8.-klasse-elever har designet smykker til fordel for børn på flugt

Eleverne i 8. klasse på Hendriksholm Skole i Rødovre har i to uger byttet den almindelige skolegang ud med iværksætteri. De har designet tre armbånd, som produceres af et smykkefirma og sælges til fordel for Danmarks Indsamling den 1. februar.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Da krigen startede i Syrien, flyttede vi til en nærliggende landsby. Min far var politibetjent, og han fik mange trusler, derfor blev vi tvunget til at køre væk fra byen Aleppo. Han blev ramt i hovedet og i armen fra et lille missil, hvorfor vi var tvunget til at flygte videre til Tyrkiet. Jeg var meget bange for, at vi skulle dø. Det var en forfærdelig oplevelse at flygte. Efter nogle år kom jeg til Danmark. Her har jeg nu været 2½ år, og har det endeligt godt"

Sådan fortæller en af eleverne i 8. klasse på Henriksholm Skole. De har undersøgt marked og målgrupper, udviklet smykkedsign og udvalgt tre, som de ville sætte i produktion samt skrevet pressemeddelelse og produceret en tv-reportage, som bliver sendt under Danmarks Indsamling på DR1 1. februar.

Eleverne har et mål om at sælge 10.000 armbånd. Smykkerne findes i tre design.

Love - Fordi alle har brug for omsorg og kærlighed. Dem der flygter, de har brug for et hjem med kærlighed og omsorg.

En hjælpende hånd - alle mennesker har brug for en hjælpende hånd

Home from sea - Vi synes at det symboliserer den gode side af flugt, hvis man kan sige det på den måde. Træet symboliserer en famlie, da vi sammenligner det med et stamtræ. Vi har også delt smykket op i en god side (land) og en dårlig side (hav).

Vedhængene koster 150,- kr pr stk., og overskuddet - 50 kr. per smykke - går til indsamlingen til børn på flugt. For at undgå spild bliver smykkerne først produceret af firmaet Crowdmade, når salget slutter 2. februar.

Læs mere

Salg af smykkerne