Forskning i modersmålsundervisning har hidtil vist blandede resultater. Men i et nyt forskningsprojekt af professor Simon Calmar Andersen og hans kolleger ved TrygFondens Børneforskningscenter viser, at modersmålsundervisning har positive effekter.

”Ved at inddrage børnenes modersmål og sikre, at de bruger sproget aktivt derhjemme, kan vi se en klar effekt på børnenes trivsel og engagement og på forældrenes samarbejde med lærerne. Og det kan vi så se smitter af på, at de også bliver dygtigere til dansk på længere sigt”, fortæller han.

Tidligere undersøgelser af modersmålsundervisning har ofte set på frivillig modersmålsundervisning, og de positive effekter har derfor kunnet afvises med, at det er de engagerede forældre, der har meldt deres børn til.

Men dette projekt er gennemført som lodtrækningsforsøg. Derudover har dette forsøg ikke snævert fokus på at lære sprog, men mere på at bruge sproget som resurse.

Translanguaging: Husk at se alle sprog som resurser

”I et tidligere forsøg, vi gennemførte, handlede det af politiske årsager ikke om modersmålsundervisning, men om almen sprogforståelse. Set i bakspejlet foregik det nok på et lidt for abstrakt og avanceret niveau for børn med indvandrerbaggrund. Men vi kunne alligevel se så positive resultater på trivslen, at vi var nødt til at dykke længere ned i det”.

I det nye projekt har de inddraget elevernes familier og netværk, og modersmålslærerne har haft timer til at mødes med elevernes andre lærere og fortælle, hvordan de oplever eleverne.

Fx i tilfælde hvor de andre lærere har troet, at eleven var intelligensmæssigt bagud, hvor det i virkeligheden har handlet om sproget.

”Vi fik meget rørende udsagn fra forældrene efter forsøget. ’Min datter er en helt anden. Hun har selvtillid, hun leger med ord og sprog. Hun oplever, at hun godt kan’. Det var vi jo nødt til at se effekten af på længere sigt”, siger Simon Calmar Andersen.

Gratis værktøj til sprogstimulering kan åbne samtalen med elever og forældre

Og ved at følge eleverne et år efter, kan han se, at undervisningen også har effekt på elevernes læring.

Et år efter indsatsen havde elever, som havde modtaget resursebaseret modersmålsundervisning væsentligt bedre dansklæsekompetencer end kontrolgruppen.

”Når vi ser på det statistisk, ser det ud til, at 50 procent af effekten på de forbedrede læseevner kommer fra den forbedrede trivsel, og den anden halvdel er formentlig den sproglige effekt”.

Skolerne ved ikke, hvilke sprog eleverne taler

Det er altså et tydeligt budskab fra projektet, at modersmålet er en resurse – uanset hvilket sprog det er. Men det er ikke nødvendigvis nemt at få modersmålsundervisningen op at stå igen på skolerne, selv om man nu ved, at det kunne være en god ide.

”En erfaring fra forsøget er, at det er svært at få modersmålsundervisningen etableret. Mange skoler ved ikke, hvilke børn der taler de forskellige sprog, og de har svært ved at finde lærere, der kan tale sprogene”.

Der ligger altså et arbejde i at finde ud af, præcis hvordan den form for undervisning kan foregå på skolerne.

Sådan kan du inddrage alle elevernes sprog i undervisningen

”Der er nogle praktiske udfordringer, så min anbefaling er ikke, at man bare udbreder det forsøget på alle skoler. Men vi har fundet noget guld, og effekten og potentialet kan der ikke være tvivl om længere”.

Simon Calmar Andersen er bevidst om, at modersmålsundervisning er et politisk følsomt emne, og mange steder har man ikke resurser til at undervise i det.

”Men selv, hvis man ikke har mulighed for modersmålsundervisning, så kan man som minimum tage med fra det her studie, at elevernes modersmål er en resurse. Det kan man understrege over for forældrene og lægge op til dialogisk læsning på modersmålet hjemme”, siger han.