Nadia samler en plasticklemme op fra gulvet. Hun vejer den i højre hånd mod skruetrækkeren i venstre og afgør hurtigt: »Denne her er lettest«. Men lærerstuderende Malene, der sidder foran hende på gulvet, skal først lige høre, om hun ved, hvad det er, hun vejer?

»En hårklemme og hmm ... jeg kan ikke huske, hvad den her hedder«. Malene og hendes medstuderende Kristian er klar til at tale om skruetrækkeren.

1.a på Løvvangskolen i Nørresundby bliver i dag undervist af en hel gruppe lærerstuderende, og det er tydeligt, at klassen nyder den ekstra opmærksomhed. To studerende arbejder med tre-fire børn ad gangen. Ved siden af sidder to andre studerende og observerer og noterer. De har forberedt et matematikforløb.

»Det er noget helt andet at prøve det i praksis. Man kan tænke på, hvordan det skal være, men der er altid noget, der er anderledes i virkeligheden«, siger Malene Henriksen. Hun har matematik som linjefag, og gennem de sidste måneder har hun og hendes medstuderende tilrettelagt forløbet sammen med studerende fra dansk som andetsprog. Det er ikke gået stille af.

»Vores faglige udgangspunkt har været meget forskelligt. Vi kommer fra to helt forskellige verdener«, siger Martin Spangsbjerg Larsen. Han har dansk som andetsprog som linjefag, og han lægger ikke skjul på, at diskussionerne er gået højt. Ingen af dem havde forestillet sig, at det ville være så udfordrende at arbejde sammen, men allerede efter to år på læreruddannelsen er der altså skabt klare faglige identiteter med forskellige tilgange til, hvordan undervisningen skal tilrettelægges.

Det handler om at arbejde i team

De studerendes lærere Winnie Østergaard og Lars Reidar Salomonsen står bag forløbet. De understreger, at det tværfaglige samarbejde netop har været en af hovedpointerne.

»Det handler om at give de studerende en forståelse af, hvad der ligger i at samarbejde i team. Dansk som andetsprog skal være en integreret del af undervisningen, og det bliver det kun ved, at man samarbejder helt fra starten af. Samtidig bliver de opmærksomme på, at matematik er noget helt forskelligt for dansk som andetsprog-studerende og for matematikstuderende«, siger Lars Salomonsen.

»De har fået udfordret deres fagsyn både på deres eget og på andres fag. Det er et godt sted at begynde, når de skal ud og arbejde, at de har ydmyghed og forståelse for, at der findes en anden opfattelse«, siger Winnie Østergaard.

Det har også været vigtigt at udvikle de studerendes læreridentitet.

»De skal overveje, hvad er jeg for en slags lærer? Hvad synes jeg er vigtigt? Ved at møde en anden måde at undervise på får de overvejet deres egen tilgang«, siger hun.

For de studerende har det haft stor betydning, at det har været et helt forløb.

»Det er virkelig blevet prioriteret. Vi har haft en lang planlægningsfase, fået timer til at samarbejde, haft fælles oplæg og undervisning og evalueret bagefter, så vi nu er klar til at skrive opgave om det. Det er første gang, jeg har oplevet, at vi virkelig har haft tid til at udføre alle delene fra start til slut«, siger matematikstuderende Helle Kibsgaard Jørgensen.

Et sprogbaseret syn på læring

De studerende er blevet introduceret til en sprogbaseret tilgang til matematikundervisningen baseret på australske forskere, Pauline Gibbons og danske Ruth Mulvad. Der har været fokus på sprogbrugssituationer for at hjælpe tosprogede i matematikundervisningen.

»Det handler om at anlægge et sprogbaseret syn på læring«, fortæller Winnie Østergaard.

Lærere fra skolen har været ude på læreruddannelsen og give oplæg, og de studerende har arbejdet med at udvikle forløbet ud fra de nye teorier.

»Det har været rigtig godt at komme ud at prøve teorierne af i praksis med det samme. Det er virkelig en succeshistorie, det her. For en gangs skyld hænger teori og praksis virkelig sammen. Men det handler også i høj grad om underviserne. Jeg har aldrig haft så engagerede undervisere før«, siger matematikstuderende Malene Henriksen.

Lars Reidar Salomonsen mener, at engagementet går begge veje.

»Jeg gider ikke høre om, at de lærerstuderende ikke laver nok. Hvis man tager udgangspunkt i, hvor de er engagerede, så er der masser af engagement og god plads til at lave alt muligt i læreruddannelsen. De har bragt den teori i spil, som de lige har lært. De bruger den til at analysere med i deres studieprodukter. Det bliver deres måde at analysere deres egen undervisning og planlægning på. Det her er ikke teori på distance«.

Forsøget at kommet i stand ved, at de studerendes lærere har søgt puljen for Forsøgs- og Udviklingsprojekter i læreruddannelsen. Ideen er kommet via deres uformelle samarbejde og har kunnet lade sig gøre, fordi Winnie Østergaard i forvejen havde en god kontakt til Løvvangskolen. De understreger begge vigtigheden af, at den slags forsøg kan opstå nedefra og få støtte.

Skruer biler sammen med

Nadia har nu fået afprøvet sin afvejning af hårklemme og skruetrækker på en ligevægt. Hun og hendes kammerater har også tjekket, hvor mange plasticbamser der går på en skruetrækker. Så nu er det tid til at lære det nye videre til kammeraterne.

To nye børn kommer ind i cirklen og får lov at tage en ting, og Nadia kan spørge dem, hvad elementerne hedder, og lære dem, hvordan de vejer. Yasmin er helt mystificeret over sin ting, men heldigvis er der hjælp at hente hos en af drengene.

»Det er sådan en, man skruer biler med«, forklarer drengen og siger ordet på sit eget sprog. Kristian får oversat til det danske ord svensknøgle, og så kan de blå plasticbamser komme i ligevægten, blive talt op og skrevet ned.

»Det er fedt, når de pludselig forstår koblingen mellem det skrevne tal og fem- og tier-bunkerne. Når man sidder midt i det, har man måske nok at gøre med at være der. Men når man sidder her ved siden af og observerer, så giver det virkelig mening«, siger Martin Spangsbjerg Larsen.

Sådan gør de

Otte studiegrupper på tværs af to linjefagshold i henholdsvis dansk som andetsprog og matematik har planlagt et fagligt matematikforløb på to gange fire lektioner i 1. klasse på Løvvangskolen i Nørresundby (skolen har 50 procent tosprogede elever).

Ideen er dels at forberede de studerende på at arbejde i teamog at udfordre deres fagforståelser i mødet med de andre, dels at få de studerende til - tværfagligt - at drøfte og udvikle sprogbasereret fagundervisning.

De studerende afprøver forløbet i elevernes nærmiljø ved at sætte børnene i undersøgende sprogbrugssituationer udviklet med udgangspunkt i RME - Realistic Mathematic Education.

Eleverne formidler efterfølgende, hvad de har lært, til en anden gruppe elever, som ikke har arbejdet med samme emne.

Løvvangskolen har bidraget med oplæg på læreruddannelsen om tværfagligt samarbejde og undervisning af tosprogede.

De studerende har desuden haft en række oplæg om det faglige indhold og sprogbaseret undervisning.

De to undervisere har tilsammen fået 170 arbejdstimer til projektet. Løvvangskolens lærere har også fået en mindre timepulje. Projektet er et udviklingsprojekt ved Læreruddannelsen, UC Nordjylland.