Ghettopakkens omdiskuterede sprogprøver i børnehaveklasser og på 1.-9. klassetrin medfører tilsyneladende, at langt flere elever end tidligere nu modtager undervisning i dansk som andetsprog.

I hvert fald er det en kendsgerning, at antallet af elever, der er registreret til at modtage undervisning i dansk som andetsprog, pludselig er steget meget markant fra skoleåret 2017/18 til skoleåret 2018/19.

I 2017/18 modtog 18.391 folkeskoleelever undervisning i dansk som andetsprog, mens tallet i det efterfølgende skoleår - da sprogprøverne trådte i kraft - steg til 27.780 elever.

Det fremgår af et svar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen.

"Man har svigtet de børn"

"Det viser, at det var det rigtige at indføre sprogprøverne. Nu ved jeg godt, at undervisningsministeren siger, at man skal tage tallene med en vis varsomhed, men det er jo yderst interessant, at tallene er steget så markant, efter at vi har indført sprogprøverne", siger Alex Ahrendtsen til folkeskolen.dk/DSA - og tilføjer:

"Det betyder jo så også, at der har været en masse elever, der er gået under radaren og smuttet igennem systemet. Og dermed har man simpelthen ikke vidst, hvor dårlige deres danskkundskaber egentlig var. På den måde har man jo svigtet de børn".

Alex Ahrendtsen understreger, at han og den tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA), "måtte kæmpe en brav kamp" for at få gennemtrumfet ghettopakkens obligatoriske sprogprøver med risiko for at dumpe i både børnehaveklasse og 1.-9. klasse.

"Der var meget kritik og modstand, især fra venstrefløjen. Men de her nye tal viser jo med al tydelighed, at sprogprøverne har været et gavnligt redskab, fordi vi nu finder de elever, der tidligere røg igennem systemet. Vi opdager simpelthen, hvordan børnene klarer sig rent sprogligt. Og gode danskkundskaber er altså bare forudsætningen for at lære i folkeskolen - i alle fag. Og nu sikrer vi, at eleverne får eleverne tilbudt den relevante undervisning, så de kan gennemføre", siger Alex Ahrendtsen.

Ghettopakken: Også de store elever på ghettoskolerne skal til stopprøver i dansk 

Ifølge svaret fra Pernille Rosenkrantz-Theil viser "skolespecifikke data", at en stor del af stigningen i tallene er sket på de skoler, "der som følge af parallelsamfundsaftalen har været omfattet af krav om obligatoriske sprogprøver med virkning fra august 2019".

Opmærksomhed på selve registreringen

På disse skoler har der ifølge undervisningsministeren været et behov for at identificere de elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog.

"For enkelte specifikke skoler, der skal afholde obligatoriske sprogprøver, er der stigninger på 200-400 elever fra det ene skoleår til det andet. Stigningen vurderes i høj grad at skyldes en øget opmærksomhed på selve registreringen og kan ikke nødvendigvis tages som et udtryk for en markant stigning i antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog", påpeger ministeren i sit svar.

Ifølge Alex Ahrendtsen er den markante stigning i tallene et udtryk for, at skoler tidligere ikke har haft så meget fokus på området - blandt andet fordi Folketinget heller ikke har haft fokus på det.

"Det er jo ikke nemt at være lærer med 26 elever i en klasse, og hvis man så ikke har et konkret redskab til at finde de her elever, så sker der måske det, at man glemmer at holde lidt øje med det. Så det her er en stor hjælp for både skolerne, lærerne - og ikke mindst forældrene og eleverne", siger han.

Ud over sprogprøverne i børnehaveklasser, som især har været i fokus i medierne, omfatter reglerne om obligatoriske sprogprøver, at elever på 1.-9. klassetrin, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, skal bestå en sprogprøve, før eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.

Løftet pegefinger til kommuner: Slut med at bryde regler for sprogstøtte til udenlandske elever