»Hvad er en andengenerationsindvandrer for dig?«

Aydin Soei har stillet spørgsmålet til tusindvis af elever i skolen. For foreningen »Ansvarlig Presse« har han holdt oplæg mere end 400 gange på danske folkeskoler. Og svaret er det samme - ligegyldigt om eleverne er af etnisk dansk oprindelse, eller om de har forældre med anden etnisk baggrund, er det de samme negative associationer, som spørgsmålet vækker:

»Bander, burka, hash, ghetto« er de almindeligste svar.

Hvis der så sidder en dreng med anden etnisk baggrund blandt eleverne, spørger Aydin ham: Er du medlem af en bande? Er du hashmisbruger? Bor du i en ghetto?

Hvortil eleven kan svare nej i hvert fald til de to første.

»De bliver lidt forlegne, for det går op for dem, at de selv er med til at reproducere det negative billede, som de beskylder medierne for at skabe«, fortæller Aydin Soei.

Det er sværere for eleverne at svare på, om de bor i en ghetto - for hvad er det?

Hudfarve er tabu

Historien om, hvad vi forbinder med det at være andengenerationsindvandrer, har ifølge Aydin Soei to pointer:

- Det er forbundet med noget negativt at være af fremmed oprindelse.

- Det er første gang, eleverne taler om etnicitet.

Aydin Soei ser årsagen til den manglende diskussion af etnisk baggrund i vores ambition om at behandle alle ens.

»Den meget stærke lighedstankegang, der er i folkeskolen og i velfærdsstaten, gør det til tabu at tale om hudfarve. Men de unge bemærker hudfarve og agerer ud fra det, så derfor er det vigtigt at tale om det«, siger Aydin Soei, der sammenligner det med seksualundervisning eller oplysning om handicappede at tale om hudfarve.

Der skal tales om etnicitet og tilgang til skolen, ellers risikerer balladen at blive en norm, som eleverne af anden etnisk oprindelse lever op til.

Mange tabes

For Aydin Soei er folkeskolen en helt central institution - det er her, man mødes på tværs af etniske og sociale skel. Det er her, kursen bliver udstukket - enten mod en fremtid med uddannelse og status eller til bunden af samfundets hierarki uden uddannelse. En stor del af eleverne med anden etnisk oprindelse end dansk forlader folkeskolen uden at have de faglige kompetencer, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse. I rapporten Pisa Etnisk, der blev offentliggjort tidligere i år, fremgik det, at 38 procent af tosprogede elever forlader skolen uden at have de læsefærdigheder, der skal til for at få dem igennem en ungdomsuddannelse.

Det største problem for Aydin Soei er dog ikke den manglende debat af etnicitet - det er derimod sammenklumpningen af elever fra uddannelsesfremmede familier. Men det er svært for lærerne at have indflydelse på, hvordan elevsammensætningen er. Ifølge Aydin Soei kræver det oplysning og nye skoledistrikter - altså langsigtede løsninger før problemet for alvor kan modvirkes.

Skaber modkulturer

Aydin Soei fortæller, at mange af de unge mænd skaber modkulturer, hvor de i stedet for at søge sejre i skolearbejdet finder status og accept i andre sammenhænge.

Først senere i livet går det op for de unge, hvad de har mistet ved at være på tværs i folkeskolen.

»Når de er i starten af teenagealderen eller tyverne, går det op for de her drenge, at det har nogle kæmpestore konsekvenser for deres livsmuligheder, om de har gjort det godt i folkeskolen«, siger Aydin Soei.

De, der klarer ærterne, kan netop bruge uddannelsesbeviset til at markere over for omverdenen, at de ikke er kriminelle bandemedlemmer.

»De her unge er meget, meget opmærksomme på, hvor stor en indflydelse uddannelse har. De siger: 'Det, at jeg har et uddannelsesbevis i hånden, gør, at jeg modbeviser folks negative syn på mig'«, siger Aydin Soei.

Aydin Soei er en driftig ung mand - han er sociolog, journalist, forfatter og højskolelærer på Krogerup Højskole.

Født i Iran, men familien kom som politiske flygtninge til Danmark i 1986, da Aydin var fire år. Første stop var Avedøre Stationsby. De første år i folkeskolen kom han i karambolage med skolen. Han var ofte i slagsmål og var en del af de stærke drenge. Midt i skoletiden flyttede han til Gladsaxe. Her kom han i en skole, hvor det faglige havde status. Det fik langsomt Aydin overbevist om, at skolearbejdet var værd at satse på.

I dag bor han på Nørrebro tæt på Blå­gårds Plads. Han er netop udkommet med bogen »Vrede unge mænd«, der sætter fokus på unge af anden etnisk oprindelse end dansk og deres forhold til det omgivende samfund.