Ikke egnet!

Sådan lyder dommen fra forskerne Johannes Wagner og Therese Hauge, Center for Fremmedsprogspædagogik ved Odense Universitet, over en rapport om læseundervisning af tosprogede elever.

- Rapporten 'Læseundervisning i klasser med tosprogede elever' er ikke egnet som beslutningsgrundlag for politikerne. Det ville kræve, at den havde styr på det, den undersøger, og det har den ikke, siger de to forskere.

Undersøgelsen er første led i en tretrinsrakat fra Danmarks Pædagogiske Institut. Projektet skal i sin helhed besvare spørgsmålet: Har landets 36.000 tosprogede elever lettere ved at lære at læse og skrive dansk, når de behersker deres eget modersmål?

Eller kan man lige så godt droppe den etniske modersmålsundervisning i de danske folkeskoler?

Højrefløjen i Folketinget og mange kommuner, herunder flere socialdemokratiske, mener det sidste, nemlig at det ikke er folkeskolens opgave at tilbyde modersmålsundervisning, det må børnenes forældre klare.

Det er baggrunden for, at Undervisningsministeriet har hyret Danmarks Pædagogiske Institut til at undersøge sagen.

Det er imidlertid almindeligt kendt, at man har nemmere ved at lære at læse et andet sprog, når man har lært at læse sit hovedsprog - et dansk barn, der kan læse dansk, har eksempelvis nemmere ved at lære at læse engelsk.

Lærere, der arbejder med tosprogede børn, erfarer desuden, at eksempelvis tyrkiske børn, der kan læse tyrkisk, har meget lettere ved at lære at læse dansk, 'det er bare et spørgsmål om teknik', siger de.

Den gældende ordning, der forpligter kommunerne til at tilbyde modersmålsundervisning, udløber til sommer.

Det er en fireårig forsøgsordning, der baserer sig på et bredt forlig bestående af Socialdemokratiet, de Konservative, Centrum-Demokraterne, de Radikale og Kristeligt Folkeparti.

Dette forlig er nu under opløsning.

Det viste sig i november sidste år, da Venstre og de Konservative sammmen med Fremskridtspartiet fremsatte beslutningsforslag om, at 'kommunerne fritages for forpligtelsen til at tilbyde modersmålsundervisning af fremmedsprogede/tosprogede børn.'

Det skete efter, at Folketingets uddannelsesudvalg gennem længere tid havde fået forespørgsler fra kommuner, der ønskede sig fritaget for denne forpligtelse.

Tilsvarende kommunale røster var fremme på Socialdemokratiets kongres i september, men både indenrigs- og flygtningeminister Birte Weiss og statsminister Poul Nyrup Rasmussen banede de opsætsige socialdemokratiske borgmestre på plads.

Modersmålsundervisningen skal ikke afskaffes, den skal opkvalificeres, sagde partiformanden.

Samtidig med at Venstre, de Konservative og Fremskridtspartiet smed deres forslag i folketingssalen, fremsatte Enhedslisten et 'forslag til folketingsbeslutning om forbedring af modersmålsundervisningen'.

Enhedslistens skjulte dagsorden var at få 'Modersmålsundervisning for tosprogede elever - undervisningsvejledning for folkeskolen' frem i lyset.

Vejledningen har ligget klappet og klar i en skuffe i Undervisningsministeriet siden 1994, men Ole Vig Jensen har ikke villet udsende den på grund af loyalitet over for folketingsbeslutningen fra 1992, som fastslår, at indholdet af denne undervisning ikke kan ændres før udløbet af forsøgsperioden'.

Bruno Jerup, Enhedslisten, gætter på, at tilbageholdelsen af vejledningen snarere skyldes 'intern splid' i regeringspartierne.

Modersmålslærerne og -konsulenterne sukker efter vejledningen. Med den vil modersmålsundervisningen få det blå stempel som fag på linie med dansk, matematik, engelsk og så videre.

Ole Vig Jensen styrede uden om det hele - både skuffe-vejledningen og de to beslutningsforslag, der blev sendt i udvalg - ved at henvise til den igangværende forsøgsperiode samt rapporterne fra Danmarks Pædagogiske Institut, som skal udgøre det videnskabelige grundlag for en politisk beslutning.

Så meget desto mere uheldigt er det, at den første af de tre annoncerede rapporter 'Læseundervisning i klasser med tosprogede elever' nu får dumpekarakter. De to sidste skal komme i løbet af foråret.

Undersøgelsen tester elevernes læsefærdighed i femten 4. og 5. klasser med mange tosprogede elever, og konklusionen er jævnt sagt, at der ikke er grund til at gøre noget særligt ved læseundervisningen i klasser med tosprogede elever, lærerne skal bare blive bedre til det, de allerede kan.

'Rapportens hovedkonklusion er, at læseundervisningen kan gøres bedre, når de nuværende didaktiske og metodiske tænkemåder opkvalificeres, sammentænkes og realiseres. Det er væsentligt, at de tosprogede har dansk som andetsprog, og at dette er en ny og væsentlig udfordring til læseundervisningen,' skriver rapportens forfattere, Jørgen Christian Nielsen og Claus Holst.

'Men inden for denne er det ikke nødvendigt at udskifte den forskningsdokumenterede og praktiske viden om læsning og læseundervisning med helt nye tænkemodeller, fordi der deltager tosprogede elever i undervisningen. Den kan allerede i sin nuværende udførelse tilrettelægges individtilpasset, det vil sige i forhold til den enkelte elevs forudsætninger.'

'I læseundervisningen i klasser med tosprogede elever behøver vi således ikke at kaste vores tidligere viden og erfaringer over bord af frygt for ikke at kunne magte de nye udfordringer.'

Odense-forskerne Johannes Wagner og Therese Hauge mener ikke, at der i undersøgelsen er basis for at nå frem til en sådan konklusion.

Desuden mener de, at konklusionen har en så generel karakter, at udsagnet må siges at bygge på almindelig sund fornuft.

- Det er også bemærkelsesværdigt, at referencerne i rapporten til forskning i fremmed- og andetsprogslæsning er så utilstrækkelige, påpeger Therese Hauge.

Hun og Johannes Wagner mener, at undersøgelsen er kikset i selve sit metodiske udgangspunkt. Forfatterne skærer alle tosprogede over én kam. Det kan man ikke, siger de.

Når man tester tosprogedes læsefærdigheder, er der en afgørende forskel på, om børnene i deres modersmål har et latinsk alfabet - som for eksempel tyrkere, spaniere med videre - eller et arabisk eller for den sags skyld japansk eller slavisk alfabet.

- Undersøgelsens store problem er, at den homogeniserer noget, der ikke kan homogeniseres. Derved slører den det, man gerne vil vide noget om: Hvilke elever er det, der bliver bedre læsere på dansk, og hvilke bliver dårligere? Det kan man ikke se, siger Johannes Wagner.

- Hvis forfatterne havde differentieret mere mellem de etniske grupper, så havde de også fået nogle mere differentierede resultater, tilføjer Therese Hauge.

- Det er vigtigt for lærerne at vide, hvad de skal gøre, når der kommer tosprogede børn i klassen, siger Johannes Wagner.

- Problemet er ikke tosprogethed som sådan, for hvis det for eksempel er et somalisk flygtningebarn, vil der være behov for særlig undervisning, mens hvis det for eksempel er et engelsk barn, så behøver læreren ikke at gøre særligt meget.

Faktisk er næsten halvdelen af de 220.000 udlændinge i Danmark fra USA og Europa, nemlig 108.000. Men det ligger som en underforstået forudsætning i rapporten, at det er den anden halvdel, der er blevet testet, nemlig de 36.000 fra Tyrkiet, de 16.000 fra Afrika og de 50.000 fra Asien.

Det bliver bare ikke sagt eksplicit, hvilket er endnu en besynderlig 'slørings-faktor', der er med til at gøre rapporten ubrugelig for såvel politikere som lærere.

- Rapporten er ikke behjælpelig. Den fortæller ikke, hvem man skal gøre hvad ved, siger Johannes Wagner.

- Et andet problem er, at man måler fremmedsprogslæsere med test, som er lavet til danske børn, oven i købet uden hensyntagen til om eleven er født i Danmark af arabiske forældre, eller er kommet til landet for en måned siden som barn af engelske arbejdsemigranter, tilføjer Therese Hauge.

- En tredje anke er, at forfatterne ikke har målt, hvor godt børnene læser på deres modersmål. De ved faktisk ikke, om børnene er gode eller dårlige læsere, de ved kun, om de er gode eller dårlige læsere pådansk, siger Johannes Wagner.

- Og lærerne skal selvfølgelig reagere fuldstændig anderledes, når de har nogle børn, der er rimelig gode læsere på modersmålet, i forhold til nogen, der slet ikke er begyndt at læse på modersmålet endnu, tilføjer Johannes Wagner.

Hvis man ikke ved, hvilke færdigheder børnene kommer med, så er det svært at lave forslag til, hvordan man kan lave undervisningen anderledes. Og derfor kan man stille spørgsmål til rapportens anvisninger på, hvad lærerne skal gøre i undervisningen med tosprogede elever, siger Therese Hauge.

- Men hvis rapporten så at sige politisk skal legitimere, at man afskaffer modersmålsundervisningen og spreder de tosprogede elever i forskellige klasser, så er den fin. Men den holder ikke vand som videnskabelig dokumentation, siger Johannes Wagner.

Undersøgelsens projektleder, Jørgen Christian Nielsen, har fået forelagt Odense-forskernes kritik. Han har ønsket at svare på kritikken skiftligt, som følger:

'Med en meget kort tidsfrist til en meget kort replik, vil jeg gerne fremføre følgende:

- Rapporten om dette udviklingsarbejde har intet at gøre med at skulle være dokumentationsgrundlag for politikere. Det har forskerne simpelthen misforstået!

Rapporten skal vise nogle veje til at gøre den nuværende læseundervisning for klasser med tosprogede elever bedre, end den er. Den handler overhovedet ikke om modersmålsundervisning!

- På side 34 i bogen står: 'Der skal altid tages hensyn til elevers forudsætninger, men i dette tilfælde altså til de tosprogede elevers påén måde, og til de dansksprogede elevers på en anden måde; på side 192 uddybes dette konkret med hensyn til aktiviteter, organisering og materialer.

- Nogle af forskernes indvendinger skal jo ikke undersøges med nærværende rapport. De skal undersøges med delrapport nummer 2! Derfor er en række indvendinger helt urimelige. Man kritiserer en anden rapport, end den der foreligger.

Der foreligger ikke megen dansk og international dokumentation om, hvordan læseundervisningen faktisk er. Og heller ikke så meget om, hvordan man faktisk har gennemført et læseundervisningsforløb med det resultat, at eleverne faktisk havde en - i visse tilfælde - større fremgang i læsning end det almindelige ud fra de givne forudsætninger.

Det burde forskerne have interesseret sig for.

At kritikken skal føres på denne måde og i denne form, er ubegribeligt, men et eller andet sted er det måske forståeligt.'

Forsker:

Det er almindeligt kendt, at man har nemmere ved at lære at læse et andet sprog, når man har lært

at læse sit

hovedsprog

Forsker:

Hvis rapporten politisk skal legitimere, at man afskaffer modersmålsundervisningen og spreder de tosprogede elever i forskellige klasser, så er den fin

Forfatter:

Rapporten om dette udviklingsarbejde har intet at gøre med at skulle være dokumentationsgrundlag for politikere. Det har forskerne simpelthen misforstået

Forfatter:

At kritikken skal føres på denne måde og i denne form er ubegribeligt, men et eller andet sted er det måske forståeligt

Mange kommuner mener ikke, at det er folkeskolens opgave at tilbyde modersmålsundervisning. Det må børnenes

forældre klare