Efter Berlinmurens fald flyttede Annette Herzog til Danmark. Hun havde læst dansk på universitetet i Greifswald, men fordi hun boede i DDR, var det først da muren faldt i 1989, at hun kunne prøve sit sprog af i Danmark. Allerede en uge efter det var muligt, besøgte hun Danmark. I 1991 flyttede hun så til Danmark - og med fire børn, der skulle lære et nyt sprog, var det oplagt at besøge bibliotekerne:

"Jeg lånte rigtig mange bøger på biblioteket, som jeg læste højt for dem - både for at genoplive mit eget dansk, som var gået lidt i glemmebogen, men også for at hjælpe dem. Vi læste Bjarne Reuter og Gummitarzan og alle de andre Ole Lund Kierkegaard-bøger - der var rigtig gode bøger imellem. Men når man bare tager fra hylderne, så kan det ikke undgås, at man også kommer hjem med en masse bøger der ikke er særlig gode", siger Annette Herzog.

Allerede som barn havde hun skrevet bøger, men ambitionen om at blive forfatter var parkeret, indtil mødet med det nogle gange lidt ujævne danske bogudvalg vagte tanken: "Ok, det her kan jeg i hvert fald også".

"Enestående tegneserieroman" vinder årets Skriverpris

Bøger med ideologisk sigte

Børne- og ungdomsbøgerne i det kommunistiske DDR havde en lidt anden karakter end dem, der blev produceret i det danske vestlige velfærdssamfund. Der udkom ikke så mange bøger i DDR, men de, der kom, udkom i store oplag - derfor var det "gennemarbejdede og grafisk lækre bøger", der kom på gaden. Og hvor impulsen i vesten kom fra USA og England, var de udenlandske bøger i DDR primært fra Tjekkiet, Sovjetunionen og andre østeuropæiske lande.

"De flotte bøger havde en klar morale om, at man må hjælpe andre og de ville opdrage børnene til at være gode mennesker, som gør noget godt for samfundet", siger Annette Herzog.

Var det moralske anliggende så tydeligt, at den litterære kvalitet blev mindre?

"Der var også mange eventyrbøger fra alle mulige lande i Afrika og muslimske lande, og de var ikke politiske, det var bare gode bøger. Men når jeg nu ser tilbage på de politiske bøger, så vil jeg nok syntes, at nogle af dem var ret forfærdelige", siger Annette Herzog.

Hun begyndte at skrive bøger ved siden af fuldtidsarbejdet og de fire børn, men indtil hun "blev rigtig træt af sit lønarbejde", blev der kun skrevet i weekenden, om aftenen og i ferier.

Tiden med de store spørgsmål

I dag er det en forfatterjobbet en fuldtidsbeskæftigelse og "Hjertestorm/Stormhjerte" er fortsættelsen til den "Pssst", der blev til på opfordring af illustratoren Katrine Clante. De to havde tidligere arbejdet sammen, og illustratoren havde nogle skitser, som måske kunne blive til en bog?

"Vi besluttede os for, at vi godt kunne tænke os at lave noget om den der mærkelige fase, hvor man ikke længere er barn og heller ikke voksen. Også før puberteten begynder - men hvor kroppen ændrer sig. Her stiller man sig selv de store spørgsmål som - hvem er jeg egentlig? Bogen handlede om, hvorfor er jeg den, jeg er, hvorfor ser jeg ud, som jeg gør? Og hvem har indflydelse på, hvordan jeg udvikler mig, og hvem jeg er. Altså om biologi, stamtræ, gener - alle mulige ting", fortæller Annette Herzog.

Det tog to år at skrive "Pssst", som har modtaget og er blevet normineret til priser i Danmark og Tyskland. Og da "Pssst" handlede om identitet, skulle fortsættelsen have et tilsvarende vægtigt emne: Illustrator og forfatter kogte det ned til død eller kærlighed og valgte kærligheden.

Mens Pssst havde en pige som hovedperson skulle efterfølgeren have både en dreng og en pige i hovedrollerne, der endte med at få hver en halvdel af bogen og med forskellige illustratorer. Mens pigen Violas version af historien hedder "Hjertestorm" og er illustreret af Katrine Clante -er drengen Storms "Stormhjerte" og illustreret af Rasmus Bregnhøi. Derfor også den dobbelte titel "Hjertestorm/Stormhjerte".

"Stormhjerte/Hjertestorm" fortæller en kærlighedshistorie, men den er også meget ambitiøs undervejs og fortæller om klassisk litteratur og store filosoffer. Hvorfor det?

"Det var ikke vores ambition kun at fortælle en kærlighedshistorie. Vi ville også belyse kærligheden fra forskellige synsvinkler: Hvad sker der i hjernen, hvad fortæller filosofien, og hvordan er det med kærlighed i andre kulturer? Vi ville gerne rundt om emnet. Vi har prøvet at integrere de elementer så godt som muligt. For eksempel laver en af hovedpersonerne en projektopgave i skolen, der handler om kærlighed i andre kulturer", siger Annette Herzog.

Hun fortæller, at hun regner med, at bogen finder læsere fra 12 år og op:

"Jeg ved godt, at det kan være svært for dem. Kapitlet med filosofferne var også det sværeste for mig at skrive. Jeg har jo læst stakkevis af bøger om filosofi for at kunne skrive det. Det gælder om både at forstå det og samtidig skrive det på en måde, så børnene forstår det. Hvad skal man lige lægge den her filosof i munden, så det udtrykker den rigtig holdning på få linjer? Det har været en stor udfordring, men det er et af de kapitler, jeg er gladest for", siger Annette Herzog, der begejstret fortæller, at hun har mødt mange skoleelever, der har været glade for filosofien:

"De kan jo godt lide at tænke", siger hun.

Generelt er Annette Herzog overbevist om, at man godt kan skrive om svære emner til børn og unge:

"Jeg synes, det er et spørgsmål om ikke at se ned på børnene, men at se op til dem. Eller i hvert fald at være jævnbyrdig med dem. De skal nok forstå det, de kan. Og det kan være de forstår det, når de blevet to år ældre - nogle gange forstår man også ting bagud", siger forfatteren, der arbejder for at give læserne noget ekstra med fra bogen:

"Jeg plejer at have et anliggende: noget, der ligger mig på hjerte. Og så prøver jeg at gøre det så upædagogisk som muligt. At placere det mellem linjerne eller med humor, så jeg ikke moraliserer. Men der er noget jeg gerne vil i næsten alle bøger - det kan være det kommer i en bisætning. Eller jeg kan sætte forskellige holdninger over for hinanden. Jeg vil have dem til at tænke over tingene, jeg vil ikke præsentere en løsning", siger hun og peger på, at det passer til aldersgruppen:

"Når man kommer i den alder, gør man sig rigtig mange tanker om sig selv, og om hvad der er ens plads i klassen? Man begynder også at blive kritisk overfor sig selv. Man kigger på sig selv med andre øjne: Hvorfor er jeg så genert? Hvorfor kan jeg ikke være mindre genert? Kan jeg ændre det? Det er nogle meget grundlæggende spørgsmål", siger Annette Herzog.

Umiddelbart er der ikke udsigt til en 3. bog - det er et kæmpe arbejde at lave grafiske romaner, så lige nu skriver Annette Herzog "bare" på en ungdomsroman.

Anmeldelse: Enestående tegneserieroman