Kun 22 ud af godt 300 børn i skolealderen i danske asylcentre fik sidste år mulighed for at gå i folkeskolen. Resten af børnene var ikke velfungerende nok til det, vurderede Dansk Røde Kors. En gruppe af speciallæger og psykologer undrede sig over, at det var tilfældet, da de kun fik henvist ganske få børn fra asylcentrene.

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Lene Lier var rystet over, at så mange børn tilsyneladende ikke fik hjælp, som de havde behov for. Derfor valgte hun at være med i gruppen, som foretog en børnepsykiatrisk/psykologisk undersøgelse af seks tilfældigt udvalgte asylbørn.

»Vi tænkte, at vi ikke så dem på grund af de lange ventelister til børnepsykiatere. Men det var ikke grunden. Vi ser bare ikke de børn«, siger Lene Lier.

De fleste asylbørn, der ikke går i folkeskolen, går på centerskoler, som drives af Røde Kors. Undervisningen foregår på samme niveau som for indvandrere, der skal indsluses i folkeskolen i en modtageklasse. Men eleverne på centerskolerne har ikke mulighed for at tage en afgangsprøve.

Seks børn med problemer

Derfor valgte gruppen af læger og psykologer af at lave en udredning om seks tilfældigt udvalgte børn og sende anbefalinger til myndighederne.

Alle seks børn havde behov for akut støtte, og alle viste tab af intellektuelle færdigheder.

Da gruppen begyndte at se nærmere på de forhold, som asylbørnene lever under, fik de et chok. Problemer med usikkerhed, mange flytninger mellem centrene, forældre, der i takt med tiden bliver mere og mere syge, og ikke mindst undervisningen bekymrer dem.

»Vi er rystede over at høre, hvor mange børn der aldrig har gået i en rigtig skole. Børnene er ikke i stand til at gå videre i skolesystemet. De får ikke modersmålsundervisning, og de er næppe i stand til at klare sig, hvis de bliver sendt hjem. De er heller ikke i stand til at gå i folkeskolen uden at få massiv hjælp«, siger Lene Lier.

Hun mener, at det er vigtigt, at alle børnene får skoletilbud, som svarer til det, danske børn får.

»Jeg tror, at de mindste børn kan integreres i folkeskolen. De større børn behøver meget hjælp. Men det er vigtigt, at de kommer i folkeskolen, fordi de der vil få nogle specialpædagogiske muligheder, som ikke eksisterer på centerskolerne«, siger Lene Lier.

Stor opgave til folkeskolerne

Skoleleder på de tre sjællandske centerskoler for asylbørn Paul Karoff er enig i, at alle børn har bedst af at gå i folkeskolen. Lige nu er der på centerskolen i Lynge 70 børn. Skolen har udsluset 19 børn til folkeskolen.

»Vi sender alle de børn, vi kan, ud i folkeskolen. Men kommunerne vil kun have de børn, der kan glide ind i den almindelige undervisning. Hvis der skal særlige foranstaltninger til, vil kommunerne ikke tage imod børnene«, siger Paul Karoff.

Han mener, at det tilbud, som børnene får på centerskolerne, er godt. Der tages hensyn til børnenes specielle livsomstændigheder, og børnene undervises i små klasser.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen åbnede, dagen før han udskrev valg, op for, at langt flere børn skal undervises i folkeskolen. Paul Karoff mener, at det bedste for børnene er at være på en almindelig folkeskole.

»Min holdning er, at børn ikke skal blive i asylafdelinger. Det er der ingen fremtid i. Men jeg kan godt frygte, at de bliver glemt i folkeskolen. Det er vigtigt, at kommunerne bliver forpligtet til at give disse børn samme tilbud, som alle andre børn får«, siger Paul Karoff.

Ikke ens rettigheder

Men det vil kræve en ændring af reglerne, hvis børnene skal sidestilles med eventuelle danske klassekammerater. I bekendtgørelsen om undervisning og aktivering af asylansøgere står der, at asylansøgerbørn kan gives specialundervisning i det omfang, der er mulighed for det. I folkeskoleloven er der lagt vægt på, at børn i den danske folkeskole skal have specialundervisning, hvis de har behov for det.

»Hvis de havde samme rettigheder som alle andre børn, ville det se anderledes ud. Det er et kæmpeproblem, at vi ikke hjælper forebyggende«, siger Lene Lier. »Vi har kun undersøgt seks børn. Men vores undersøgelse er interessant, fordi den viser noget, som gælder for mange af disse børn«.

DLF's formand Anders Bondo Christensen mener også, at asylbørnene bør gå i folkeskolen.

»Det er uhørt, at det danske samfund behandler de børn på den måde. De skal have lov til at leve et så almindeligt børneliv som overhovedet muligt, og det må betyde, at de skal have lov til at komme i en dansk folkeskole. Hvis de ikke kan det, så må man give dem den støtte, der skal til. Og det skulle man have gjort for længe siden«, siger Anders Bondo.

Gruppen af speciallæger og børnepsykologer vil nu følge op på de anbefalinger, de har sendt til de ansvarlige myndigheder.