Vil ikke vente på forskning
Venstre fastholder forslaget om at afskaffe obligatorisk modersmålsundervisning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Venstre lod sig ikke rokke af forskernes indvendinger mod en afskaffelse af kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning, da der forleden var høring på Christiansborg. Tværtimod blev Venstres ordfører Gitte Lillelund Bech bestyrket i sin opfattelse ved at høre om, hvordan man i Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner arbejder med sprogstimulering på dansk, fra børnene er tre år.
'Det er netop det, som regeringen foreslår', siger hun til Folkeskolen. I dag kræver loven sprogstimulering fra fireårsalderen.
Gitte Lillelund Bech holder fast i, at det med Jørgen Christian Nielsens læseundersøgelser er slået fast, at man ikke kan påvise, at modersmålsundervisningen har nogen effekt for elevernes danskkundskaber.
Professor Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitet efterlyste mere dybtgående undersøgelser og analyser af de tosprogede elevers resultater.
'Vi har jo en fri forskning, og Anne Holmen er da velkommen til at søge forskningsmidler til yderligere analyser, hvis hun synes, det er væsentligt. Men sådanne undersøgelser tager typisk to-tre år, og så længe mener jeg ikke, vi kan vente med at tage stilling', siger Gitte Lillelund Bech.
Ved høringen fremhævede to skoleledere også værdien af at have de tosprogede lærere som identitetsfaktorer for børnene, men Gitte Lillelund Bech frygter ikke, at man taber den effekt på gulvet ved at afskaffe modersmålsundervisningen: 'For jeg synes, at det vil være naturligt, hvis man generelt ansatte flere tosprogede lærere til at undervise i folkeskolen. Det har ikke noget med modersmålsundervisningen at gøre'.
Systematik giver gode resultater
Også hos den socialdemokratiske ordfører Carsten Hansen gjorde vestegnskommunernes systematiske tilgang til arbejdet indtryk:
'Hvis vi skal have ordentligt udbytte af modersmålsundervisningen, skal vi have ændret tilgangen til den', siger han.
'Det kan ikke hjælpe noget for eksempel at undervise kurdere i tyrkisk, som det er foregået nogle steder. Der er en række områder, hvor der skal strammes op'.
Til gengæld er han overbevist om, at hvis man griber tingene rigtigt an, kan man opnå gode resultater:
'Da Uddannelsesudvalget for nylig besøgte Rinkeby Skole ved Stockholm, så vi, at eleverne på en skole med mange tosprogede børn viste bedre resultater end gennemsnittet på skoler med svenske børn', siger Carsten Hansen og påpeger, at danske erfaringer viser, at hvis modersmålsundervisningen er et ordentligt og veltilrettelagt tilbud, så tager op mod 70 procent mod tilbuddet.
Tonny Hansen er freelancejournalist