I 2021 afgjorde Ophavsretslicensnævnet en strid om betaling
for Notas udlån af e- og lydbøger til fordel for forlag og forfattere.
Baggrunden var en lov fra oktober i 2018, som gjorde det muligt for Copydan
Tekst & Node at lave en kollektiv aftale for udlån af disse bogformer.
Nota ville betale et engangsbeløb ved 150 udlån, men
afgørelsen slog fast, at biblioteket skal betale 12 kroner pr. e-bog eller
lydbog, som er udgivet kommercielt i et tilgængeligt format, og syv kroner når
værket ikke er udgivet kommercielt i et tilgængeligt format.
Siden har Danske Forlag, Dansk Forfatterforening og Copydan
Tekst & Node arbejdet på at formalisere en aftale med Nota, og det er
lykkedes dem at blive enige om en aftale, som både omfatter de lån, der er
sket, siden loven trådte i kraft i 2018, og de lån, der sker fremover.
Tre ministerier træder til med penge
Samlet set skal der fordeles lidt over 80 millioner kroner
til rettighedshaverne for de bagudrettede udlån. Det vil sige for de 8,5
millioner udlån fordelt på cirka 60.000 værker, som Nota har haft fra 11.
oktober 2018 til 31. marts 2023. Det skriver tekstognode.dk.
Copydan Tekst & Node er i gang med at identificere de
rettighedshavere, som har penge til gode, så organisationen kan sørge for
udbetalingen. Trods den store regning er konstitueret direktør Michael Karvø
fra Nota tilfreds med forløbet.
”Det har været et meget langt forløb, men vi har landet en
aftale, og vi glæder os til at se fremad”, siger han.
Nota finansierer de 80 millioner kroner ved hjælp af en
opsparing på over 10 millioner kroner, mens Kulturministeriet, Børne- og
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet betaler
resten.
”De penge, vi skal betale bagudrettet, er på plads, og det er
den fremtidige finansiering også. Det er vi og vores brugerorganisationer som Ordblindeforeningen
og Dansk Blindesamfund meget tilfredse med. De har været bekymrede”, siger
Michael Karvø.
De tre ministerier finansierer i forvejen Nota. Børne- og
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet betaler
således for bibliotekets tilbud til undervisning af børn, unge og voksne.
”Der har ikke været tvivl i de to ministerier om, at de også vil
finansiere den del fremover, selv om det er blevet dyrere”, siger den
konstituerede direktør.
EU-direktiv har også truet Nota
Ud over den store regning for ophavsretten har et nyt
EU-direktiv om tilgængelighed hængt som en mørk sky over Nota. Direktivet
siger, at e-bøger skal gøres tilgængelige for personer med læsehandicap, så der
bliver tale om reel ligestilling.
Med andre ord: Hvis forlagene selv sørger for
tilgængeligheden, vil der ikke være brug for Nota. Men også her kan Michael
Karvø ånde lettet op.
”Vi har lavet en analyse af, om der stadig vil være brug for
os. Lydbøger vil være tilgængelige for alle, mens vi deler e-bøger ind i tre
teknologiske kategorier: simple, lettere komplicerede og komplicerede”.
Nota vurderer, at simple e-bøger vil blive tilgængelige for
alle frem mod 2030, mens den teknologiske udvikling kan flytte noget i forhold
til lettere komplicerede e-bøger. Komplicerede e-bøger med formler, landkort og
tunge billeder vil stadig være svære at håndtere for forlagene.
”Samtidig er der undtagelser i direktivet, for eksempel
skoleprodukter med Excel-ark og dybe links, og dem kommer der flere og flere
af. Det prøver vi at tage os af. Vi vil også stadig stille lydbøger til rådighed,
for blinde kan ikke uden videre gå på folkebiblioteket, og vi er forpligtede
til at stille et bredt udvalg af kulturelle bøger til rådighed”, siger Michael
Karvø.
Til nytår bliver Nota kongeligt
Nota lever altså videre, men kun som selvstændig enhed i et
par måneder endnu. 1. januar 2024 bliver Nota en del af Det Kongelige
Bibliotek. Det skal sikre, at tilgængelighed tænkes ind i flere områder af
biblioteksbetjeningen. Samtidig kan det styrke de interne processer.
”Vi bliver lagt sammen på min opfordring, fordi jeg kan se
meget synergi imellem os. I mine fem år hos Nota er der kommet flere og flere
krav om kontrol af vores it-systemer. Dertil kommer benchmarking,
tilgængeliggørelse og udvikling af vores medarbejdere. Vi har meget at
samarbejde om, men Det Kongelige Bibliotek ville kun giftes med os, hvis vi fik
økonomien på plads, og det har vi nu”, siger Michael Karvø, som bliver
vicedirektør med ansvar for Notas aktiviteter, mens Det Kongelige Biblioteks
direktør, Svend Larsen, kommer til at stå i spidsen for den sammenlagte
institution.
Nota flyttede fra København til Nakskov i oktober 2019 som
led i udflytningen af statslige arbejdspladser. Det ændrer fusionen ikke på.
Nota forbliver på sin nuværende adresse med et tilsvarende antal medarbejdere
som i dag.
