, de andre har sagt«, siger Norma Martinez og står klar ved tavlen til at skrive de associationer ned, som ordet indvandrer bringer på banen.

Perker, kriminalitet, sort arbejde, pizzeria, vold og utryg er nogle af de ord, der hastigt bliver kradset op på tavlen.

»Hvor mange her er andengenerationsindvandrere?« spørger Norma Martinez - og forsigtigt bliver flere og flere hænder rakt i vejret. Nogle er noget tøvende.

»Ved I, hvad andengenerationsindvandrere er?« spørger hun og finder sammen med eleverne definitionen, at det er, når ens forældre er født i et andet land.

»Jeg er førstegenerationsindvandrer, for jeg er født i Honduras og kom til Danmark som lille«, siger Norma Martinez og vender tilbage til ordene på tavlen.

»Mange af de ord, I tænkte på, er negative. Hvordan kan det være, at I tænker på negative ord, når I tænker indvandrer?« spørger hun.

»Man hører i medierne om de der andengenerationsindvandrere, der er kriminelle«, siger én.

Norma Martinez nikker.

»Hvorfor var der ingen, der sagde 'mig selv'? Eller 'hårdt arbejde'?« spørger hun.

»Jeg sagde faktisk mig selv, for jeg sagde kurder, og jeg er kurder«, siger en pige.

»Selv om I siger, at medierne ikke har indflydelse på den måde, I tænker på, så har de det alligevel. Ting bliver gentaget så mange gange, at I ikke tænker på jer selv, når der bliver sagt indvandrer eller andengenerationsindvandrer. I tænker på kriminalitet«, siger Norma Martinez.

Hun kigger rundt i klassen.

»Her er brune danskere og her er hvide danskere. De brune danskere, der er i denne her klasse, er de kriminelle?« spørger hun retorisk.

Budskabet ud til mange

Norma Martinez er formand for foreningen Ansvarlig Presse. Hun er opvokset i Brøndby Strand, hvilket giver stor respekt blandt eleverne. Hun har læst journalistik på Roskilde Universitet, og det var her, ideen til foreningen Ansvarlig Presse opstod i 2007.

Sammen med en håndfuld andre nydanske journalister begyndte hun at søge penge fra en række fonde. Det blev til en halv million kroner, som kunne række til foredrag på gymnasier og folkeskoler i to år. Nu har gruppen igen søgt og fået penge - denne gang fra Integrationsministeriet.

»Vi stræber efter at komme endnu længere ud. Vi vil gerne have nogle forløb på læreruddannelserne. Det ville være fedt, hvis lærerne selv kunne undervise i det. Vi vil også gerne udvikle nogle undervisningsmaterialer. For vi kan jo ikke nå alle steder hen«, siger Norma Martinez.

I begyndelsen var de to i hver klasse, men skolernes store efterspørgsel har betydet, at de i dag som oftest er alene i klasserne.

»Hvorfor er I i Danmark?« spørger Norma Martinez eleverne og får ikke rigtigt noget svar.

»Det er vigtigt, at I ved, hvad det er, I kommer fra. Jeg er her ikke for, at medierne skal holde op med at skrive de dårlige historier om de brune. Jeg er blevet journalist for at problematisere den måde, medierne skriver på«.

»Da jeg begyndte på universitetet, var der en studiekammerat, der kom hen til mig og sagde: 'Hvor er det flot, at du er kravlet op ad den sociale rangstige', men sådan har jeg det ikke. Mine forældre er akademikere. Jeg havde ikke noget valg. Jeg skulle på universitetet«.

Brune børn vælger hvide dukker

Hun opfordrer de unge til at være bevidste om de fordomme, der fylder i samfundet.

»Fordommene og associationerne er så stærke, at vi overtager samfundets negative syn på brunheden og på os selv«.

For at illustrere, hvor meget fordomme fylder i vores hverdag, viser hun en række tv-klip fra en dansk undersøgelse. 41 børnehavebørn med en anden etnisk baggrund end dansk bliver sat over for kameraet med to helt ens baby-dukker. Eneste forskel på dukkerne er, at den ene er mørkebrun, den anden er hvid. 35 af de 41 børn vælger den hvide dukke, når de bliver spurgt, hvilken de helst vil lege med. Argumentationen er ofte, at den hvide er pænest. Når intervieweren spørger, hvilken dukke de selv ligner, peger de oftest på den brune dukke.

»Vi giver de forestillinger, vi har, videre til hinanden på ubevidste måder. Allerede i den alder har de taget forestillingerne til sig. Så kan I se, hvor svært det er at få det ud af samfundet«, forklarer hun eleverne.

To timer er løbet af sted. Selv om Norma Martinez har snakket næsten uafbrudt, har eleverne været koncentrerede.

Ali Al-Safi fra 9.c bliver hængende i klassen. Han synes, det har været et meget spændende foredrag.

»Man tænker ikke over de fordomme, man har. Jeg har ikke før tænkt på, at jeg selv har fordomme«, siger han.

Foredrag med bid

Lærer i 9. klasse Julie Høegh er også imponeret over foredragsholderen.

»Det er flot, at hun kan holde det som et foredrag. Når jeg laver medieforløb, er det over tre uger, hvor de arbejder med opgaver. Det supplerer medieforløbet rigtig godt, når hun kommer og siger det, som hun ser det«, siger Julie Høegh.

I morgen kommer Norma Martinez igen i klasserne. Ansvarlig Presse tager altid ud to dage i samme klasse.

Norma Martinez synes, der er alt for få nydanske kilder i medierne, der svarer på spørgsmål om for eksempel tandlægebesøg og sundhed.

»Jeg kan huske for fem år siden, hvor jeg sad og så fjernsyn, og det var en pakistansk kilde, der blev interviewet om sundhed. Da stod jeg og hoppede op og ned i min seng af bar glæde«.

Gratis workshoptilbud

Workshoppen »Medierne og de nye danskere - fordomme, fakta og fiktion« er et gratis tilbud til 8.-9.-klasser og gymnasier i hele landet. Foreningen Ansvarlig Presse står bag. Projektet er blevet til i erkendelse af, at medierne er med til at producere og reproducere stereotyper om minoriteter.

Læs mere på ansvarligpresse.dk