Elevernes resurser skal bruges i arbejdet med sprog, og hvis en klasse indeholder mange nationaliteter, kan man lege og arbejde med mange sprog. Hvis man arbejder positivt med klassens forskellige sprog, kan man skabe både sproglig bevidsthed og en gensidig respekt. Det er baggrunden for det landsdækkende forskningsprojekt »Tegn på sprog - tosprogede elever lærer at læse og skrive«.

»Vi arbejder ikke med at udvikle elevernes modersmål, men med at de skal blive bevidste om deres sproglige resurser og kunne bruge dem til at lære med. At børnene oplever 'det her kan jeg'. Vi oplever, at børnene reagerer meget positivt på at kunne bruge deres forskellige sprog i skolen. Det er helt anderledes, end hvis man for eksempel siger, at det er forbudt at bruge arabisk i timerne, for her taler vi dansk«, forklarer Lone Wulff, der er lektor i dansk som andetsprog, underviser på læreruddannelsen i UCC og er med i forskningsprojektet.

Det handler om at inddrage flersprogethed i undervisningen. For eksempel har eleverne i de ældste klasser undersøgt de ord, som de unge bruger i dag - hvor stammer de fra, hvordan er de blevet ændret? De kan udarbejde ordbøger om street-lingo'en.

Forsker: Grupper af drenge med anden etnisk baggrund bruger modersmål til mobning

At læse på tyrkisk og dansk

»Vi er nået til 7. klassetrin med 'Tegn på sprog'. Vi begyndte med 0.-klasser, og det er tydeligt, at det er lettere at invitere flersprogethed ind i en 0. klasse end i en 7. klasse. På de yngste klassetrin vil eleverne gerne lege med sproget, øve sig i at skrive skrifttegn og har nogle succesoplevelser, når de kan sige ord på kurdisk, engelsk og arabisk foruden på dansk«, siger Lone Wulff.

Hun fortæller om en dreng, der kunne læse og skrive på tyrkisk, men som ikke selv vidste, at det kunne han også på dansk.

»At kunne læse sker på tværs af sprog, så han blev meget stolt. Andre børn finder ud af, at de har fælles sprog eller fælles ord med nogle af klassekammeraterne, noget, som de ellers ikke har været opmærksomme på. Lærere og pædagoger fortæller, at de oplever stor begejstring blandt de yngste børn, og børnene vil meget gerne vise det, de kan, og udvide det«.

Bøjninger af gadesprog

I »Tegn på sprog« har 6.-klasseelever på Nørrebro udforsket sproget på tværs af sprogene. De har talt om ords oprindelse og bøjninger, og de har udarbejdet en ordbog samt lavet film, hvor også det nonverbale kom til udtryk.

»Mens eleverne arbejdede, fløj der arabiske, tyrkiske og danske ord rundt i luften, de talte grammatik, og det udviklede sig til diskussioner, fordi nogle af drengene var meget ærekære med, at det blev rigtigt. Samtidig oplevede vi, at der blev byttet rundt på roller og hierarki, fordi Louise måtte spørge Mohammad til gadesproget. Her var han eksperten«.

Lone Wulff fortæller også, at nogle elever har prøvet at få en side fra en polsk matematikbog, hvor de skulle tale om læsestrategier. Hvad mon opgaven handler om? Er der noget, jeg forstår? Og hvordan kan man finde en strategi til at navigere i en tekst, man ikke umiddelbart forstår? De nåede frem til, at der måtte være tale om en geometriopgave og fandt ud af, at selve opgaven måtte stå ved spørgsmålstegnet i teksten.

Brug af de nye medier

»Det er med til at etablere et fællesskab i klassen, når en dansk dreng kan sige 'mor' på kurdisk. De yngste elever leger gerne med hinandens sprog. De ældste elever kan man også få til at lege med sproget, hvis det for eksempel handler om at skrive en sms-novelle. Sms er deres medie, de kan sprudle på det sprog. De unge skriver helt korte sms'er, hvor vi ældre skriver nogle lange nogle, men det giver mulighed for at forstå skriftlighed på en ny måde«, forklarer Lone Wulff.

Hun fortæller, at for de unge findes der læsningen i skolen og så dét, de læser i løbet af dagen. For de både læser og skriver uden for skolen. Bøger er ofte noget, de bruger i skolen, mens deres skriftlighed ofte foregår på de sociale medier. Det kan man godt udfordre eleverne på fagligt.

»Skolens måde at udvikle skriftsproget på gennem tiden har ikke flyttet sig så meget, men det er vigtigt, at skolen også bruger elevernes erfaringer fra de sociale medier. Vi har oplevet eleverne arbejde med analyse og produktion af sms-noveller, og de syntes, det var meget spændende«.

På en skole i Aarhus har eleverne prøvet at arbejde med annoncetekster. De skulle sælge skolen og skrev boligannoncer på forskellige rum. Her var der anledning til at prøve at skrive både blomstrende tekster og neutrale tekster.

»Eleverne skulle skrive annoncer på tre sprog. Nogle skrev på somali, dansk og spansk, og nogle af annoncerne blev meget blomstrende i sproget. Der var 'chokoladebrune udspringsskamler i svømmehallen'. Det gav anledning til at tale om forskellig sprogbrug, om manipulerende sprog og at være kritisk over for sprogbrug«, siger Lone Wulff. Det blev også en snak om, at nogle sprog er mere blomstrende end andre.

At skrive til forskellige personer

Skolen skal sørge for et godt klima mellem elever, samtidig med at de lærer fag, fremhæver Lone Wulff, og det kan blandt andet folde sig ud, når man leger med sproget, eksperimenterer og måske forsøger sig med, hvor langt man kan gå. Det kan være i sms-novellen eller på de sociale medier. Hvordan skriver man her? Hvordan bliver det opfattet? Der kan være rap i 3. klasse med brug af håndtegn, men ved alle, hvad tegnene betyder? Kan man bruge bandeord? Og er det anderledes, hvis man skal skrive til sin bedstefar, sin mor eller sin klassekammerat?

I København har et projekt handlet om, »hvordan og hvornår er min familie flyttet til Nørrebro?«

»Det viste sig, at ingen familier i klassen havde boet på Nørrebro gennem mange generationer. Nogle var flyttet dertil fra Tyrkiet, andre fra Jylland eller fra Frederiksberg. Her interviewede eleverne deres forældre og bedsteforældre, skrev biografiske tekster og fik alle sammen noget at vide om deres familie, som de ikke vidste i forvejen. Der var stort engagement hos eleverne, og de skrev fyldige notater. Der var højst én, der ikke havde skrevet sit hjemmearbejde den dag«, siger Lone Wulff.

Det gav meget at inddrage forældrene og deres baggrund, og det skete, samtidig med at Bymuseet havde en udstilling om at blive københavner, som så også kunne bruges i undervisningen.

»Det væsentligste i projektet 'Tegn på sprog' er at bruge alle elevernes resurser, når de skal lære at læse og skrive. Her kommer flersprogethedsdidaktikken i spil. Der er hele tiden andetsprogstilegnelse inde over, og hvordan man kan bruge elevernes resurser, forældrenes resurser, og hvordan man kan få skærpet den sproglige bevidsthed. Og få en større sproglig diversitet«.