Der kommer stadig nye til. Men mængden af flygtninge, der ankom til Tyskland og især Berlin i 2015, var historisk helt usædvanlig. Ud af en lille million kom ca. 100.000 til den tyske hovedstad - heriblandt mange børn i skolealderen.

Nu - et år efter flygtningekrisens hidtidige kulmination - har "Berlins Institut for empirisk Integrations- og Migrationsforskning" offentliggjort det omfattende studie "Indskoling af nytilvandrede og -flygtede børn i Berlin. Her undersøges praksissen for, hvordan de pt cirka 12.500 nytilkomne elever er blevet undervist i byens cirka 1.000 modtageklasser fra 1. til 6. klasse. Alle med målet at lære tysk og hurtigst muligt komme over i en almindelig klasse.

Regeringen og KL hæver klasseloftet i modtageklasser

Motiverede men uuddannede lærere

"Den måske bedste nyhed er, at næsten alle lærere i modtageklasser trods forholdene vurderer sig selv som meget motiverede og engagerede," fortæller studiets leder, sociologiprofessor Juliane Karakayali, ved en præsentation på Humboldt-Universitet Berlin foran flere hundrede lærere, studerende, hjælpeorganisationer og fagforbund.

"Desuden kan en modtageklasse i visse tilfælde virke som et beskyttende rum for børnene, hvor de læringsmæssige og sociale krav endnu ikke er så presserende."

Ud over disse bemærkninger er der ikke meget opbakning at spore til det nuværende berlinske system i rapporten, der har undersøgt 18 udvalgte modtageklasser i berlinske folkeskoler samt inklusionen af flygtningebørn i tre berlinske skoler uden modtageklasser.

Overordnet er situationen i modtageklasser - eller "velkomstklasser" som det hedder på tysk - præget af improvisation og akut lærermangel. Således er hovedparten af lærerne ikke læreruddannede, men har typisk en kort efteruddannelse inden for tysk som fremmedsprog og har ofte kun undervisning som et af flere jobs. De fleste arbejder på midlertidige kontrakter og til en markant lavere løn end fastansatte. Selvom mere end halvdelen af disse lærerkræfter ønsker videreuddannelse, er det sjældent muligt, fordi der ikke er vikarkræfter til at dække deres timer.

Improvisation og selvstændighed

I mangel af egentlige lærerplaner er det stort set op til den enkelte lærer, hvad og hvordan børnene undervises, hvormed den dybe tallerken genopfindes meget ofte af den enkelte lærer, fx i forhold til undervisningsmateriale. Desuden er der ingen formelle krav til overgangen fra modtage- til normalklasse, pointerer rapporten.

"Kriterier for denne overgang udvikler den enkelte lærer i reglen i overensstemmelse med skoleledelsen."

Det lyder pragmatisk og fleksibelt, men er ofte et problem, når eleverne skifter skole - hvilket flygtningebørn hyppigt gør, ikke mindst i en storby som Berlin, når de sendes fra et modtagecenter i den ene ende af byen til et andet modtagecenter eller en lejlighed i den anden ende.

Omvendt ville denne nødtvungne mobilitet blandt nytilkomne flygtningebørn skabe stor fluktuation i almindelige klasser. I modtageklasserne er netop fluktuationen ifølge lærerne det største problem i deres arbejde - det overskygger også fx den svære kommunikation med forældrene.

Desuden har mange modtageklasselærere iflg. rapporten påpeget, at modtageklasserne pga. deres praktiske særstatus ofte overses i forbindelse med fx skolefester, tider til idrætsfaciliteter eller teaterprojekter. Omvendt roser lærere og skoleledere den lejlighedsvise sammenknytning af modtageklasser og almindelige klasser i fag som idræt og musik samt muligheden for at tage udvalgte elever med i enkelte timer i almindelige klasser. Netop denne trinvise overgang anses for at være succesfuld. Men også dette er i Berlin generelt afhængigt af den enkelte lærer og ikke sat i system.

Organisatorisk svært

I sidste ende sættes spørgsmålstegn ved, om man "med indledende eksklusion kan opnå langsigtet inklusion". Som det formuleres ved præsentationen af rapporten: Er modtageklasser med intensiv tyskundervisning den bedste vej til en almindelige klasse?

Den berlinske situation og improvisationen taget i betragtning kan og vil den empiriske rapport ikke svare ja eller nej til dette spørgsmål. Men overordnet konkluderes det, at de skoler, der vælger at sprede de nytilkomne børn direkte i almindelige klasser oplever langt færre organisatoriske udfordringer. Desuden får eleverne læreruddannede lærere, de har deciderede læreplaner, og - ikke overraskende - har de langt større kontakt med det tyske sprog.

Endelig opfordrer rapporten til , at eleverne fra modtageklasser som et minimum tilstræbes at blive tildelt en plads på den samme skole, som undervisningen i modtageklassen er foregået i.

Brug for flere lærere

Set fra lærernes side må man ikke glemme, at presset på de berlinske skoler de sidste 1-2 år har været ekstremt, understreger Tom Erdmann, formand for den pædagogiske fagforening GEW i Berlin, over for folkeskolen.dk.

"Som fagforening er vores mål overordnet, at alle børn lærer sammen - også dem med handicap, flygtningebaggrund eller særlige behov. Men modtageklasserne har været nødvendige i dette omfang, fordi vi i denne flygtningekrise ikke havde noget bedre og ikke havde ressourcerne til at eksperimentere," siger han.

Lærerne i modtageklasser mangler uddannelse og støtte

"Her var modtageklasser et gammelt og gennemprøvet system, som historisk har været succesrigt som overgang til almindelige klasser. I forhold til studiet skal man desuden huske, at der i langt de fleste nye modtageklasser ikke er rigtige, uddannede lærere, fordi markedet er støvsuget. Så af nød ligger her også et fagligt problem. Vi er taknemmelige over de mange, der har skiftet spor og nu underviser inden for dette område, men niveauet er nu engang lavere. Vi vil utroligt gerne videreuddanne på deres praktiske erfaringer, men lige nu er ressourcerne meget knappe."

Børnene kommer hurtigt i skole

Trods presset er Berlin ifølge lærerformanden det forbundsland i hele Tyskland, hvor det hurtigst er lykkedes at give flygtningebørn en skoleplads - også i kraft af modtageklasser.

"Andre forbundslande roses for at sende flere direkte ud i almindelige klasser, men der har de ofte måttet vente i månedsvis på en plads. Her i Berlin har de i reglen fået en plads inden for to uger," siger Tom Erdmann.

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden

"Hvis man læser nyheder fra den store verden, så tyder alt på, at der med tiden vil komme flere flygtninge. Så alle parter bør også se det her studie som en opmuntring til at forberede os bedre på at modtage børn fra flygtede familier i fremtiden. Det kræver bare langt mere og bedre uddannet personale, end vi har i dag," lyder det fra lærerformanden.

"Men den aktuelle udfordring er nu - i en tid med både lærer- og pladsmangel - at få så mange som muligt fra velkomstklasserne over i de almindelige klasser."