Ghettopakkens fraværsstraf står til at få minimal effekt på antallet af elever med for meget ulovligt fravær.

Fagbladet Folkeskolen kan afsløre, at omkring 5040 af de 5600 elever med mere end 15 procent ulovligt fravær forventes at fortsætte med et for højt fravær, selvom det vil medføre, at deres forældre mister børnechecken.

Sådan lyder en vurdering fra Undervisningsministeriet, som Folkeskolen er kommet i besiddelse af. Folkeskolen har undersøgt de mange høringssvar ministeriet modtog under forhandlingerne af ghettopakken, som tilsammen udgør et 75-siders dokument.

Heri kan det læses, at Undervisningsministeriet under de politiske forhandlinger oplyste Ankestyrelsen, at ministeriet forventede, at loven kun "vil medføre en adfærdsændring for 10 procent af målgruppen".

I høringssvaret fremgår det også, at ministeriet har oplyst Ankestyrelsen, at det forventes, at yderligere 10 procent vil ændre adfærd hvert år i lovens første fire år. 

Efter ny regering: Støttepartier forventer, at en S-minister vil stoppe fraværsstraffen 

Hidtil har det været fremme, at straffen formentlig ville ramme forældrepar til over 5000 børn i folkeskolen. Men nu viser det sig, at straffen fra start kun forventes at have minimal betydning i forhold til at mindske fraværet. 

Skoleledere: Bevis for at loven er en katastrofe

Da loven blev præsenteret forklarede nu tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) ellers, at loven skulle få forældrene til børnene med for højt fravær til at leve op til deres forældreansvar. 

Men ifølge formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal viser de nye tal, at loven næppe får ret mange forældre til at mande sig mere op. De ramte børn og familier er nemlig ikke i stand til at ændre adfærd, lyder det fra skolelederformanden.  

"Det understreger meget, meget kraftigt, at lovgivningen er en katastrofe. Meningen var at vise handlekraft, og at straffen skulle få forældrene til at reagere. Når ministeriet har vidst på forhånd, at det ville gælde 10 procent, så er det symbolpolitik af værste skuffe. Det er meget skuffende, hvis Merete Riisager på forhånd vidste, at kun 10 procent vil have en adfærdsændring med så stor en stramning i loven. Hun og aftalepartierne står med et stort forklaringsproblem", siger skoleledernes formand. 

Ghettopakken: Flest familier med dansk baggrund vil miste børnechecken 

Ifølge Claus Hjortdal er der meget sjældent tale om pjæk for de elever, som har meget ulovligt fravær.

"Det høje fravær kan gælde børn med angst. Men det kan også være forældres angst. Her bliver børnene hjemme, fordi de er bange for, at far og mor begår selvmord eller skader sig selv, imens de er i skole. Der er mange sørgelige skæbner bag tallene. Det er ikke pjæk, som Lars Løkke Rasmussen og Merete Riisager har kaldt det", siger han.  

I høringssvaret fra organisationen Skole og Forældre lyder det også, at familier med sociale udfordringer vil blive ramt af fraværsstraffen. 

"Erfaringerne fra Skole og Forældres Forældrerådgivning viser, at der er mange årsager til ulovligt fravær blandt skoleelever, eksempelvis angst, skolevægring eller fravær op til afklaring af diagnoser", skriver Skole og Forældre i høringssvaret.  

8 ud af 10 vil klage over træk i børnecheck

I høringssvaret fra Ankestyrelsen fremgår det også, at Undervisningsministeriet estimerer, at hele 80 procent af de tusindvis af familier, der vil miste børnechecken, vil klage til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderer på baggrund af Undervisningsministeriets oplysninger, at de vil modtage 3.629 sager i 2019, faldende til 2.645 i 2022. Udgifterne til behandling af de mange klagesager vil ifølge styrelsen løbe op i tæt på 14 millioner i år og 10 millioner i 2022, fremgår det af høringssvaret. 

Kritik af ghettoplan: Skoleledere vil trodse fraværslov 

Folkeskolen har spurgt Undervisningsministeriet til, hvad estimatet bygger på, men redaktionen har ikke modtaget oplysningerne.  

Ministeriet: Elever med handicap, autisme og lignende er undtaget

De nye oplysninger understreger igen, at det er en stor beslutning, der venter på den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).  Det er nemlig op til den nye minister at bestemme, om loven skal træde i kraft.

Socialdemokratiet har hverken før eller efter valget ønsket at kommentere sagen, selvom det er Pernille Rosenkrantz-Theil, der sidder med den afgørende beslutning.  

DF om kritik af ghettoaftale: Skolelederne er ekstremt provokerende 

Til gengæld oplyser Undervisningsministeriet til Folkeskolen, at hvis der er "undskyldelige omstændigheder" for det ulovlige fravær, kan straffen annulleres efter en partshøring af forældrene.

"Partshøringen skal afklare, om der er undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. I tilfælde af undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær vil fraværet ikke være at betragte som værende "ulovligt", skriver Undervisningsministeriet i en mail til Folkeskolen. 

Ministeriet oplyser, at det vil være "undskyldelige omstændigheder", hvis fraværet "fx skyldes elevens handicap, autisme og lignende", eller at forældrene selv varetager undervisningspligten.

Fraværsstraf skal reguleres, hvis den rammer skævt

Men det er de børn, som endnu ikke er udredt for deres fysiske eller psykiske problemer, som både Skole og Forældre og Skolelederforeningen er bekymret for.

Det er et problem, der bekymrer Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen. 

"For mig er det helt logisk, at det ikke er de børn, som har angst eller er syge, der skal rammes. Vi vil følge denne lovgivning meget tæt. Hvis det er syge børn, der rammes, skal man se på, om loven skal justeres. Det er op til den nye undervisningsminister at indkalde os til en snak om det", siger Anni Matthiesen. 

Socialrådgiver-formand: Træk i børnecheck vil give mere skolefravær 

Den tidligere børne- og socialminister og nuværende undervisningsordfører Mai Mercado (K) er i tvivl om fraværsstraffen rammer, som det er tilsigtet: 

"Jeg er bekymret for, om familierne bliver presset af denne regel. Det er ikke mit indtryk, at Undervisningsministeriet har et fokus på børn med særlige behov, og jeg er ikke imponeret over inklusionen, jeg ser i den danske folkeskole". 

I Dansk Folkeparti står man fast om loven på trods af bekymringen for, at den kan ramme syge børn:

"I så fald er der godt nok mange autister i ghettoområderne. Det lyder som en bortforklaring. Det her handler om, at vi skal hjælpe eleverne, det gør vi bedst ved at stille krav til forældrene", lyder det fra fungerende skoleordfører Alex Ahrendtsen.  

Borgerlige partier: Økonomisk fraværsstraf gavner integration, selv om flest med dansk baggrund rammes 

I Liberal Alliance mener man, at loven skal gennemføres. Partiets undervisningsordfører Henrik Dahl kritiserer i stedet, at der bliver diagnosticeret for mange børn og unge i dagens Danmark. 

"Man skal passe på, at man ikke overdiagnosticerer en hel generation. Det er et problem, at vi fortæller en hel generation, at de er syge. Det går udover dem, der reelt har en diagnose",  siger Henrik Dahl, der understreger, at fraværsstraffen er en del Merete Riisagers projekt med at få den gode disciplin tilbage i skolen. 

Ghettoskoler har succes med at få elever i skole