Clara og Tamara

Clara er klasseven for Tamara i 3.b på Paradisbakkeskolen i Nexø.

Offentliggjort

Klassevenner

Mange af de nyankomne elever skal manøvrere med to skemaer og toklasser. Det kan være svært at huske, hvornår man skal have musik iden ene klasse og matematik i den anden. Også for lærerne.

Blandt andet derfor har Paradisbakkeskolen indførtelevmentorordninger. To elever i hver klasse melder sig somklassevenner for modtageklasseeleven, og så er det deres opgave atbanke på i modtageklassen og tage den nye klassekammerat med tilundervisningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Clara, hvad vil det sige at være klasseven?

»Hvis nu det var matematik, og hvis nu vi skulle plusse, og hvis det var, Tamara ikke lige vidste, hvad vi skulle, kunne jeg sige, at vi skulle lave matematik. Og nogle gange kan hun kigge lidt på, hvad jeg laver«.

Fra bomberegn til sneboldskamp

Tamara, hvad synes du om at have en klasseven?

»Clara er god til at hjælpe. Jeg spørger om mange ting. Men i dag har jeg ikke spurgt om noget. I dag er det ikke svært. Kun dansk er lidt svært«.

Okay. Hvad synes du om at gå i den danske klasse?

»Det er sjovt. Jeg har fået mange venner her. Vi leger og har mindre lektier for end i Syrien«.

En dag i modtageklassen: "For tre måneder siden, troede jeg ikke, at jeg kunne klare det". 

 

Det lyder dejligt. Hvad synes du om lærerne?

»De er søde og gode, og jeg elsker dem. Dem alle sammen«.

Wail og Asta

 Fedt. Hvad kan du godt lide at lave?

»Simon siger og gemmeleg. Det er jeg god til«.

Hvad vil du så gerne være, når du bliver voksen?

»Tegner. Jeg tegner sne og snemænd og 
juletræer«.

Næsten alle i 3.b ville gerne være Tamaras klasseven. Clara var en af dem, der fik lov. Nu går ordningen på tur, så flere kan få lov til at være klasseven.

Tamara startede med at have nogle timer i 3.b i midten af november. En dag inden jul mødte hun ikke op sin modtageklasse. »Jamen jeg går i dansk klasse nu«, sagde Tamara, da modtageklasselæreren fandt hende på sin plads i 3.b og spurgte, hvad hun lavede der. Efter det fik Tamara lov til at have alle timer i den danske klasse, dog stadig som et forsøg.

Sara Hansen, dansk i 3.b: »Tamara er glad og åben og kaster sig ud i opgaverne. Men det danske er stadig svært at afkode og forstå. Når jeg har givet en besked, går jeg altid hen til Tamara og forklarer det igen. Og ellers kommer Clara på. Det er tit, at børn bedre forstår børn. De danske elever har været rigtig gode til at tage imod hende og lege med hende, men mange har været nervøse for, om hun har set krig, om hun har set mennesker blive skudt«.

Katrine og Yara