Før sommerferien begyndte man i Kalundborg Kommune at sende flygtningebørn direkte i almindelige klasser. Den nordvestsjællandske kommune er dermed en af de 23 kommuner, som dropper modtageklasser på trods af, at børnene ikke har lært dansk. Kommunen har dog stadig modtageklasser for de 14- til 18-årige.

Siden januar i fjor har Kalundborg Kommune modtaget 80 flygtningebørn i skolealderen. Børnene er nu blevet fordelt på otte af kommunens skoler. Ifølge kommunens flygtningekonsulent Charlotte Ebdrup går det godt med den Hørsholm-inspirerede model.

"Lærerne er generelt meget ambitiøse og vil gerne gøre det rigtig godt for de her børn. Det er klart, at de både står med en undervisningsopgave og en pædagogisk opgave, men de har været klar til at tage udfordringen og gøre en god indsats", siger hun.

Hedensted sender flygtningebørn direkte i almenklasser

Ikke en ny opgave

Når et uledsaget flygtningebarn kommer til Kalundborg Kommune, bliver barnet tilknyttet en sagsbehandler, som laver en handleplan for, hvad der skal ske. Kommer barnet med sin familie, bliver familien tilknyttet en mentor i de første tre måneder af deres ophold i Danmark. Mentoren hjælper familien med praktiske opgaver, blandt andet opstartssamtaler på skolen. Børn mellem 14 og 18 år kommer stadig i modtageklasser, da man fra kommunens side mener, at undervisningen i de ældre klasser kræver et større ordforråd i dansk.

Så snart barnet er indskrevet i en distriktskole, er det skolelederens opgave at vurdere, i hvilket omfang barnet har brug for undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen er opbygget forskelligt på skolerne. Nogle steder har man enkeltmands- eller holdundervisning, andre steder har man begge dele.

Det er blevet kritiseret fra flere sider, at kommunerne nu sender flygtningebørn direkte ud i almindelige klasser. Formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo har blandt andet udtrykt bekymring for, at opgaven bliver en kæmpestor udfordring for lærerne, som i forvejen er pressede.

På Skolen på Herredsåsen er man ikke bekymret. Skoleleder Tina Mandrup ser det ikke som nogen særlig omvæltning, at flygtningebørnene nu starter direkte i almenklasserne.

"Det er ikke fremmed for den her skole. Hverken vores elever eller lærere tænker 'skal vi nu også klare den opgave?'. Jeg har ikke oplevet nogen lærer komme til mig for at sige, at det kan de ikke klare, men jeg har lærere, der gør os i ledelsen opmærksomme på, at for at lykkes med opgaven, er der brug for ekstra hjælp - og så er det naturligvis vigtigt, at vi lytter til det", siger Tina Mandrup.

Hun understreger dog, at ledelsen er opmærksom på, at det kan være en stor opgave afhængig af, hvor mange elever der kommer til klassen, og hvordan klassen i øvrigt fungerer.

Børnene bliver modtaget som alle andre tilflyttere, dog med ekstra resurser blandt andet i form af sprogundervisning og vejledning af lærere og pædagoger. Tina Mandrup mener, at der kan være mange gode ting ved, at børnene kommer direkte i almenklasserne.

"Børnene er revet op med rode en gang, og nu kommer de så i den klasse, hvor de ved, at det er her, de skal gå. Fremfor at de skal være et sted et halvt år og så videre til noget nyt. Det er også sårbart for de her børn. Og så ser vi også, at de lærer sproget forbavsende hurtigt, når de er ude blandt de andre børn", siger Tina Mandrup.

Flygtningebørn: Fem gode råd til at tackle traumer i klasselokalet

Tryghed og fællesskab

Ifølge Jette Thulin, konsulent i Integrationsnet under Dansk Flygtningehjælp, har flygtningebørn brug for tryghed og forudsigelighed, når de kommer til Danmark.

"Flygtningebørn har brug for en gennemtænkt struktur og forudsigelighed, når de skal ud blandt andre børn. Min oplevelse er, at det fungerer bedst der, hvor der er lavet en ordentlig modtagelse. Børnene har behov for at mærke, at det hele nok skal gå. De har brug for nogle at spejle sig i og mærke, at de er en del af et større fællesskab", siger Jette Thulin. 

Forskningschef i pædagogik på VIA University College Andreas Rasch-Christensen har til TV2 kritiseret modellen med flygtningebørn i almenklasser, fordi der mangler det fornødne personale.

"Hovedproblemet er, at vi i Danmark ikke har nok lærere, der har kompetencer i at undervise tosprogede elever og flygtningebørn. Og at der i alle almindelige klasser ikke findes de specialpædagogiske kræfter, der kan tage hånd om de flygtningebørn, som kan have traumer, hvis de har været på flugt fra krig. Eller måske aldrig har gået i skole, fordi de altid har været på flugt", har Andreas Rasch-Christensen sagt til TV 2.

Men flygtningekonsulent Charlotte Ebdrup i Kalundborg mener stadig, at man giver flygtningebørnene i Kalundborg Kommune tryghed og god relationsopbygning med den nye model.

"Man ved fra forskning, at skoleskift er rigtig skadeligt for disse børn. Det er selvfølgelig en udfordring at komme ind i en dansk klasse uden at kunne dansk, men vi mener, at det er vigtigt for børnene, at de opbygger nogle relationer. De her børn har brug for en fast og genkendelig hverdag. De har brug for at knytte sig til nogle mennesker og have tillid til, at de kan åbne op for de mennesker, der er omkring dem", siger hun.

Undervisningsministeriet blåstempler Hørsholm-model

I kommunen ønsker man at 'møde barnet med de resurser, han eller hun har'. Det betyder, at man forsøger at lade forestillinger om kulturforskelle og det at være flygtning træde lidt i baggrunden. Ifølge Charlotte Ebdrup kan fokus på disse ting blot være med til at marginalisere flygtningebørnene. Og det var også en af grundene til, at man afskaffede modtageklasser.

"Hvis man starter i modtagetilbud, er man på forhånd blevet segregeret eller udskilt på en eller anden måde. Man er blevet udvalgt til ikke at indgå i det sociale fællesskab, der er for alle andre børn. Hvis man modtager et barn med forestillingen om, at barnet ikke har sproglige kompetencer og sandsynligvis opfører sig dårligt, fordi det er traumatiseret, så er det rigtig skadeligt for barnet. De her børn har brug for at blive set som helt almindelige børn", siger Charlotte Ebdrup.