Førhen kunne jeg lære dem at læse til jul, nu kan jeg knap nok lære dem alfabetet, siger Fatma Yakaboylou, der - blandt andet - underviser tyrkiske børn i tyrkisk på Charlotteskolen i Høje-Taastrup Kommune. Hun har både en dansk og en tyrkisk lærereksamen.

Sådan er tingenes tilstand i kommunen, hvad angår den etniske modersmålsundervisning: Det går stejlt ned ad bakke, i takt med de dramatiske nedskæringer.

Indtil for to et halvt år siden havde man de såkaldte to-kulturelle klasser.

På tospors-skolen, Charlotteskolen, hvor godt 30 procent af eleverne er tosprogede, havde man således på hvert klassetrin henholdsvis en ren dansksproget klasse og en to-kulturel klasse med en blanding af dansksprogede og tosprogede elever, der så til gengæld havde både en dansklærer og en modersmålslærer.

I et antal timer om ugen blev de dansksprogede og de tosprogede elever undervist i dansk hver for sig. Oveni - efter skoletid - fik de tosprogede undervisning i deres modersmål.

- Det var effektivt, det var sgu godt, siger dansklærer Ilse Hansen.

- Det var helt tydeligt, at når de tyrkiske børn havde lært at læse tyrkisk, som er et meget mundret skriftsprog, så kunne de vende det om til dansk, lige sådan! Det var en teknik. Det var nemt at lære dem de grammatiske afvigelser i dansk.

Det var dengang, Fatma Yakaboylou kunne lære børnene at læse tyrkisk til jul i første klasse. Men så blev de to-kulturelle klasser nedlagt, og fra august 1995 blev kommunens modersmålsundervisning samlet på 41 hold, der gik på tværs af skolerne.

I år gik tallet så ned på 32 hold. Samtidig blev det ugentlige timetal reduceret fra fire til tre per hold. Til næste år skal der kun være 19 modersmålshold. Der er 849 tosprogede elever i kommunen.

På Charlotteskolen betyder det, at Fatma Yakaboylou nu har et hold på 21 elever bestående af børn fra første, anden og tredje klasse plus nogle enkelte særligt svage fra fjerde klasse. Eleverne kommer fra Charlotteskolen og Hedehusene Skole.

Hun deler holdet i en svag gruppe og en stærkere gruppe. I første halvdel af timen underviser hun den svage gruppe, mens de stærke selvstuderer.

Så skal de svage selvstudere, mens hun tager sig af de stærke. Men hun bliver hele tiden forstyrret af elever fra den anden gruppe, der vil have råd og vejledning.

Børnene går tydeligvis op i det. De er alle i gang med deres læsebøger og opgaver. De er koncentrerede.

Sådan er det også på skolens to andre tyrkiske modersmålshold, der dækker tredje og fjerde klasse samt femte til syvende. De er engagerede, selv om det er sent på eftermiddagen nu.

Holdet med de store elever har geografi og samfundsorientering. De sidder i mindre grupper og arbejder med et tyrkisk lærebogssystem, der er produceret i Tyskland.

Når der står noget om tyske samfundsforhold i bogen, må læreren Ümran Germen improvisere og 'oversætte' det til danske samfundsforhold.

Bøgerne er nedslidte, og der er ikke nok af dem. Ümran Germen har måttet lave fotokopiudgaver.

Hun trækker Europa-kortet ned oppe ved tavlen. Dér går Uralbjergene, siger hun på tyrkisk. Det dér er Europa, dér ligger Tyrkiet, og dér Danmark.

19 par øjne kikker op på kortet, mens Ümran Germen fortæller. Dem fra Charlotteskolen har været hjemme i de to mellemtimer. En pige har taget sin lillesøster på to år med. Hun sidder og tegner.

Eleverne fra Hedehusene Skole har for langt hjem, så de har fordrevet ventetiden på skolens gange. De kan ikke lide at gå ind på skolebiblioteket, hvor ingen kender dem. Men de kommer hver gang, selv i den mørke tid med sne og regn.

Også for Ümran Germen - der, som Fatma Yakaboylou, har både en tyrkisk og en dansk lærereksamen - er det indlysende, 'at det ene sprog hjælper det andet'. Altså, at det er nemmere for de tosprogede børn at lære dansk, når de samtidig lærer deres modersmål.

Hun har derfor svært ved at forstå de politikere, der vil afskaffe modersmålsundervisningen.

De tyrkiske indvandrere har været i Danmark i maksimum 30 år. 70-80 procent af forældrene er analfabeter og kan selvsagt ikke lære deres børn at læse tyrkisk, sådan som nogle politikere foreslår, siger Ümran Germen.

Deres tyrkiske ordforråd er på måske 700 ord, det er handlingsorienteret: Nu skal vi spise - i den dur, fortæller Ümran Germen. De har ikke et abstrakt sprog, ingen dannelse i vestlig forstand, hvilket selvfølgelig handicapper deres børn yderligere i deres uddannelsesforløb.

Modersmålsundervisningen, der også handler om almen dannelse, kan hjælpe lidt på det, mener Ümran Germen.

- Fra første til femte klasse kan de tosprogede børn følge nogenlunde med. Men derefter synker de, blandt andet fordi den danske kultur jo bygger på kristendommen, som børnene ikke forstår. Forældrene kan ikke forklare dem det, siger hun.

Hun giver et eksempel. En dansk kollega fortæller hende, at da han i timen sagde ordet 'domkirke', så grinede de tyrkiske elever. Han forstod ikke hvorfor.

- Da jeg tog det op i modersmålstimen, viste det sig, at børnene havde opfattet, at læreren sagde dum kirke. Derfor grinede de. Bare et enkelt ord som domkirke kræver meget forklaring. Og hvis man kan forklare det på tyrkisk, så hjælper det på det, siger Ümran Germen.

Hun giver et andet eksempel. Hun var støttelærer i en fjerdeklasse. De havde emnet Grønland. Læreren delte et landkort ud med en temperaturtabel nede i det ene hjørne.

- De danske børn kunne sagtens finde ud af at læse tabellen, men de tyrkiske børn havde aldrig set sådan en før. De læser ikke aviser og bøger med deres forældre. De ved ikke, hvad der foregår uden for Charlotteager (det boligkvarter, der udgør skolens distrikt. Redaktionen).

Ümran Germen tog efterfølgende tabellæsning op i modersmålstimerne.

Men det er ikke kun et spørgsmål om tabellæsning, og at det tyrkiske alfabet bliver klart, bare man opholder sig i en modersmålsklasse et par timer. Der er noget andet.

- I modersmålstimerne hygger børnene sig. De bliver sig selv. De er fri af den belastning, som de har på sig i de almindelige klasser. De tør give udtryk for deres følelser her, siger Ümran Germen.

- De får selvtillid: Jeg er god nok, som jeg er, jeg er bare anderledes, ikke andenrangs, jeg behøver ikke at vise mig voldeligt - det er også det, vi prøver at opdrage dem til i modersmålstimerne, gensidig respekt.

De politiske vinde blæser ikke i retning af en styrkelse af modersmålsundervisningen, tværtimod. Kommunen, der i 1980'erne var berømmet for sit arbejde med tosprogede skoleelever, skærer i bevillingerne, skønt der er tale om småpenge.

De nuværende 32 modersmålshold koster blot 934.000 kroner ud af et folkeskolebudget på 234 millioner kroner. Nedgangen fra 32 til 19 hold giver en besparelse på bare 100.000 kroner, oplyser kommunens økonomiafdeling.

- Vores hidtidige strategi hjalp ikke ret meget, så vi har lavet en ny. Vi prøver nu at styrke førskoleundervisningen, så der er en rimelig chance for, at børnene behersker dansk, når de kommer i skole, siger borgmester Anders Bak (S).

- Derfor har vi igennem et stykke tid ført ressourcer fra folkeskolen ned i førskoleområdet. Om det virker, ved vi ikke endnu. Vi er midt i det.

Hvad så med modersmålsundervisningen?

- I den danske folkeskole er dansk førstesproget. Det er det, man lærer børnene.

Skal børnene så ikke lære tyrkisk eller arabisk?

- Det må de selv om.

Lærerne siger, at de tyrkiske børn har meget nemmere ved at lære at læse dansk, når de først har lært at læse tyrkisk?

- Det er jo ikke det, vi snakker om. Det, vi snakker om, er, at vi gang på gang har konstateret, at der kommer børn af anden og tredje generations indvandrere i folkekskolen uden at beherske det danske sprog. Det er dét, vi vil gøre noget ved med at føre midler ned i førskoleområdet.

- Så er det muligt, at der er noget, der taler for, at man skal kunne beherske det såkaldte modersmål. Men hvad er modersmålet, hvis man er tredje generations indvandrere?

- Hvis vi gør, som lærerne ude på skolen siger, jamen, så skal vi jo først og fremmest lære dem deres oprindelsessprog, der ligger tre, fire, fem generationer tilbage. Så får vi jo aldrig lært dem dansk.

De første tyrkere kom til landet for 30 år siden?

- Jo, men der kommer også flere generationer på 30 år. Vi er jo faktisk henne ved tredje generation nu. Det må vi jo bare konstatere.

Mange var analfabeter?

- Nogle var, men min påstand er, at hvis vi fra starten havde lagt den danske sprogindlæring ned i førskolealderen, så var vi nok meget bedre stillet i dag.jvo

Det var helt tydeligt, at når de tyrkiske børn havde lært at læse tyrkisk, så kunne de vende det om til dansk, lige sådan! Det var en teknik

Hvis vi gør, som lærerne ude på skolen siger, jamen, så skal vi jo først og fremmest lære dem deres oprindelsessprog, der ligger tre, fire, fem generationer tilbage. Så får vi jo aldrig lært dem dansk