Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig er menneskeliggørelsen af den danske kristendom og fædrelandskærlighed, men han stod også for, at det er i orden og givende at sprede sine talenter ud i forskellige afkroge. For han var både præst, teolog, politiker, filosof, historiker, digter, salmeforfatter og debattør.

Grundtvig blev præst, fordi hans far var det, selvom han hellere ville skrive digte og salmer. Da faren blev for syg til at prædike i sin kirke, overtog Grundtvig rollen, så familien kunne beholde præsteboligen. Her opdagede sit sande kald: At prædike.

Men efter en tid savnede han poesien og skabte en ny måde at være på arbejdsmarkedet: Han skrev og udgav digte og tidsskrifter ved siden af præstegerningen, hvilket var meget nyt og kontroversielt på daværende tidspunkt.

Der er for mig ingen tvivl om, at Grundtvig er en af de vigtigste personer i Danmarkshistorien, og hans historie og livsfilosofi er så inspirerende, at den bør fylde langt mere i undervisningen – helt fra 0. klasse til 3.G. Og i virkeligheden helst gennem hele livet.

Nok er Grundtvig allerede kanonforfatter, men det er slet ikke nok. For idéen med at lære om Grundtvig er ikke så meget hans litteratur, men hans historie, filosofi og budskaber.

For at skære det helt ud i pap: Så skal vi have meget mere Grundtvig.

Grundtvig i mange fag

Grundtvigs inspirerende livshistorie skal fortælles til børn på lige fod med H.C. Andersens samfundsdebatterende eventyr. Det vil skabe frie mennesker, der finder mening i det, de laver, i stedet for at blive brikker i et velsmurt samfundsmaskineri, som bidrager til udmattelse og depression i befolkningen.

Børn skal ikke finde deres kasse og blive i den indtil deres dages ende, medmindre de har en inderlig gnist efter at dedikere deres liv til ét fag. At finde sig til rette på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet i et fag, skal ikke læres til børn. Der skal bygges op i frihed, som vores danske værdier generelt er skabt på – friheden til selv at vælge, hvad man i bund og grund vil med sit liv.

Det var det, Grundtvig gjorde, da han valgte at gå en anden vej end den, hans far havde lagt foran ham, og det kan børn og unge lære noget af i dag. Hvis vi lykkes med det, vil det skabe en bredere indgangsvinkel til unge menneskers indtrædelse i det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked.

Derfor skal Grundtvigs livsfilosofi, lærdom og poesi have en større rolle i danskfagets pensum, hans teologi i kristendomsundervisningen, hans samfundsmæssige betydning i samfundsfag og noget om Grundtvigs plads og historie i romantikken i historiefaget.

Og naturligvis kan der passende synges Grundtvig-salmer til morgensang.

Det vil, udover at inspirere unges uddannelses- og arbejdsliv, give en bredere forståelse af det at være en del af den danske identitet. Dermed vil vi skabe et tættere nationalt fællesskab, ligesom H.C. Andersens eventyr og Kim Larsens sangtekster gør det.

Så lad os komme i gang: Folkeskolen skal indsmøres i Grundtvig.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk