Det væltede ind med indsigelser, protester og udtryk som "discount-skole" og "i strid med flygtningekonventionen", da den tidligere regering i kølvandet på flygtningestrømmen i 2015 ville stille landets kommuner friere i undervisningen af det stærkt stigende antal flygtningebørn.

En aftale mellem regeringen og kommunerne udmøntede sig i en omstridt lov, der gav kommunerne adgang til at oprette særlige tilbud om undervisning til de nyankomne flygtningebørn uden om folkeskoleloven. Med andre ord fik kommunerne, der var presset af flygtningenes tilstrømning, ifølge regeringen og KL større frihed og fleksibilitet til selv at bestemme, hvordan de ville indrette undervisningen. Men kritikerne pegede på, at forslaget udelukkende havde til formål at spare penge, og at der ville blive tale om en "discountskole", som på stribe ville sende traumatiserede flygtningebørn uden for døren i et brud på både flygtningekonvention og børns rettigheder.

Rådgivningscenter: Særlige flygtningetilbud kan være diskrimination

I dag, mere end tre år efter, at loven trådte i kraft, viser det sig, at frygten for en ny "discountskole" uden for folkeskolelovens rammer var ubegrundet, fordi langt de fleste af landets kommuner simpelthen ikke har ønsket at benytte sig af de mere fleksible muligheder for at indrette undervisningen.

Uhensigtsmæssig tidsbegrænsning i loven

Ifølge folkeskolen.dk's oplysninger er det kun de to jyske kommuner, Varde og Hedensted, der har gjort brug af mulighederne. Og i Varde har man egentlig sat stor pris på lovens muligheder, men er gået bort fra den igen på grund af nogle uhensigtsmæssige tidsbegrænsninger i loven, oplyser tosprogskonsulent Pernille Sejdelin.

"Vi oprettede det særlige grundskoleforløb i Varde i oktober 2016 og nedlagde det igen i august sidste år. Det gjorde vi på grund af den tidsbegrænsning, der er i loven. Der er simpelthen den hage ved det, at hver elev kun må gå i tilbuddet i to år. Vi kunne se, at vi ikke kunne nå at gøre dem klar på de to år, så vi kom i klemme, og derfor benytter vi os ikke længere af den mulighed", siger Pernille Sejdelin.

Tilbuddet i Varde omfattede sent-ankomne unge flygtninge eller migranter i 14-18 års alderen. Nu har kommunen i stedet oprettet et tilbud for den samme målgruppe under ungdomsskolen.

"Jeg ved ikke lige, hvad man tænkte på med den tidsbegrænsning, da man lavede den lov. Det har jeg aldrig kunnet få et svar på fra ministeriet. Men jeg ved, at hvis begrænsningen ikke var der, så havde vi stadig benyttet os af muligheden", siger hun - og tilføjer:

Ingen dårlig samvittighed: "Det var et knaldgodt tilbud"

"Det var en meget udskældt lov. Men jeg har ingen dårlig samvittighed over at have benyttet den mulighed, for det var et knaldgodt tilbud, vi stablede på benene. Det var på ingen måde et skrabet tilbud, eller billigere - det var bare meget mere fleksibelt".

I Hedensted Kommune er man ligeledes glade for den særlige lov, som kommunen benytter over for den samme målgruppe som i Varde. Derfor er der oprettet tre særlige ungehold for flygtningebørn i alderen 14-17 år, oplyser kommunens leder af Læring i skolen, Finn Gatten. I takt med at flygtningestrømmen er aftaget, er antallet af elever dalet.

"Men jeg vil bestemt ikke kalde det et discounttilbud. Jeg vil nærmere kalde det et skræddersyet tilbud. Vi er glade for den mulighed, loven giver os - for vi kan skræddersy forløbene til hver enkelt. De kan jo netop ikke sættes på formel, fordi der er så mange individuelle fortællinger", siger Finn Gatten.

Kun to kommuner har oprettet særlige tilbud til flygtningebørn

Formanden for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, Jeanette Sjøberg, kalder det en "positiv status", at så få kommuner har benyttet sig af den omstridte lov.

"At én af kommunerne så ovenikøbet er stoppet igen lyder godt. For vi var virkelig bekymrede dengang - især over om det ville gå ud over elevernes retskrav. Vi frygtede, at kommunerne ville benytte sig af lejligheden til alt muligt", siger hun.

En lang række kommuner har siden 2016 i stedet valgt at følge den såkaldte Hørsholm-model, der indebærer, at modtageklasserne droppes, så flygtningebørn sendes direkte i almindelige klasser. Undervisningsministeriet har godkendt ordningen som lovlig - så længe det sikres, at børnene får sproglig støtte. 

Solnedgangsklausul

Den omdiskuterede lov om at etablere tilbud uden om folkeskoleloven er øvrigt omfattet af en såkaldt solnedgangsklausul. Det betyder i dette tilfælde, at loven automatisk udløber i 2021, hvis ikke regeringen tager initiativ til at føre den videre. Undervisningsministeriet skulle på dette tidspunkt have været i gang med at evaluere loven - men dette arbejde er ikke gået i gang endnu.