Debat
Er to-sprogede et problem?
Mange to-sprogede i en klasse giver flere faglige problemer. Men hvem har ansvaret og hvordan hjælper vi børnene bedst muligt? Skal vi sprede dem? Blande dem? Ha' loft? Skal forældrene tage et større ansvar?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mange to-sprogede i en klasse giver flere faglige problemer, viser undersøgelse (KORA). Børn med ikke-vestlig baggrund er allerede bagud i de tidlige folkeskoleår og de når ikke at indhente det faglige tab trods 9 års skolegang (Ramböl). Forældrene har nøglen og ansvaret for at give deres børn de bedste betingelser for en god start på livet. Vi bør sætte ind, hvor der er behov, uden at gøre indvandrerforældrene mere passive.
Spredning alene hjælper ikke
Politikerne råber: Spred dem! Bland dem! Ha’ et loft! Børne- og Ungeudvalget (BUU) vedtog i 2016 et loft på 5-18 % for to-sprogede. Byens skoler har allerede ved skolestart sprængt rammerne med 23% to-sprogede. Tallet siger intet om barnets modermål eller faglige egenskaber, etnicitet eller kultur.
Nogle tosprogede er dårligt stillet fra fødsel grundet en svagere social baggrund: arbejdsløse, uuddannede og måske analfabetiske og ikke dansktalende forældre. Forældrene deltager sjældent til skolearrangementerne. Børnenes primære problem er uengagerede forældre. Ikke nødvendigvis fordi forældrene ikke vil, måske fordi de ikke kan formå mere.
Hvordan løser vi problemerne med tosprogede børn?
- En særlig tidlig indsats til stimulering af etniske minoriteters børn, fordi de allersvageste familier med de mest udsatte børn fravælger tilbuddet om en sprogplads.
- Inddrag forældrene, de har nøglen til børnenes fremtid. Kommer de ikke til forældresamtaler, skolearrangementer og ignorerer de skolen/lærernes venlige påmindelse, skal skolen og kommunen have mulighed for at sanktionere.
- Lad skolerne selv vedtage et loft. Eksperterne anbefaler et loft af to-sprogede på 0-10%, hvis man ønsker at højne fagligheden for alle børn (Rockwool).
- Lærerne skal rustes bedre/ have efteruddannelse til de to-sprogede. Det nytter ikke at flytte elever til skoler, hvor de ikke har faglig kapacitet.
- Politikerne bør satse på langvarige og kontinuerlige indsatser
Det handler om børn. Børn må aldrig reduceres til tal på et stykke papir.