Det danske samfund har gjort uendelig lidt for at sætte sig ind i den måde, indvandrere fra den arabiske og mellemøstlige verden tænker på. Vi overlader det til lærerne på skoler med mange tosprogede at stille sig i frontlinjen, mens vi selv lukker øjnene for de problemer, de står i.

Det siger journalist Jørgen Flindt Pedersen, efter at han sammen med kollegaen Anders Riis-Hansen har fulgt hverdagen i 10. klasse på Humlehaveskolen i Vollsmose igennem et år. 80 procent af skolens elever er tosprogede, og Jørgen Flindt Pedersen sammenligner lærerne med de soldater, Danmark sender til Bosnien og andre brændpunkter.

'Vi lader andre om at føre krigen for os og reagerer kun, når der indimellem kommer en frygtelig ballade ud af det. Men vi kender ikke den dagligdag, lærere og elever har sammen', siger Jørgen Flindt Pedersen.

I de syv år han var direktør for TV2, kørte han hver dag forbi Vollsmose til og fra arbejde. Flere gange talte han med sine medarbejdere om, at de burde grave sig ind under overfladen på den berygtede Odense-bydel. Men det blev aldrig til noget. Derfor besluttede han sig for, at Vollsmose skulle være hans første projekt, efter at han havde sagt sin stilling op. Det er der kommet en bog, en film og en tv-udsendelse på tre afsnit ud af, alle med titlen 'Drengene fra Vollsmose'.

Jørgen Flindt Pedersen dykkede ned i en verden, der er præget af kulturforskelle. I bogen beskriver han en lille, uskyldig episode, som gjorde indtryk på ham: Læreren diskuterer med en af de arabiske elever, hvad der skal ske med det affald, som er smidt på gulvet. Eleven erklærer, at han kun vil samle det op, han selv har smidt. Læreren appellerer til, at det også må være i hans interesse, at der er pænt i klassen. Men det afviser eleven.

'Det gjorde indtryk på mig, fordi jeg kunne mærke, at læreren blev ked af elevens holdning. Samtidig illustrerer episoden, at mange af de arabiske drenge stadig mangler en følelse af ansvar for helheden, fordi de kommer fra samfund, hvor det først og fremmest drejer sig om at klare tingene for sig selv og sine nærmeste. Fra helheden, staten, er der aldrig kommet noget godt der, hvor de kom fra. Det har altid været en besættelsesmagt'.

Fyldt med dilemmaer

Der kan ikke gøres nok for, at de lærere, der arbejder med specielt arabiske elever, får et større kendskab til deres normer og kultur, mener han.

'Det kan de selvfølgelig læse sig til, men de bør komme på studieture til skoler i de arabiske lande og opleve, at der i den grad er ro og disciplin. Ikke fordi der skal indføres mere disciplin i folkeskolen, men fordi lærerne står i et dilemma. De skal lære eleverne at være danske, men det kan de kun gøre ved at kende deres normmønstre og familieholdninger til bunds', siger Jørgen Flindt Pedersen, der selv har flere rejser til Mellemøsten og de arabiske lande med i bagagen.

Lærerne på Humlehaveskolen har i det hele taget et job, som er fyldt med dilemmaer. På et tidspunkt er en af drengene så voldelig over for en arabisk pige, at hun må på sygehuset. Skolelederen beslutter at melde ham til politiet.

'De arabiske familier kunne ikke forstå, at politiet skulle blandes ind i det. Det er indbygget i deres kultur, at de klarer den slags indbyrdes, så de begyndte at kalde skolelederen for stikker. Men han havde ikke andet valg. Vi lever i Danmark, og vi skal ikke underlægge det danske retssamfund deres normer. Men alt andet lige kunne vi lettere løse den slags problemer, hvis vi forstod dem bedre', siger Jørgen Flindt Pedersen.

De fleste danske familier vil føle, at der overgår dem en skam, hvis deres søn kommer i konflikt med loven. Men det kan de arabiske drenge slet ikke forholde sig til.

'Den følelse er ikke nær så udbredt blandt de arabiske drenge i Vollsmose. Med udgangspunkt i familien og venskabet skaber nogle af dem fra den såkaldte hårde kerne deres egne normer, som de holder sig til, også når de er i konflikt med det danske samfunds love. De er for eksempel parate til at gøre alt for at give en af deres kammerater et falsk alibi, hvis han kommer i konflikt med loven'.

Bør lære bedre dansk

Ofte er lærerne de eneste danskere, de tosprogede elever kommer i kontakt med, så hvis lærerne tager for meget hensyn til børnenes arabiske baggrund, oplever de aldrig det danske.

'Lærerne står for dansk demokrati og kulturopfattelse og er parate til at diskutere med eleverne. Det er en enorm opgave, vi har givet dem, og jeg kan ikke forstå, at man ikke fra starten ofrer noget mere på at lære eleverne dansk. De penge ville være givet godt ud, for det præger drengene, at de ofte ikke forstår, hvad der bliver sagt i timerne. Og hvis de føler, at der bliver taget gas på dem, rammer det hele deres stolthed', siger Jørgen Flindt Pedersen.

Der burde også afsættes penge til, at lærerne kan komme på hjemmebesøg.

'Noget af det allersværeste i Vollsmose er, at familierne holder sig tilbage i forhold til samarbejdet med skolen. Samtidig kan de ikke forstå, at deres børn ikke får flere lektier for og ikke blive kontrolleret noget mere. Derfor er det fantastisk vigtigt, at lærerne har overskud til at besøge familierne. Det er så lidt, der skal til for at gøre arbejdet så meget bedre'.

Trods de hårde odds hersker der en god stemning blandt lærere og elever. Selv om de ofte er i konflikt med hinanden, holder de sammen og er utrolig stolte af skolen.

'Man kan mærke, at lærerne har et kald. De er enormt intense og engagerede. De har den holdning, at de aldrig har en kedelig dag, for det er umuligt at forudsige, hvad der sker. Enten går dagen over al forventning, eller også går der et eller andet galt'.

Vigtige bipersoner

Men det må også være hårdt at være lærer på Humlehaveskolen, mener Jørgen Flindt Pedersen.

'Lærerne er uddannede på seminariet med de idealer for undervisning, der sættes op der. Og så kommer de ud på en skole, hvor de et langt stykke hen ad vejen skal agere socialpædagoger. Det snakker de meget om'.

I bog, film og tv-udsendelser retter han fokus mod eleverne, mens lærerne på Humlehaveskolen optræder som bipersoner. Men det er nogle bipersoner, han beundrer vildt.

'Det har været en stor menneskelig oplevelse at møde dem. De arbejder med noget, der er så svært, til en ikke alt for høj løn. De møder konflikter og dilemmaer, som de ikke bare kan smyge af sig, fordi klokken er 14, men som fylder alle døgnets 24 timer. Og de skal hele tiden være parate til at lægge kursen om, hvis det viser sig, at bølgerne er højere end på det hav, de bevægede sig ud på', siger Jørgen Flindt Pedersen og skuer ud over Storebælt fra sit arbejdsværelse i hjemmet i Kerteminde.

'Netop fordi det danske samfund har undervurderet opgaven med indvandrerne, må lærerne tit famle sig frem, for der findes ingen lærebøger på området. Samfundet har aldrig erkendt, at vi lige pludselig ville have skoler, hvor otte ud af ti elever er tosprogede'.

Alligevel er det hans indtryk, at lærerne føler, at de rykker med eleverne.

'Man kan mærke, at de engagerer sig i deres liv. De bliver kede af det, hvis eleverne falder igennem'.

Et smukt sammenhold

Selv om Jørgen Flindt Pedersen tegner et billede af en hverdag, der bestemt ikke er uden problemer, mener han, at der er et misforhold mellem virkeligheden og det indtryk, medierne efterlader af Vollsmose som gangsternes Chicago.

'Vollsmose er et slående eksempel på, at flere end 70 nationaliteter kan leve forholdsvis fredeligt sammen på et lille stykke jord. Der er et smukt sammenhold om det, ingen andre kan lide, og det er påfaldende, at de danske elever på Humlehaveskolen ikke har problemer med at lade sig 'integrere' blandt de tosprogede. De to danske piger i klassen havde for eksempel hver en indvandrer som bedste veninde. Men da det er drengene, der har været fremstillet som de store problemer i medierne, valgte jeg at forsøge at finde ud af, hvorfor de er, som de er', siger Jørgen Flindt Pedersen.

I næste uge bringer Folkeskolenet uddrag af bogen 'Drengene fra Vollsmose'.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Drengene fra Vollsmose

Filmen 'Drengene fra Vollsmose' har premiere i Park Bio i København torsdag den 7. februar, klokken 21.30, og indgår derefter i Filminstituttets distribution. Filmen er produceret af 'Hansen & Pedersen, Film og Fjernsyn', telefon 3526 3612, der også fomidler kontakt til Jørgen Flindt Pedersen og Anders Riis-Hansen ved ønsker om foredrag.

Tv-udsendelsen af samme navn begynder på TV2 torsdag den 14. februar, klokken 20.45, og fortsætter de to følgende torsdage.

Bogen 'Drengene fra Vollsmose - rapport fra et år i en bydel i Danmark' af Jørgen Flindt Pedersen udkommer fredag den 15. februar. Bogen er på 192 sider, koster 175 kroner og er udgivet af Gyldendal.