En politisk aftale giver kommunerne hidtil usete frihedsgrader, når de skal oprette dag- og skoletilbud til de børn og unge, der i øjeblikket ankommer til Danmark i stort tal på flugt fra krigen i Ukraine.
Kommunerne får lov til at se bort fra store dele af folkeskoleloven - herunder fagrække, timetal, Fælles Mål, kvalifikationskrav til undervisere, holddannelse samt areal- og ventilationskrav - og som noget helt nyt også fra kravet om, at undervisningen skal foregå på dansk – bortset fra i dansk og matematik.
De store frihedsgrader afspejler, at der er store lokale forskelle på de udfordringer, man står over for i den enkelte kommune.
Sådan lød det i dag fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på et pressemøde om den nye politiske aftale, der er vedtaget af alle partier i folketinget undtagen Frie Grønne.
”Det er en ekstraordinær situation, hvor det bedste ikke er muligt. Og så skal man passe på, at det bedste ikke bliver det godes værste fjende. Og det bliver det, hvis reglerne, der skal sikre det bedste, står i vejen for, at man kan lave den gode løsning lokalt”, sagde ministeren, som tilføjede:
”Alle i skolesektoren kommer til at gå på kompromiser med, hvordan man ville gøre tingene normalt. Det gælder om at have tillid til, at der laves de rigtige kompromiser ude i kommunerne”.
Har også vænnet sig til onlineundervisning
Den politiske aftale åbner for, at undervisningen – undtaget i dansk og matematik – ikke nødvendigvis skal foregå på dansk. Samtidig åbnes der for, at undervisningen i modtageklasser kan foregå virtuelt med en lærer, der befinder sig uden for Danmarks grænser.
På spørgsmålet om, hvorfor man ikke gav samme muligheder for at fravige dansk som undervisningssprog, da Danmark i 2016 modtog syriske flygtninge, lød svaret, at coronapandemien har ændret billedet.
”Der har været en pandemi, og den har også været der i Ukraine, så det med at have virtuel undervisning har man også arbejdet med i Ukraine”, sagde undervisningsministeren og påpegede, at der også findes undervisningsvideoer på det ukrainske undervisningsministeriums hjemmeside.
Selv om man i nogle fag kan modtage undervisning på andre sprog end dansk, så er hensigten, at undervisningen på sigt foregår på dansk i alle fag:
”Men det kan give mening at have kemi på ukrainsk, indtil man har lært nok dansk til, at også kemiundervisningen kan foregå på dansk. Der findes digitale løsninger, som faktisk ikke er tilladte at bruge i dag som andet end et frivilligt tilbud. Det laver vi om på nu”.
Skal stå mål med folkeskolen
I den politiske aftale fremgår det, at undervisningen skal stå mål med den, der foregår i den danske folkeskole. Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at det var op til den enkelte skole eller underviser at vurdere, om den ukrainske fjernundervisning gør det, men medgav at det kan blive en vanskelig opgave.
”Der vil være en del, de ikke kan forstå. Men vi henviser til undervisningsmateriale, der er godkendt af det ukrainske undervisningsministerium. Der må vi læne os opad, at den officielle undervisning fra det ukrainske undervisningsministerium har et højt nok niveau. Og det er der ikke noget, der tyder på, at det ikke har”, sagde hun.
Hun understregede desuden at man kender samme formulering fra friskoleområdet, og at ”vi derfor er relativt vant til at navigere i den, når vi skal vurdere, om kvaliteten er høj nok, til at det står mål med folkeskolens undervisning”.
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal Petersen var også med på pressemødet.
Han understregede også, at det for kommunerne handler om at finde en balance, der sikrer de ukrainske elever de bedste muligheder uanset om krigen i hjemlandet bliver kort eller lang.
”Vi vil på den ene side, fordi vi håber, det bliver kortvarigt, have, at de ukrainske børn fastholder en forankring i ukrainsk sprog og kultur. Derfor er det også oplagt, at tingene foregår med ansatte, der kan ukrainsk”, sagde han og tilføjede:
”Men det kan vise sig at blive langvarigt, så vi skal kunne overflytte børn til almensporet, når de er klar til det. Begge dele skal vi have til at fungere på bedste vis”.
Af aftalen fremgår det netop, at intentionen er, at de ukrainske elever kan overflyttes til almenområdet, ”efterhånden som kommunen i samarbejde med det enkelte barn, den unge og dets forældre vurderer, at barnet eller den unge er klar til det”.
Den største udfordring er manglende hænder
På pressemødet blev det flere gange påpeget, at de store frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningstilbuddet lokalt også er et udtryk for manglende kvalificeret arbejdskraft.
Den udfordring påpegede han også som større end den, at finansieringen af kommunernes tilbud først skal aftales, når kommunerne og regeringen til sommer indgår deres årlige økonomiaftale.
”Vi har hyppige møder med de fagligt ansvarlige i kommunerne, og vores indtryk er, at kommunerne er ekstremt optagede af at finde de fagligt set bedste løsninger. Og de løsninger støder oftest på den problemstilling, at man ikke har nogen til at løfte opgaven, snarere end prisen på den. Udfordringen om manglende hænder virker lige nu som et større benspænd end økonomien på den lange bane”, lød det fra Thomas Gyldal, som tilføjede:
”Vi skal løse opgaven uanset og der kommer 50.000, 100.000, 150.000 eller flere. Så opgaven bliver at bruge fleksibiliteten lokalt til at sammensætte faglige teams af medarbejdere, som kan håndtere opgaverne. Og ja, der vil være ufaglærte, der skal være med til at løfte opgaven. Det er der allerede i dag i skoler og daginstitutioner”, sagde han og understregede, at han opfordrer blandt andet lærerstuderende, pensionister og herboende ukrainere med relevante kompetencer til at melde sig under fanerne:
”Den store flaskehals er kvalificerede medarbejdere. Og der vil blive rykket rundt på mennesker for at sikre, at den rigtige faglighed er til stede. Det bliver som med alt andet i denne diskussion det muliges kunst”.
Pernille Rosenkrantz-Theil understregede, at hun mener, det vigtigste er, at skolens parter, KL og regeringen er konkrete i deres drøftelser om de ting, der eventuelt ikke måtte fungere.
”Når der er usikkerhed, er der nogle, der buldrer derudaf, mens andre er meget tilbageholdende. Det skal der en spand pragmatisme til for at få løst. Og det viste sig at være den mest effektive håndtering under corona at tage den helt konkrete drøftelse med den enkelte kommune, borgmester og kommunaldirektør”, sagde hun.
Thomas Gyldal understregede, at regeringen kan forvente, at KL dukker op til økonomiforhandlingerne med et nøje dokumenteret, samlet regnskab for de udgifter, kommunerne har haft i forbindelse med at modtage de ukrainske flygtninge.
”Opgaven er enormt dilemmafyldt. Vi skal sikre en modtagelse af ukrainske børn og unge, som giver dem det bedst mulige afsæt til at leve et liv her, hvis det er det, der ender med at blive resultatet. Eller at sikre, at de kan vende hjem og så har brugt tiden her bedst muligt i forhold til at kunne være en del af en positiv udvikling”, sagde han og tilføjede:
”Og det skal vi gøre samtidig med, at vi passer godt på vores velfærdssamfund og de tilbud, som danske børn og unge også har behov for, er velfungerende. De dilemmaer skal man løse efter bedste evne. Det er vi glade for, at man vil løse ved at tage udgangspunkt i den lokale kontekst. Der findes ikke én løsning, der vil fungere bedst i alle kommuner”.
