Hænderne bliver vredet, og politikere taler og taler om, hvordan man får danskere med anden etnisk baggrund integreret i samfundet og med på arbejdsmarkedet. Problemerne er store, og løsningerne er ikke lette at finde.

Konsulent i Integrationsministeriet Anne Berglund har dog et godt bud: Skab andre forhold i folkeskolen.

På en DLF-konference om tosprogede elever i folkeskolen i december 2005 satte hun fingeren på det ømme punkt: Tosprogede børn bliver mindre og ikke mere integrerede, mens de går i skole.

I syvårsalderen adskiller de sig ikke fra andre børn hvad angår trivsel og funktionsevne, mens halvdelen af dem - langt flere end andre unge - på vej ud af 9. klasse ikke har kompetencer til at klare en ungdomsuddannelse.

Det sidste uanset social baggrund.

»Karaktergabet mellem de tosprogede og alle andre er markant, hvad enten de kommer fra et ghettoområde eller et kvarter med få tosprogede familier«, siger Anne Berglund.

Hvad er det, der går galt mellem det syvende og 16. år?

Svaret er ikke entydigt, men det handler om i alt fald to forhold: Skolen har ikke været god til at inddrage og ansvarliggøre de tosprogede forældre, og den har ikke været god til at prioritere undervisningen i dansk som andetsprog.

Det sidste ved Bergthora Kristjansdottir, UC 2 (Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet tilknyttet CVU København og Nordsjælland), meget om.

Alt for lidt undervisning

Hun har været med til at publicere den landsdækkende evaluering af faget, der er blevet gennemført for Undervisningsministeriet af Kleo (Kompetencecentret for ledelse i folkeskolen under CVU København og Nordsjælland) og UC 2.

Konklusionen er, at cirka halvdelen af de tosprogede elever ikke modtager undervisning i dansk som andetsprog, at resurser beregnet til faget anvendes til andre formål - det kan være specialundervisning, vikardækning og dobbeltlærerordninger - at sprogvurderingen af tosprogede er mangelfuld, og at lærerne kun i meget beskedent omfang er kompetente til at forestå undervisningen.

»Der er en høj grad af usynlighed hele vejen igennem systemet fra kommunen til skolen og videre til klassen, når det gælder dansk som andetsprog«, siger Berg-thora Kristjansdottir.

Den manglende prioritering kan føres helt igennem til regelsættet for faget, der som noget unikt nøjes med at slå fast, at dansk som andetsprog kun skal læses i »et fornødent omfang«. Hvad det betyder, og hvordan man i Undervisningsministeriet reelt opfatter faget, vides ifølge UC 2-konsulenten ikke.

Noget ved man dog: KL, Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet har spottet problemet, og de har for nylig i fællesskab meldt klart ud, at dansk som andetsprog skal styrkes. Det handler om uddannelse og efteruddannelse af lærere, og det handler om at prioritere faget på den enkelte skole.

I betragtning af at undersøgelser viser, at det kræver mellem fem og otte års intensiv undervisning at lære et andetsprog, så man kan få fuldt udbytte af fagundervisning på sproget, er dansk som andetsprog det rigtige sted at tage fat.

Men indsatsen skal ifølge Anna Berglund også ske et andet sted.

»Forudsætningen for, at arbejdet med børnene lykkes, er, at deres forældre inddrages mest muligt. Det handler om forståelse, respekt, indsigt og ansvarlighed«, siger hun.

En undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet viser, at tosprogede forældre ved mindre om folkeskolen end andre, men det kan ændres. Et andet resultat af undersøgelsen er, at forældrene ønsker at involvere sig for at hjælpe deres børn.

Den personlige samtale

Et afgørende bud på, hvordan skolen kan få et bedre samspil med de tosprogede forældre, er den personlige samtale. Den er et uundværligt redskab, uanset om det handler om skoleliv og undervisning eller om overskridelse af grænser.

Mange tosprogede forældre har lidt et identitetstab, som gør, at de kan have svært ved at magte opdragelsen af deres børn, og når dertil kommer, at flere tosprogede børn end andre bor sammen med kun én forælder, er det oplagt, at skolen må anderledes på banen.

»Når tosprogede børn er overrepræsenteret i specialundervisning på grund af adfærdsvanskeligheder, er årsagen i ni ud af ti tilfælde, at skolen ikke har kunnet takle de tosprogede drenges opførsel. Det kunne løses meget bedre ved at droppe berøringsangsten og få forældrene på banen. Der skal plæderes for et aktivt medborgerskab, og det gør man blandt andet ved, når situationen er til det, at slå fast, at skolen kan blive nødt til at underrette de sociale myndigheder, hvis ikke der sker ændringer«, siger Anne Berglund.

Der skal stilles krav om forældreansvarlighed i forhold til skolegang, og der skal sættes grænser, men der skal også være tilbud om støtte på de områder, hvor forældrene er svage.

Det kan være lektiehjælp.

»Lektiehjælpsordninger skal til for at kompensere for den manglende boglige støtte hjemme, og fordi de kan bruges som væresteder efter skoletid. Men de skal ikke være et uforpligtende tilbud. Ordningerne må gerne bygge på obligatoriske aftaler med forældrene«, siger Anna Berglund.

Evalueringen af dansk som andetsprog udkom i december og kan bestilles hos CVU København og Nordsjælland.