Det kommer ikke bag på De Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved, at danske elever nu går næsten fire år længere i skole end både finske og svenske elever. Og det er bestemt heller ikke noget problem, mener hun.

"Vi har afleveret så mange timer siden 1960'erne og frem efter. Børnene går langt mindre i skole i dag end de gjorde, da jeg gik i skole. Det er faktisk en glæde at gå i skole. Jeg kan ikke se, at det er et problem at gå meget i skole. Det gjorde jeg også, da jeg var barn", siger Marianne Jelved.

Danske elever går fire år længere i skole end finnerne

Hun bakkes af Socialdemokraternes ordfører Annette Lind. Hun glæder sig over, at reformen har sikret, at alle danske elever går lige meget i skole. Og selvom de danske elever nu går fire år længere i skole end de finske elever, der er blandt topscorerne i Pisa-undersøgelserne, holder hun fast i, at eleverne har godt af et højt timetal.

"Jeg siger ikke, at eleverne nødvendigvis bliver dygtigere af at have mange, mange flere timer. Det handler om indholdet, og det er klart at for at få en helhed i hverdagen, skal det være en varieret skoledag. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi får dygtigere børn af det her", siger Annette Lind.  

DF: Vi ønskede ikke understøttende undervisning

Hvor hverken Radikale eller Socialdemokraterne ser det som et problem, at de danske elever har tusindvis af flere skoletimer end resten af verden, mener Dansk Folkeparti godt, at de danske elever kunne undvære nogle af timerne.

"Der var brug for lidt flere undervisningstimer, men der var ingen grund til at lave den model, man valgte. Vi ønskede kl. 8-14 for alle, og så var det skolerne og lærerne, der skulle håndtere, hvordan man får lidt ekstra bevægelse ind i timerne", siger partiets undervisningsordfører Alex Ahrendtsen.

Partiet ser gerne den understøttende undervisning sløjfet. Men det ligger langt fra i kortene, at det vil ske. I stedet maner han til ro.

Finsk lærerformand: Vi er bevis på, at få timer virker

"Der kommer hele tiden løbende evalueringer eller analyser. Der er lige blevet offentliggjort fire nye rapporter, og så kommer der en lille analyse i 2016 om konfirmationsforberedelsen. Og så kommer der to evalueringer, hvor den sidste er i 2021. Den bliver vi jo nødt til at vente på", siger han. 

Så vi skal vente på alle rapporterne, før I vil gå ind og ændre på reformen?

"Det kan jeg ikke tage stilling til lige nu. Det er i hvert fald den plan, der er lagt ind. Forligspartierne lovede hinanden, at folkeskolen skulle have ro, og det må vi holde hinanden op på. Vi kan ikke lave en ny reform igen. Det kan vi ikke byde lærerne".

Han forventer dog, at der løbende vil blive lavet justeringer af reformen i takt med, at der opstår problemer. 

"Det vil være dumt andet. Hvis vi finder ud af, at der er noget, der ikke virker, laver vi det om. Målet er, at eleverne skal blive dygtigere. Hvis ikke de bliver dygtigere, bliver vi nødt til at lave den om. Jeg forventer mig en del af den målstyrede undervisning. Den forventer jeg vil gøre eleverne dygtigere", siger han.

Officielt: Danmark har OECD-rekord i skoletimer

Men man behøver vel ikke at have mange timer for at arbejde med målstyret undervisning? 

"Nej, det gør man ikke. Den målstyrede undervisning er lidt uafhængig af, om man går i skole fra 8 til 14, 8 til 15 og 8 til 16. Det er rigtigt," lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Enhedslisten og Liberal Alliance: Reformen er en fejl

For de partier, der ikke er en del af reformen, er der ikke andet end hovedrysten tilovers for, at de danske elever skal tvinges til skoleskemaer, der bon'er markant ud internationalt.

"Jeg synes, at det er helt skørt. Det er ikke fordi, danske børn ikke kan gå lang tid i skole. Spørgsmålet er, om det giver mening, og det mener jeg ikke, at det gør", er reaktionen fra Liberal Alliances Merete Riisager på de mange skoletimer.

Ifølge hende burde de øvrige partier have ladet sig mere inspirere af den finske skole med kandidatuddannede lærere og korte skoledage med fokus på kvalitet. Derfor forstår hun ikke, at opkvalificeringen af skolen er sket igennem flere mange flere skoletimer.

"Dengang man indførte den meget lange og varierede skoledag, var det fordi, man ikke lokalt ville meget korte skoledage. Men i stedet for at løfte minimumstallet har man lavet meget lange skoledage for alle, og det giver ikke nogen mening", siger hun.

Ellen Trane: Ikke et mål i sig selv at have flest timer

For Enhedslistens ordfører bekræfter timeforskellen til de nordiske lande, at reformen er en fejlkonstruktion. Men eleverne kan næppe se frem til en kortere skoledag lige foreløbig. For forligspartierne holder hinanden skakmat, mener han.

"Det er jo ikke nogen sjov erkendelse at skulle gå ud og sige, at de har taget fejl. Især ikke når der først har været den store konflikt med lærerne og nu med utilfredse forældre. Så det handler om, hvem der kommer med indrømmelsen først?", siger Jakob Sølvhøj.

Tror du, at forligskredsen var opmærksom på, at skoledagen ville blive så lang i forhold til resten af verden, da de vedtog reformen?

"Det ved jeg ikke. Det håber jeg. Ingen burde have været i tvivl om, at man med reformen lavede en skoledag, der var helt exceptionel lang i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Det vidner om, at partierne bag reformen har satset på kvantiet frem for kvalitet, og at de har gjort et rigtigt dårligt stykke arbejde", siger han.