At have arbejdsgiverne til at sende længselsfulde blikke i ens retning og mere eller mindre selv kunne vælge, hvor man vil arbejde – det lyder som lønslavens umulige drøm. Men for nogle af dette blads læsere er det den skinbarlige virkelighed. Den truende lærermangel, som allerede er slået igennem inden for visse skolefag, gør visse fags lærere til eftertragtede specialister.

Fagbladet Folkeskolen har gennemgået jobannoncerne på vores eget jobsite, lærerjob.dk, en tilfældig dag i maj (se boks), og har udarbejdet en ganske uvidenskabelig analyse af, hvilke undervisningsfag skolelederne leder efter nye ansatte til. Så hvis du er lærerstuderende – eller planlægger at efteruddanne dig – kan du jo overveje, om det er noget, du skal have med i tankerne.

Få feterede fysiklærere

Dansk er umiddelbart det mest efterspurgte fag. 34 ud af de 64 analyserede jobannoncer vil gerne have en lærer, der kan undervise i dansk. Da det er skolens største fag med flest timer på skemaet, er det ikke den store overraskelse, og mange lærere har da også undervisningskompetence i faget. Så det er ikke nødvendigvis den korteste vej til ”frit valg på alle hylder”.

Lige i hælene kommer kategorien naturfag med 31 annoncer. Den kategori dækker over både biologi, geografi, natur/teknologi og fysik/kemi. En grundigere gennemgang af jobopslagene antyder, at fysik/kemi er det mest efterspurgte i den gruppe, og en opringning til Stefan Holm, som er formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, bekræfter det.

”Jeg har for eksempel aldrig søgt et job, jeg ikke har fået. Det har indimellem givet mig lidt problemer, hvis jeg har søgt flere job på samme tid. Fysik/kemi-lærere er simpelthen en mangelvare, og sådan har det været, mindst siden jeg selv blev uddannet, hvor vi sad alle fire årgange og blev undervist sammen, ellers kunne holdet ikke fyldes op”.

Stefan Holm ved ikke, præcis hvorfor der ikke er større interesse for at blive fysik/kemi-lærer, men han har et bud:

”Der er et relativt kort spring fra at blive fysiklærer i folkeskolen til at tage en bachelor på for eksempel Danmarks Tekniske Universitet. Man kommer til at arbejde med de samme ting, men får måske dobbelt eller trippel løn, og det får nok mange unge med naturvidenskabelig interesse til at gå den vej i stedet”.

Cecilie Andersen

Lærerstuderende på UCN i Aalborg.

“Jeg valgte matematik frem for dansk, fordi jeg er god til det og godt kan lide faget. De to andre fag, natur/teknologi og håndværk og design, har jeg valgt, fordi de har et mere praktisk element, som jeg godt kan lide, og jeg tænker, at de vil supplere hinanden godt. Der er masser af muligheder for tværfaglige forløb med mine tre fag”.

Amalie Nauer

Lærerstuderende på UCN i Aalborg.

“Dansk er bare et fedt fag at have, og madkundskab har jeg valgt, fordi det er et praktisk fag, hvor man er sammen med eleverne på en anden måde. Tysk har jeg valgt, fordi jeg er ked af, at eleverne tit opfatter tysk som et hadefag. Jeg har selv været rigtig heldig med mine tysklærere – og min mor er også tysklærer – og jeg håber, at jeg kan gøre faget til noget, mine elever glæder sig til”.

Simone Sørensen

Lærerstuderende på UCN i Aalborg.

“Kristendomskundskab har jeg valgt, fordi jeg synes, fagets indhold er både spændende og centralt for skolens opgave. Det er et meget dannende fag, som gør meget af det, jeg synes, en skole skal. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have matematik som mit undervisningsfag frem for dansk, for jeg er hammerdårlig til grammatik”.

Asger Jensen

Lærerstuderende på UCN i Aalborg.

“Jeg har en stor interesse for det naturvidenskabelige, men jeg har også

kigget på jobmulighederne, og det er fedt, at de er gode med den fagkombination, jeg har med matematik, geografi, biologi og fysik/kemi. Jeg har allerede en uddannelse, så jeg ville ikke risikere at uddanne mig til arbejdsløshed”.

Fransk er for de få

Folkeskolen kender til et vedholdende rygte om, at tysklærere også skulle kunne vælge og vrage mellem jobbene, men den pågældende dag på lærerjob.dk søger kun 14 af de 64 job- opslag efter lærere til tysk eller fransk. To af de 14 efterspørger specifikt en fransklærer, og i en er det uklart, om skolen ønsker en tysk- eller franskkyndig. Så tysklærernes åndsbeslægtede andetsprogslærere er tilsyneladende noget mindre populære – eller hvad?

”Det hænger sammen med, at der ikke er ret mange skoler, der tilbyder fransk”, siger Rita Mogensen, formand for Sproglærerforeningen. Hun har også en anden pointe, som kan være værd at overveje, hvis man som lærerstuderende overvejer at tage fransk som undervisningsfag:

”Det er meget regionalt, hvor skolerne tilbyder fransk. Det er især i København, Nordsjælland og Aarhus”, fortæller hun. ”Der er andre pletter, for eksempel i Sorø, hvor jeg selv bor”.

Fransklærere bliver i øvrigt i en vis grad fundet ad andre veje end gennem jobannoncer, fortæller Rita Mogensen. ”For eksempel har formanden for vores forenings franskudvalg tre gange i den sidste tid skrevet ud til dem, der er på mailinglisten, med jobtilbud”.

Sproglærerforeningens formand bekræfter, at tysklærere står godt på jobmarkedet:

”De er tit en mangelvare, så de har gode muligheder. Både dem, der har faget med sig fra uddannelsen, og dem, der har fået undervisningskompetence på andre måder”.

Et nedprioriteret fag

Sådan vælger skolelederen

Når skoleleder Martin Eriksen ansætter nye ledere, kan personen i nogle tilfælde være vigtigere end fagene.

I den anden ende af skalaen ligger religion. Kun tre af de 64 jobannoncer boner ud, når man beder om at se annoncer, hvor der efterspørges en lærer til kristendomskundskabsfaget, heraf er en et vikariat. For at gnide salt i såret virker det ved gennemlæsning af jobannoncerne ikke, som om kristendomsfaget er særlig højt prioriteret. Det er bare nævnt som et af flere fag, det vil være dejligt, hvis man kan tage. Og det kan jo undre, da det er det fag i folkeskolen med den laveste kompetencedækning – 58,7 procent af timerne. Billedkunst kommer ind på den næstsidste plads med 70,7 procent ifølge en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

”Optællingen af jobopslagene stemmer fint overens med den generelle opfattelse af, at religionsfaget i alle sammenhænge nedprioriteres”, siger John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen. ”Det samme billede har vi fået under coronakrisen, hvor meldingerne ude fra lærerne er, at der er blevet aflyst et hav af timer, fordi kun de såkaldt 'vigtige' fag er blevet prioriteret. Nedprioriteringen kan genfindes på centrene for undervisningsmidler, hvor jeg er bekendt med, at der må aflyses mange kurser i faget, fordi efterspørgslen er for lav”.

De lærerstuderende selv? De, som Folkeskolen har talt med, har vægtet personlige interesser og evner højere end at være den mest eftertragtede nyuddannede, som har kombineret tysk, musik og fysik/kemi. Men det gør da ikke noget, hvis ens kombination også åbner et par døre på jobmarkedet.

”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have matematik som mit undervisningsfag frem for dansk (på UCN i Aalborg skal man på de fleste linjer have enten dansk eller matematik som et af sine undervisningsfag, redaktionen), for jeg er hammerdårlig til grammatik. Det har jeg ikke lyst til at undervise i”, fortæller Simone Sørensen, som er lærerstuderende på UCN i Aalborg.

Hun starter på sit 5. semester efter sommerferien og har ud over matematik valgt kristendomskundskab og håndværk og design som sine undervisningsfag.

”Kristendomskundskab har jeg valgt, fordi jeg synes, fagets indhold er både spændende og centralt for skolens opgave. Det er et meget dannende fag, som gør meget af det, jeg synes, en skole skal. Der har jeg ikke skelet til jobmulighederne. Det gjorde jeg til gengæld med håndværk og design. Oprindeligt havde jeg tænkt mig at vælge billedkunst, men det virker, som om der er mere efterspørgsel efter lærere i håndværk og design”