Det er ikke nyt for skolerne i Odense at have fokus på læsning – det vil de fleste af landets skoler nok sige, at de har. Men det er nyt, at det er en ’skal-opgave’ for alle dansklærere, børnehaveklasseledere og læsevejledere på alle skoler på samme tid og med samme baggrundsviden, læsesyn og sprog. De er et år inde i den fireårige indsats, og master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Kirsten Kamstrup fra professionshøjskolen UCL, som følger projektet, er imponeret.

”Jeg har samarbejdet med mange kommuner og siddet på det er område i mange år, og jeg kender ikke til andre kommuner, der så klart går ud og tager afsæt i et bestemt læsesyn og bruger resurserne på at få alle medarbejdere med på vognen og faktisk få det omsat til praksis”, siger hun.

Udgangspunktet har været et politisk ønske om at styrke læsningen i indskolingen. Derfra har kommunens læsekonsulenter Hanne Vikær Hermansen og konsulent Birgitte Hestelund struktureret projektet og kontaktet UCL, hvor Kirsten Kamstrup har omsat deres ønsker til konkret undervisning og læringslaboratorier for samtlige børnehaveklasseledere og dansklærere i indskolingen, deres ledere og læsevejledere.a

”Vi har taget afsæt i Jesper Bremholm fra Nationalt Videnscenter for Læsnings balancerede læsesyn med syv komponenter, der kendetegner god undervisning. Det skal så omsættes til et fælles sprog lokalt på skolerne. Vi har været optaget af, at alle står med et fælles fagligt fundament, en fælles grundviden og derfra et udviklingsrum, så den enkelte skole kan finde sin måde at arbejde med den ny viden på”, fortæller Hanne Vikær Hermansen.

Den klassiske kritik vil være, at ting, der kommer oppefra, sjældent passer til alle eller møder den enkelte lærer eller elevs behov. Men her understreger Birgitte Hestelund, at de har tæt kontakt til vejlederne på skolerne og netop har taget udgangspunkt i deres behov.

”Og så er det vigtigt at sige, at det netop ikke er one size fits alle. Vi giver lærere og vejledere en fælles viden og en masse konkrete forslag til, hvordan de kan arbejde med det, og derefter tid til, at de i de enkelte skoleteam på tværs af børnehaveklasse, 1. og 2. klasse kan finde frem til, hvad der er behov for på deres skole”.

En støtte for læsevejlederne

Kirsten Kamstrup kan godt forstå, at de to konsulenter har ønsket at tage udgangspunkt i Jesper Bremholms balancerede læsesyn.

”Det er svært at komme udenom, når man arbejder med læsning. Og det har bestemt heller ikke vakt modstand på kurserne. Mange af læsevejledere kender jo til det i forvejen, men det, at alle i den her form får den samme viden, støtter læsevejlederne meget. Hvor det måske normalt kan være svært at skubbe til kollegernes vaner, har de her både Jesper Bremholms ord og undervisernes at læne sig op ad. Samtidig med, at lederne også har hørt det hele, så det bliver en forpligtelse, og der bliver fulgt op. Det sikrer, at man ikke bare går hjem fra et kursus og fortsætter, som man plejer”.

Hun kan ikke med sikkerhed endnu sige, at det gør en forskel for læsningen. Men det ville undre hende, hvis det ikke gør.

”Man kan jo altid tale om, om fire år er nok, men det, at der er så mange, der har fået dena samme viden, at de enkelte skoler har kunne finde deres egen vej, og at alle lag er med i indsatsen, det er genialt. Jeg tror på det”, siger hun.

Godt at være afsted med danskkolleger

På Tingløkkeskolen har dansklærer Line Høfler allerede en god indikation af, at indsatsen har virket.

”Vi har jo kun vores tidligere erfaringer at sammenligne med, men vi laver altid afslutningsvis læseprøver og der kan vi se, at den årgang, vi arbejder med nu, ligger rigtigt godt. Dem, der har det sværest, ligger bedre end normalt, og det har også løftet de dygtigste – i alle tre klasser”.

De har læst fra dag ét med deres elever i år, og efter en uge blev de enige med børnene om, at de skulle skrive deres egen billedbog. De arbejdede med dialogisk oplæsning, åbne spørgsmål, ordkort til billederne og lavede tekster til billedbogen ’Duften i Luften’.

På Tingløkkeskolen har 1. klasses dansklærere, sprog- og læsevejleder i forvejen fælles forberedelse en time om ugen, så de kunne med det samme gå i gang med at implementere det, de var nået frem til på kurserne.

”Det er en kæmpe fordel, at alle dansklærerne i 0. og 1. klasse og læsevejleder og sprogvejleder var afsted på kursus sammen. Det har betydet, at vi kan arbejde med det på tværs af klasser og årgange og sammen se på, hvor vi kan blive bedre, og hvor vi kan udvikle, og hvor vi kunne sortere noget fra som ikke fungerede. Det er dejligt at føle, at vi arbejder sammen som et stort hold”, fortæller Line Høfler.