Eleverne i Odense Kommune har foreløbig ikke udsigt til kortere skoledage, selvom skolerne måtte ønske det. På udvalgsmødet den 9. februar stemte et flertal to skolers ansøgninger ned. Flertallet mente ikke, at Højmeskolens ansøgning holder sig ikke inden for lovgivningen, da skolen søgte om konvertering på hele årgange og ikke specifikke klasser. Rosengårdskolens ansøgning holdt sig inden for lovgivningen, men blev alligevel afvist.

"Vi bliver nødt til at slå koldt vand i blodet, for det er alt for tidligt at lave om på en reform, der ikke har virket endnu. Jeg ønsker et bredere grundlag at vurdere reformen på. Om det skal være år eller måneder, det ved jeg ikke", siger det ene udvalgsmedlem fra Socialdemokraterne Dorte Hjertestedt Boye.

Hun bakkes op af udvalgets SF'er Line Mørk. Over for folkeskolen.dk har partiets undervisningsordfører på Christiansborg Jacob Mark ellers tidligere udtalt, at SF hver enhver lejlighed vil stemme for, at skolerne skal have lov til at konvertere undervisningen. Men i Odense er holdningen en anden.

"For mig handler det om flere dele. Reelt set har reformen i sin nuværende form ikke fungeret i mere end et halvt år. Vi bør se skoleåret ud, så reformen har i hvert fald et år på bagen. Og så mener jeg, at vi skal holde os inden for den gældende lovgivning", siger Line Mørk.

Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti stemte som den eneste ja til begge ansøgninger.

"Jeg stemte ja, fordi jeg mener, at det lægger op til, at lokale løsninger er de bedste løsninger. Jeg kan godt være enig i, at reformen skal have lov til at virke, men der kan være et lokalt behov på skolen for at konvertere. Det kan være gavnligt for eleverne, at der er to lærere, så der er en ekstra hjælpende hånd, og de kan få hjælp hurtigt nok", siger Pernille Bendixen.

København: Flertal udenom borgmester giver kortere skoledage i dag 

Godkendelse kræver gode argumenter

Selvom de hidtil eneste ansøgninger altså er blevet afvist i Odense, giver både SF og Socialdemokraterne udtryk for, at det ikke er umuligt at få godkendt en ansøgning.

"Jeg vil gerne understrege, at det ikke er et definitivt nej, men hvis en skole skal godkendes, skal det være et helt særligt tilfælde, som der står i den vejledning, vi har fået", siger SF's Line Mørk.

Hun vil dog ikke give et bud på, hvad der skal til for at blive godkendt. Det vil Socialdemokraternes Dorte Hjortestedt Boye heller ikke, men siger ligesom Line Mørk, at gode argumenter godt kan overbevise udvalget om, at en skole skal have tilladelse.

"Jeg vil ikke udelukke, at vi for eksempel giver tilladelse til en enkelt klasse. Vi kommer til at behandle hver ansøgning, vi modtager. Og det kommer til at bero på den enkelte ansøgning, om vi giver tilladelse. Men det er ikke mange skoler, der melder ind", siger Dorte Hjertestedt Boye.

Det er usikkert, om de odenseanske skoler overhovedet er interesserede i at forkorte skoledagene. Af kommunens 36 skoler er det indtil videre kun de to skoler, der har søgt om tilladelse til konvertering af den understøttende undervisning til en tolærer-ordning.

Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti håber, at skolerne bliver ved med at søge, så flertallet ombestemmer sig.