Der er 10.000 $ til det læseprojekt, som er bedst til at sprede læseglæde.

Er jeres læseprojekt 10.000 dollars værd?

Har du mod på at tage kampen op med læseprojekter fra hele verden, så indstil jeres læseprojekt til Joy of reading-prisen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Corona eller ej, den internationale bibliotekskonference Next Library bliver afholdt i år og her vil softwarefirmaet Systematic uddele Joy of Reading-prisen og præmien på 10.000 US dollars. Konferencen Next Library afholdes af Aarhus Bibliotekerne, men modtagerne af prisen kan komme fra hele verden. Seneste prismodtager var det sydafrikanske læseprojekt Nal'ibali - Reading for Enjoyment Campaign, som opretter læseklubber og uddeler materiale på alle landets 11 officielle sprog. De 10.000 dollars, som følger med Joy of Reading-prisen, blev brugt til indkøb af bøger og materialer, som distribueres fra små mobile biblioteker i de områder af Sydafrika, hvor analfabetisme er særlig udbredt.

Kreativitet belønnes

For at komme i betragtning til prisen, skal projektet have til opgave at bekæmpe analfabetisme eller fremme læseglæde, have eksisteret i mindst to år og kunne dokumentere, hvor mange mennesker initiativerne har berørt. Det skader ikke at tage innovative metoder i brug: Tidligere har projekter med rejsende læsesofaer, bog-besøgsvenner, læsecamps og tuk-tukker læsset med bøger været blandt de nominerede En international jury af litteratur-, undervisnings- og biblioteksprofessionelle vurderer indkomne ansøgninger, udvælger de nominerede og den endelige vinder, som kåres ved den internationale Next Library konference som delvist afholdes online.

Årets PLC aftabuiserer læsevanskeligheder

"Systematic Joy of Reading Award er vores måde at understøtte vigtigheden af litteratur og historiefortælling. I store dele af verden lever børn og voksne, som må nøjes med at drømme om at lære at læse. Med prisen sætter vi fokus på den vigtige mission, de mange læseprojekter udfører, for at flere mennesker skal have muligheden for at udvide deres horisont og øge deres viden ved at gå på opdagelse i litteraturen", siger Martin Brøchner-Mortensen fra Systematic i en pressemeddelelse.

Online-konference åbner nye muligheder

På Next Library konferencen vil en sammenslutning af biblioteksprofessionelle, innovatører og beslutningstagere fra hele verden mødes hvert andet år i Aarhus for at diskutere fremtidens bibliotek og understøttelse af læring i det 21. århundrede. Den skulle have været afholdt på DOKK1 i Aarhus den 29. maj til 2. juni, men på grund af den globale pandemi måtte konference og prisuddeling gentænkes, så der nu er blevet skabt en online-del også. Det kan vise sig at medføre visse fordele, siger Marie Østergård, som er chef for bibliotekerne i Aarhus og ansvarlig for konferencen, som afholdes hver andet år.

"Man vil jo ikke føle sig som en kaffeplet på den hvide dug"

"Normalt har konferencen 350 deltagere fra mellem 35 og 42 lande. Det er vigtigt for os at holde den lille, men det betyder også, at billetterne hurtigt bliver udsolgt, og mange går forgæves. Vi hører også fra internationale deltagere, som har svært ved at skaffe penge til at rejse herop for at deltage, og på den baggrund prøver vi nu at skabe et online-format, så flere kan være med. Samtidig forventer vi, at det vil øge kendskabet til Systematic Joy of Reading-prisen og fortællingen om de vigtige initiativer, der foregår i læseprojekter over hele verden. De har jo også haft brug for at tænke i nye baner for at nå ud og sprede læseglæde under pandemien" siger hun.

Det bliver præsidenten for den internationale bibliotekssammenslutning, IFLA, Christine Mackenzie, som virtuelt overrækker prisen til vinderen.

Ansøgningsfristen for læseprojekter til prisen udløber 15. marts 2021. Ansøgningsskemaet kan findes her.

Årets PLC: Hvem er bedst til at stoppe bogdrop?