I København og i Aarhus (rettet d. 4/5 kl. 13) har lokalpolitikerne har givet skolelederne lov til selv at bestemme, om nogle klasser skal have en kortere skoledag ved, at dele af den understøttende undervisning veksles til en ekstra voksen i det tilsvarende antal fagtimer. Men sådan er det ikke i den sidste af landets tre største byer. I Odense er det børn- og ungeudvalget, der sidder med det sidste ord. Og endnu er der ingen skoler, der har fået lov til at korte i skoledagen.

Først blev to skoler afvist tilbage i februar, og da Søhusskolen på et udvalgsmøde den 26. april søgte om lov til at konvertere to lektioner om ugen for begge skolens kommende 8.-klasser, var svaret det samme. Og det på trods af, at kommunen tidligere i år har tildelt ekstra resurser til de pågældende klasser, fordi de er særligt belastede.

Nej til at fortsætte med en ekstra voksen

De ekstra penge er gået til at ansætte en undervisningsassistent 30 timer om ugen. Og det har ifølge skolens ansøgning blandt andet ført til et fagligt løft af alle elever. Men da resurserne kun er øremærket til i år, søgte skolen om lov til at udnytte mulighederne i loven til at skifte to lektioner af den understøttende undervisning ud med en ekstra voksen to timer i løbet af ugen. Udvalgets nej overrasker skoleleder Erling Pedersen.

Odense går imod: Afviser skolers ønske om kortere skoledage

"Jeg havde regnet med, at politikerne ville synes, at det var en god ide. I ansøgningen har jeg prøvet at dokumentere, at det vil være bedre, hvis man gik ind og kompenserede og satte en ekstra lærer på. Men dér har politikerne valgt at gå ind og gå ind og bakke op om reformen. Og det må jeg så bøje mig for", siger han.

De to klasser består af 53 elever, og i ansøgningen fremgår det, at 20 af eleverne er "meget udfordrede". Ifølge ansøgningen har eleverne "betydelige faglige udfordringer", "en lille forældreopbakning" samt samarbejds- og motivationsproblemer.   

Ekstra lærer havde givet mere energi

Erling Pedersen understreger, at han bakker op om både reformens timetal og intentioner, og at han støtter op om, at det er Odense-politikerne, der sidder med det endelige ord om skoledagens længde. Men det ærgrer ham, at de to klasser ikke kan få lov, da han betragter dem som helt særlige tilfælde.

"Det er jo ikke mange timer, vi gerne ville have konverteret. Men det kunne have givet eleverne lidt mere dag til sig selv. Det kræver rigtigt meget af både elever og lærere, hvis udfordrede elever har rigtigt mange timer sammen. Det kræver, at man planlægger en super varieret dag, som især sidst på dagen giver stor mening for eleverne. Og der ville det have været en hjælp, hvis vi kunne have kortet den lidt og puttet lidt mere energi ind med en ekstra lærer".

DF: Uartigt afslag

Både SF's Line Mørk og Socialdemokraternes Dorte Hjertestedt Boye, som sidder i børn- og ungeudvalget har ellers tidligere udtalt til folkeskolen.dk, at udvalget vil kigge på enhver ansøgning, og at de to første afvisninger fra februar bundede i mangelfulde begrundelser fra skolerne. Men sådan oplever Dansk Folkepartis medlem af udvalget og partiets folkeskoleordfører på Christiansborg Alex Ahrendtsen langt fra behandlingen af ansøgningerne. 

København: Flertal udenom borgmester giver kortere skoledage i dag

Både S og SF har udtalt, at de vil kigge på enhver ansøgning, der måtte komme, men viser det her ikke, at det er i praksis umuligt at få lov til at konvertere?

"Jo, det gør det. De misbruger deres politiske magt. De har en eller anden forestilling om, at hvis de giver lov til det, så ødelægger de hele folkeskolereformen. Nu har jeg selv været med til at vedtage den. Jeg ved godt, hvorfor denne her mulighed kom ind. Det var blandt andet af hensyn til sådanne klasser".

Han kalder udvalgets afvisning for "uartig", da han mener, Søhusskolen har gode pædagogiske argumenter for at korte skoledagen for de to klasser. Derfor har han også sendt afgørelsen videre til byrådet for at få det, han betegner som en "principiel debat".

Vil det få nogen betydning?

"Nej. Men jeg tror måske, at de øvrige byrådsmedlemmer bliver opmærksomme på, at udvalget ikke imødekommer de udfordringer, der er rundt omkring på skolerne, og som de ellers har mulighed for at gøre noget ved".

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag

Men selvom Odense-politikerne som de eneste i landets største kommuner holder igen med at give grønt lys til kortere skoleskemaer, mener han ikke, at politikerne på Christiansborg bør løsne op, sålokalpolitikerne ikke længere kan sætte en stopper for kortere skoledage.

Er det nok, at I på Christiansborg har ladet det være op til kommunalbestyrelsen at bestemme, om skolerne skal have lov til at indrette en skoledag, som passer netop til dem?

"Ja, hvem skulle ellers gøre det?"

Er det så skolernes problem, at der er nogle politikere, der lokalt sidder og nægter dem lov?

"Det er vælgernes problem".

S om Odense-nej: 20 udfordrede elever i to klasser er normalt