Som det fremgik af Folkeskolen nummer 1/2 1995, vil professor Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn, afskaffe pausekommaet og indføre et helt nyt kommasystem, enhedskommaet, som er en mellemting mellem pausekommaet og det grammatiske komma. Det er professorens håb, at enhedskommaet i løbet af et par generationer helt vil udkonkurrere det grammatiske komma. Professor Erik Hansen indrømmer, at det ikke bliver det ringeste lettere at sætte det nye komma.

Når Erik Hansen skriver, at 'inden for de sidste 25 år har kommateringen udviklet sig til det rene kaos', så har han desværre ret. Det er imidlertid ikke faldet professoren ind, at én af grundene hertil kunne være eksistensen af to forskellige valgfri kommateringssystemer. En anden grund er, at grammatikundervisningen i skolen i de samme 25 år ikke har haft den høje prioritering, som den havde tidligere.

Sprogprofessorernes ønske om at aflive det grammatiske komma på grund af kommateringsfejl, som skyldes utilstrækkelig grammatikundervisning, forekommer bizart. Tænk, om de pågældende sprogfolk havde været matematikprofessorer, så havde de måske foreslået at afskaffe brøkregning eller procentregning, fordi en stor del af eleverne ikke får det lært ordentligt i folkeskolen. Rent galimatias er det imidlertid, når man vil aflive det grammatiske komma med den begrundelse, at danskerne 'nægter at lære grammatik', og så samtidig vil indføre enhedskommaet, som kræver lige så stor grammatisk kunnen samt kendskab til et par ekstra regler, som er vanskelige at benytte korrekt (jævnfør Erik Hansens artikel med regelsæt for enhedskomma: stykke 3-5 om henholdsvis undladelse og ikke-undladelse af komma foran bisætninger). Desuden er det en klar ulempe ved enhedskommatering, at den skrivende hele tiden skal være bevidst om at skelne mellem hoved- og bisætninger.

Irrationel argumentation

Der er i Erik Hansens artikel flere eksempler på irrationel argumentation for enhedskommaet. For eksempel:

'Den ene fordel er at det nye komma sættes efter helt mekaniske, grammatiske regler. I sig selv er dette ingen fordel ....' Senere fremgår det, at fordelen ikke er af sproglig, men af politisk karakter! Vi skal altså pinedød manipuleres til at give afkald på det grammatiske komma, selvom der ingen reelle fordele er ved at skifte til enhedskommaet.

I forbindelse med 'Den anden fordel..' skriver Erik Hansen: 'Har man sat grammatiske kommaer ... skal man ved oplæsning negligere to tredjedele af dem hvis man ikke vil hakke teksten op i unaturlige bidder.' Jeg har efterprøvet denne påstand ved at forsyne Erik Hansens artikel med grammatiske kommaer i stedet for de anvendte enhedskommaer. Det viste sig, at af mine 84 grammatiske kommaer faldt de 48 sammen med Erik Hansens enhedskommaer. Af de øvrige 36 grammatiske kommaer faldt de fire sammen med en nødvendig pause ved oplæsning. Det er således ikke to tredjedele, men nær ved én tredjedel af grammatiske kommaer i Erik Hansens egen artikel, der kunne eller burde negligeres under oplæsning. Nu er de fleste oplæsere gode læsere og finder det næppe vanskeligt at undlade at pausere ved de pågældende grammatiske kommaer foran bisætninger. I øvrigt er oplæsning som bekendt i vore dage ikke særlig almindelig i forhold til stillelæsning, og under tilegnelsen af indholdet i skriftsproget vil læseren under stillelæsning normalt ikke anvende talesprogets pauser, intonation, tryk med mere.

Forståelsen lettes

Det er i det hele taget en afgørende svaghed i sprogprofessorens argumentation for både pause- og enhedskomma, at han ved kommatering og forståelse af skriftsprog lægger så stor vægt på talesproglige forhold. Eksempelvis er det på den ene side rigtigt, at man i talesprog oftest ikke gør pause mellem en hovedsætning og en efterfølgende bisætning. På den anden side betyder dette imidlertid ikke, at det for læseforståelsen ved stillelæsning er uhensigtsmæssigt at sætte komma her. Tag for eksempel sætningen: 'Hun sagde, at han skulle komme'. To forskellige handlinger (udsagnsled) med hver deres 'handlende' (grundled) adskilles med et komma for at lette læseforståelsen - uanset at der her ikke ville være en pause i talesproget. Et sådant grammatisk komma er hverken forstyrrende eller ufornuftigt, som hævdet af professoren. Tværtimod. Ikke mindst de mange svage læsere har uden tvivl stor gavn af denne type kommaer, som letter forståelsen af teksten.

I åbenbar mangel af rimelig argumentation hævder professor Erik Hansen, at Dansk Sprognævns debatbog 'Komma - hvornår og hvorfor?' indeholder resultater af en undersøgelse, som viser, at enhedskommaet er både det grammatiske komma og pausekommaet overlegent som støtte for læseren. Denne oplysning er direkte forkert. Tværtimod står der i undersøgelsesrapporten (side 136 i debatbogen) under overskriften 'Resultater: forståelse': 'Der var ingen mærkbar effekt af kommateringssystem...'

Den nævnte undersøgelse af de tre kommasystemers betydning, set fra læserens synspunkt, blev forestået af professor Carsten Elbro og omfattede 36 universitetsstuderende, som læste seks tekster lidt hurtigere, når der i disse var brugt enhedskommaer frem for grammatiske kommaer. Generelt set var læseforståelsen hos disse universitetsstuderende imidlertid temmelig ringe uanset kommateringssystem, hvilket kan give mistanke om, at de pågældende ikke har lært at sætte kommaer og derfor også har vanskeligere ved at drage nytte af dem under læsning.

I øvrigt kan det undre, at Carsten Elbro, der er formand for Dansk Videnscenter for Ordblindhed, i sin undersøgelse slet ikke har medtænkt de læsesvages problemer.

Enhedskommatering betyder - ligesom pausekommatering - færre kommaer end ved grammatisk kommatering. Det grammatiske kommas overlegenhed over for både pausekomma og enhedskomma vil derfor særligt vise sig ved læsning af komplicerede tekster, og især usikre og langsomme læsere vil have lettere ved at forstå grammatisk kommaterede tekster, hvor kommaerne opdeler teksten i mindre og dermed mere overskuelige enheder.

Komma-had

Det fremgår af professor Erik Hansens artikel, at han elsker det af danskerne vragede pausekomma højere end det enhedskomma, som han nu ønsker indført. Erik Hansen skønner imidlertid, at han med enhedskommaet får lettere ved at aflive det grammatiske komma, som han åbenbart hader. I Dansk Sprognævns førnævnte debatbog gør Erik Hansen opmærksom på, at det grammatiske komma er en 'tyskhed' i det danske sprog, idet han skriver, at det 'som de andre ortografiske tyskheder kunne være afskaffet ved sprogreformen i 1948' ( - altså kort efter Anden Verdenskrig!) Argumentet virker mildest talt usagligt.

Dansk Sprognævn har besluttet - i forbindelse med udgivelsen af den nye Retskrivningsordbog i efteråret 1996 - at foretage medlidenhedsdrab på tidligere sprogprofessorers barn, pausekommaet, som fik så dårlige vækstbetingelser i Danmark. Man har planlagt samtidig at føde det undfangne blandingskomma, enhedskommaet, som skal tilføje det grammatiske komma en meget langsom og - for mange læsere og skrivere - pinefuld død. Tilsyneladende har Sprognævnets formand, professor Erik Hansen, et næsten religiøst ønske om at stå fadder til dette misfoster, som mere rationelt tænkende ønsker kvalt før den planlagte fødsel. Abortus provocatus er tilladt. Også professorer har lov at fortryde. Lad det grammatiske komma blive enebarn. Ét kommateringssystem er nok - for skoleelever, lærere, læsesvage og alle andre danskere.

Håb forude

For øvrigt er der et realistisk håb forude, hvad angår mere korrekt kommatering. Der er enighed om, at forudsætningen for bedre kommatering er en bedre grammatikundervisning. Dette kan opnås ved at følge anbefalingerne i Undervisningsministeriets rapport 'Sproglig viden og bevidsthed (1992).' Heri anbefales det blandt andet at koordinere grammatikundervisningen i dansk, tysk og engelsk. Det er indlysende, at der herved ikke blot kan spares en masse tid, men at grammatikundervisningen i alle tre sprog samtidig - på grund af en høj grad af transfer - vil få et vældigt løft. Og så bliver det lettere at sætte kommaer, - både på dansk, tysk og engelsk.

Et forsøg med en sådan tværfaglig grammatikundervisning er netop sat i gang på Brønshøj Skole. Dansk Sprognævn vil blive orienteret om resultaterne.

John Brogård er lærer ved Brønshøj Skole.