Skoler med mange tosprogede elever vil af med deres ghetto-image. I stedet vil de vende det multikulturelle til noget positivt.

- Pressen skriver altid om, at tosprogede elever bør spredes, og om, hvor dårligt de læser dansk, men i virkeligheden er det positivt at være tosproget, siger Kirsten Schalburg, der er skoleleder for 175 tosprogede elever på Enghøjskolen i Hvidovre. I alt går der 416 elever på skolen.

- Private skoler med mange tosprogede børn slår sig netop op på at være internationale. Det bør vi også kunne. Hvis vi får vendt debatten, kan lærerne også bedre sige: Vi har en bred og god skole på grund af det internationale islæt. Vores elever er åbne over for fremmede kulturer. Det vil også blive rarere at være lærer, hvis man ikke hele tiden bliver skældt ud fra højre og venstre, siger Kirsten Schalburg.

Hun er en af initiativtagerne til et landsdækkende netværk af ledere for tosprogede skoler. Netværket ventes at blive til virkelighed på en konference om multikulturelle skoler, som foregår onsdag den 29. januar i Brabrand ved Århus.

Arrangementet er for skoleledere og følger op på en tilsvarende konference for skoleledere og indvandrerkonsulenter i oktober 1996. Det var her en række skoleledere fik idéen til at skabe et netværk.

- Vi mødes selvfølgelig med de andre skoleledere i vores kommuner, men mange af dem forstår ikke vores problemer, fordi de ikke selv har tosprogede elever. Derfor har vi brug for vores eget netværk, siger Kirsten Schalburg.

På konferencen i Århus skal skolelederne blandt andet diskutere, hvad en 'dansk' folkeskole er. Det sker ud fra et oplæg fra højskolelærer Finn Thorbjørn Hansen, der har skrevet bogen 'Kunsten at navigere i kaos - om dannelse og identitet i en multikulturel verden'.

- Vi skal afklare, hvad det vil sige at arbejde internationalt i folkeskolen, og hvilke ressourcer der ligger i, at eleverne kommer fra mange kulturer, siger Kirsten Schalburg.

Hun vil ikke sætte tal på, hvor mange procent tosprogede elever en skole skal have, for at lederen kan komme med på konferencen på Nordgårdskolen og i netværket.

- Også skoleledere med få tosprogede elever kan have behov for at tale med os andre, især hvis de kan se, at de vil få flere og flere tosprogede elever i de kommende år, siger Kirsten Schalburg.

Formanden for konsulenterne for tosprogede elever i folkeskolen, Inger Clausen, mener, at det handler om at udvikle den enkelte skole.

- Vi får alligevel ikke noget ud af at flytte de tosprogede elever til områder, hvor de ikke hører til. De vil ikke føle sig hjemme, for ingen vil kendes ved dem. Den erfaring gjorde englænderne allerede for 25-30 år siden, siger Inger Clausen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.